New York City er en af de byer, som dækkes mest intensivt med diverse rejsebøger – både på dansk og engelsk. Faktisk findes der næsten konstant en håndfuld nyere danske rejsebøger om New York, der beskriver The Big Apple fra alle mulige vinkler. Men er man ikke specielt dus millionbyen på den amerikanske østkyst, så er Turen går til New York fra Politikens Forlag stadig en sikker vinder – og en solid rejseguide både for øvede og første gangs turisten.

Køb Turen går til New York på Saxo.com

Den nye udgave af Turen går til New York
Ligesom de tre andre Politikens Turen går til… titler om USA, har Turen går til New York også fået sig et facelift og en modernisering. Den nye udgave af Turen går til New York indledes med en række finde præsentationer af forskellige vinkler på New York, bl.a. byens kludetæppe af immigranter fra alle verdensdele, 11. september’s betydning for byen og så lidt om millionbyens mangfoldige mad- og drikke kultur samt indlæg om street art og mere etableret kunst.

Efter de indledende bemærkninger, så går forfatter Minna Skau så i kødet på selv byen, og gennemgår i ni forskellige kapitler byens mest spændende bydele en for en. Og det er en markant bedre og mere tidssvarende dækning af New York, end de tidligere udgaver af Turen går til New York.

Minna Skau kommer bl.a. rundt i alle hjørner af Manhatten i flere af kapitlerne, og så har området omkring Central Park og selve parken fået sit helt eget kapitel. Vil du mere end Manhattan, så er der også kapitler om Harlem, Brooklyn, Queens og The Bronx – bydele der for år tilbage ikke var steder, en hvid man satte sine ben efter mørkets frembrud, man som alle har oplevet en renæssance og er blevet sikre bydel af færdes i.

Tips til shopping, restauranter og overnatning
Ligesom i de andre nye udgaver af Turen går til…, så afslutter forfatteren også hvert kapitel om de forskellige bydele af med tips til steder at bo, spise, gå i byen og shoppe – alle ting der er helt centrale, når man besøger New York.

Endelig slutter Turen går til New York af med rigtigt godt afsnit med praktiske oplysninger og adresser. Her finder man blandt andet tips til bestilling af teaterbilletter, fif til at begå dig i nattelivet, og et par gode råd om hvordan man benytter verdens største subway-system.

Turen går til New York er det perfekte redskab i hånden på den danske første gangs turist, der hurtigt skal danne sig et overblik over verdens mest pulserende storbyer. Men også de mere erfarne New York turister vil kunne blive klogere i den nye udgave af Turen går til New York.

Husk en nyere rejseguide til New York City
Og så skal du huske ikke at begå den dumhed at bruge en for gammel udgave af Turen går til New York. Millionbyen ændrer sig konstant, nye seværdigheder kommer til, så har du en udgave liggende, der er 5 år eller mere, skal du nok overveje at udskifte den med en ny.

Og husk så, at der faktisk findes flere andre rejsebøger om New York på dansk, hvis du vil prøve noget andet end lige Turen går til New York. Hvis du kombinerer en tur til New York med en rejse rundt i New England-staterne, så overvej i stedet Turen går til det nordøstlige USA

Minna Skau:
Turen går til New York, Politikens Forlag 2017, 168 sider

Køb Turen går til New York online på Saxo.com

Af Henrik Lange, Highways-USA.com