Elektriske finurligheder
På grund af den amerikanske spænding på
120 volt er det ikke alle elektriske apperater fra Europa,
der kan bruges i USA. Det gælder fx hårtørere.
Og selvom der findes elektriske omformere, der kan lave 230
volt om til 120 volt, så er de ofte så dyre, at
det er langt billigere at købe en helt ny hårtører
i USA.
I langt de fleste tilfælde kan du dog uden problemer
bruge dine elektriske apparater fra Europa i USA. Det gælder
bl.a. computere, opladere til mobiltelefoner, barbermaskiner
og lignende elektronik. Det eneste du skal sørge for,
er at have det lille stik med, der populært sagt laver
en amerikansk stikkontakt om til en europæisk/ dansk.
Det er smartest at købe stikket hjemmefra, så
du ikke skal ud at lede efter det, når du er ankommet
til USA. Men får du ikke købt stikket inden afrejse,
forhandler den landsdækkende amerikanske elektronikkæde
Radio Shack bl.a. det lille stik.
Pas i øvrigt på med købe meget strømforbrugende
elektriske apperater i USA som fx køkkenmaskiner. Da
de kører på 120 volt, kan de ikke umiddeltbart
bruges i Danmark. Samtidig er de elektriske omformere, der
laver 120 volt til 230 volt, ret kostbare og i øvrigt
ofte ganske ucharmerende, at de ikke ligefrem vil pynte i
dit køkken.
Mobiltelefoni i USA
I USA benytter man det såkaldte triband-system til mobiltelefoni.
For at kunne bruge din danske mobiltelefon i USA, skal den
medbragte mobiltelefon understøtte triband-systemet,
hvilket de fleste nyere telefoner i dag også gør.
Men pas på: Det koster dyrt at modtage opkald på
sin danske mobiltelefon i USA, da det er modtageren og ikke
opkalder, som betaler taksten fra den danske grænse
til USA. Som privatperson, der ikke har firmabetalt mobiltelefon,
skal du altså tænke dig grundigt om, inden du
tænder din danske mobiltelefon i USA. Tjek med din udbyder
inden afrejse.
Minuittaksterne på opkald, som du modtager på
din mobil i USA, ligger nogle gang på mellem 12 og 15
kroner i minutter, afhængig af netværksudbyderen.
Til gengæld er det langt billigere for dig at ringe
hjem fra USA. Her slipper du med en minuttakst på omkring
fem kroner i minuttet - på nogle netværk endnu
mindre.
Noget helt andet er så, at du flere steder i USA slet
ikke kan bruge din mobiltelefon. Uden for de store byområder
og i særdeleshed i nationalparkerne er der stadig masser
af steder, hvor der slet ikke er mobildækning. Derfor
vil du jævnligt opleve, at der ikke er noget signal
på mobiltelefonen. Det er i øvrigt ikke forbudt
at benytte håndholdt mobiltelefon under bilkørsel
i USA, som det er herhjemme.
Fastnettelefoni
Kan du undvære sms'erne og det indbyggede kamera, er
fastnettelefonen et glimrende alternativ - og en langt billigere
løsning. Fidusen består i, du over hele USA kan
købe forudbetalte telefonkort til f.eks. 10 eller 20
dollars, som kan bruges fra alle telefoner i USA. Du går
altså bare hen til den første den bedste mønttelefon
og ringer op.
Når du vil ringe hjem, ringer du først til et
gratis hovednummer. Så indtaster du din unikke pinkode
på telekortet, og så kan du ellers snakke løs,
indtil du har opbrugt din forudbetalte saldo. Det er lidt
forskelligt fra telekort til telekort, hvor meget taletid
du får for 10 eller 20 dollars, når der ringes
til Danmark - her må du prøve dig frem.
Når du ringer fra USA til Danmark, trykker du 011 +
45 og så det ottecifrede abonnentnummer. Fra Danmark
til USA trykkes 00 + 1 plus det tre cifrede områdenummer
(area code) og til sidst det syvcifrede abonnementnummer.
Specielle telefornumre
Amerikanerne har en speciel tradition for at give deres telefonnumre
"navne", der fungerer som slogans for forskellige
firmaer, der bruges i bl.a. reklamer. F.eks. har limonadefirmaet
Bob's Fresh Lemonade i Florida det gratis telefonnummer 1-800-xxx-BOBS.
De sidste fire bogstaver i virkeligheden cifrene 2627. Skal
du bestille togbilletter hos Amtrak, kan du gøre det
gratis på nummeret 1-800-USA-RAIL - de sidste syv "bogstaver"
er i virkeligheden cifrene 872-7245.
Bogstaverne i telefonnumrene opstår ved, at cifrene
har bestemte bogstaver tilknyttet tasterne. Her er en liste:
2 = A, B, C 3
= D, E, F 4
= G, H, I 5
= J, K, L
6 = M, N, O 7
= P, R, S 8
= T, U, V 9 = W,
X, Y, Z
I øvrigt har alle større firmaer i USA som
f.eks. flyselskaber og hoteller gratis telefonnumre, som du
uden videre kan ringe op gratis fra fastnettelefoner. Gratisnumre
starter altid med enten 1-800, 1-888, 1-877 eller 1-866. 800-numrene
er dog kun gratis fra USA eller Canada, men ikke fra Europa.
Internet og internetcafeer
Selvom USA var med til at opfinde internettet, er der stadig
langt mellem internetcafeerne i USA - især ude på
landet. Derfor gælder det om at benytte sig af muligheden
for at gå på nettet, når den er der. Det
kan f.eks. være på det lokale bibliotek eller
turistkontor. Desuden tilbyder de fleste hostels internetadgang.
Men det er stadig kun de største hoteller i USA, som
tilbyder trådløst internet til sine gæster.
Vil du tjekke, hvor den nærmeste internetcafe ligger,
kan det gøres på www.netcafes.com

Adgang til din e-mail
Sørg for at have en webmail-adresse, som kan tjekkes
over hele verden - det kan f.eks. være en hotmail-adresse.
Dermed kan familie eller venner hjemmefra også komme
i kontakt med dig, selvom du ikke har en mobiltelefon med.
Et godt tip er også at sende dig selv en e-mail med
oplysninger om dit pasnummer, kreditkort (samt telefonnummer
til spærring af kortet), kørekort, afgangstider
på flybilletter og telefonnumre til forsikringsselskabet,
m.m. Så kan du hurtigt få adgang til disse oplysninger,
hvis du skulle være så uheldig at blive udsat
for tyveri.
Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
|