Efter at have lagt Texas bag sig, venter der den eventyrlyste Route 66-fan en spændende tur tværs over New Mexico – en tur, der kan gå hurtigt eller langtsomt alt efter temperament. Som en af de få stater i USA, må du køre op til 75 miles på New Mexicos motorveje – 120 km/t – det samme gælder i øvrigt i Arizona. Men har du ikke behov for et speedfix, bør du give dig tid til nyde turen og naturen, der bliver mere kuperet i takt med, at du bevæger dig vestpå.

E-bog på dansk til Route 66 – 4.000 kilometer – 8 stater – 3 tidszoner. KLIK HER!
Hoteller og moteller på Route 66 i Tucumcari, New Mexico
Moteller i Santa Rosa på Route 66 i New Mexico
Hoteller i Albuquerque på Route 66, New Mexico

Tucumcari Tonight – Blue Swallow Motel
Første væsentlige by i New Mexico er Tucumcari, der altid har forstået at gøre opmærksom på sig selv. Byen er berømt for sine mange motelværelser, og ikke mindst kampagnen for at få de rejsende til at overnatte i Tucumcari. Således lyder kampråbet fra skilte over store dele af Vesten: Tucumcari Tonight: 1.200 Motel Rooms.

Vil du overnatte i Tucumcari og vil gøre det med stil, bør valgtet falde på Blue Swallow Motel, der er et af Route 66s mest klassiske moteller. Ud over de charmerende værelser, følger der også egen garage med, og så er neonskiltet ude foran en sand nydelse. Blue Swallow Motel i Tucumcari er Route 66-nostalgi, når det er bedst.

Route 66 for de virkeligt eventyrlystne
Fra Tucumcari går det videre mod byerne Cuervo og Santa Rosa, og her kan den virkelige Route 66-fanatiker følge den gamle rute i landskabet langs motorvejen. Strækningen er dog i en meget dårlig forfatning, og er kun delvist asfalteret, så man skal være forberedt på visse strabadser. I Santa Rose kan bilinteresserede overveje et besøg i Route 66 Auto Museum.

Efter Santa Rosa skal folk vælge, om de vil følge den helt oprindelige Route 66 via Santa Fe, eller den yngre og betydeligt hurtigere og direkte rute til Albuquerque. Indtil 1930’erne gik Route 66 via New Mexicos hovedstad Santa Fe, en af USAs mest karakteristiske byer, der bærer præg af både indiansk og spansk kultur.

Kærlighed til Route 66 i Albuquerque
Albuquerque er med sine 463.000 indbyggere den største by i New Mexico. Byen er vokset op ved bredden af Rio Grande-floden, og er også meget bevidst om sin placering på Route 66.

Derfor er de originale 18 miles af Route 66 gennem Albuquerque et spændende bekendtskab med masser af moteller, restauranter og neonskilte fra Route 66s storhedstid. Der er udgivet en brochure om Route 66-seværdighederne i Albuquerque, som udleveres gratis langs ruten.

Hoteller og moteller på Route 66 i Tucumcari, New Mexico
Moteller i Santa Rosa på Route 66 i New Mexico
Hoteller i Albuquerque på Route 66, New Mexico

Klik dig videre ad Route 66 gennem det vestlige New Mexico

Af Henrik Lange, Highways-USA.com