Jeg bliver fra tid til anden kontaktet af danske medier, der ønsker at benytte mig som USA-ekspert. Jeg har de senere år bl.a. optrådt i Politikens Vi Rejser, Berlingskes Rejseliv, fagbladet Stand By, DR P4, Nova Magasinet på Nova FM samt på TV2 Fyn.

Ekspertviden og baggrundsinfo om USA
Medier og journalister skal være velkomne til at kontakte mig, hvis de har brug for ekspertudtalelser eller blot baggrundsinformation og viden omkring trends og tendenser inden for individuelle rejser til USA og Canada. Jeg kender til de fleste aspekter af danskernes rejsevaner i forhold til Nordamerika, herunder hvilke dele af USA, som er danskernes foretrukne regioner, samt hvilke områder af USA og Canada, som i disse år vokser i danskernes bevidsthed, når de vælger USA som destination – og hvilke oplevelser, danskerne går efter i USA.

Desuden er jeg rimelig velbevandret i bl.a. indrejseregler og visumregler til USA, og hvilke udfordringer danske statsborgere kan møde, når de fx skal udfylde en ESTA-forhåndsgodkendelse.

Jeg kan kontaktes på telefon 20 25 97 48 eller alternativt pr. e-mail på hej(a)highways-usa.com

Brug af fotos fra Highways-USA.com
Highways-USA.com’s bagkatalog af fotos fra næsten alle dele af USA er efterhånden ganske omfattende. Brug af mine fotos i andre medier sker normalt udelukkende mod honorar, men i særlige tilfælde kan det aftales, at redaktionel brug af fotos i andre danske medier sker uden honorar. Kontakt mig for at høre nærmere.

Al anden brug af fotos fra Highways-USA.com sker kun mod honorar. Det præcise priser kan findes på denne side om priser og betingelser for brug af fotos.


Kontaktinformation:

Highways-USA.com
Mellemgade 17, 1. sal
DK-5800 Nyborg
Att.: Henrik Lange

E-mail: info(a)highways-usa.com
Telefon: 20 25 97 48
CVR nr.: 40 74 57 34

Af Henrik Lange, Highways-USA.com