Rejseplanlægning og rejsetips til Route 66

Der er sagt og skrevet meget om de 2.448 miles fra Chicago til Los Angeles. Nedenfor skærer jeg ind til benet og giver dig de vigtigste rejsetips, når du skal planlægge jeres tur ud på Route 66. Hvor mange dage skal I afsætte, hvilken sæson er bedst, hvad skal I opleve undervejs, hvad med overnatning, og hvilke rejseguider skal I læse? Kort sagt, alt hvad I vil vide om Route 66.

NY e-bog på dansk til Route 66 – 4.000 kilometer – 8 stater – 3 tidszoner. KLIK HER!
Hoteller og overnatning i Chicago
Hoteller ved Chicago O’Hare International Airport
Hoteller i St. Louis på Route 66
Hoteller og overnatning i Oklahoma City på Route 66
Hoteller og overnatning i Amarillo, Texas på Route 66

Hoteller i Albuquerque på Route 66, New Mexico
Hoteller på Route 66 i Flagstaff, Arizona
Moteller og overnatning i Kingman, Arizona

Hoteller og overnatning i Los Angeles
Hoteller ved Los Angeles International Airport

Hvor lang tid skal vi bruge på at køre Route 66?
Vil I køre hele turen fra Adams Avenue i Chicago til Santa Monica i Los Angeles – 2.448 miles eller 3.939 kilometer – bør I afsætte mindst 14 dage, hvis I vil yde Route 66 retfærdighed, og ikke bare drøne til Californien på motorvejen. Men man kan naturligvis sagtens bruge længere tid. 14 dage på Route 66 giver en gennemsnit på 281 kilometer om dagen. Hvis I vil tage afstikkere til Grand Canyon eller Las Vegas undervejs, så husk at afsætte ekstra dage til disse seværdigheder.

Vil I nøjes nøjes med en smagsprøve på Route 66, er strækningen fra Seligman i det vestlige Arizona til Kingman og eventuelt videre over Oatman ud til grænsen til Californien en af de mest populære strækninger på Route 66.

Fra øst til vest eller modsat?
Den historisk rigtige retning at køre Route 66 i, er fra øst mod vest. Start i Chicaco, og kør så vestpå gennem de otte stater og tre tidszoner til Californien. Route 66 var i 1930’erne i praksis den eneste vej, som forbandt det østlige USA med Vesten, og derfor var Route 66 hovedfærdselsåren for alle de amerikanere, der prøvede lykken ude vestpå under depressionen i 30’ernes USA – bl.a. beskrevet i Vredens druer af John Steinbeck.

Forår, sommer eller efterår?
Route 66 kan i princippet køres hele året, men sommerhalvåret fra maj til oktober er at foretrække. Jeg er selv blevet overrasket af en snestorm i bjergene på Route 66 i New Mexico i november. Så selvom hovedparten af Route 66 ikke er bjergkørsel, kommer I altså op i højderne nogle steder.

Motorcykel, motorhome eller udlejningsbil?
Route 66 er perfekt på motorcykel, enten på egen hånd eller sammen i en gruppe via et rejsebureau. Der findes flere danske motorcykel rejsebureauer, der arrangerer motorcykelture ud på Route 66. En udlejningsbil – fx en Ford Mustang – er også oplagt. Slå taget ned og kør afsted i solnedgangen. Mere amerikansk kan det ikke blive.

Til gengæld vil jeg betragte det som blasfemi at køre Route 66 i et motorhome. Route 66 blev skabt før der var noget, der hed motorhomes, og i øvrigt er vejen mange steder slidt og forholdsvis smal. Så Route 66 er ikke oplagt til motorhomes. Ihvertfald ikke, hvis hovedtemaet for jeres rejse handler om at opleve Route 66 med moteller, dinere, m.v.

Hvad med overnatning undervejs?
Motellerne langs Route 66 skal naturligvis være en integreret del af jeres Route 66-rejse. Så når I planlægger jeres tur, så lad være med at booke en masse hoteller hjemmefra. I kan næsten altid finde et ledigt motelværelse på Route 66. Tro mig!

Men ingen regel uden undtagelse: Den første nat i fx Chicago eller Los Angeles, bør I reservere hjemmefra. Vil I overnatte inde i Grand Canyon National Park eller i den nærliggende by Tusayan, bør I også reservere det hjemmefra. Juli måned er højsæson, så her kan der være trængsel på moteller og hoteller. Desuden kan det være en fordel at reservere overnatning i storbyer som fx St. Louis, Oklahoma City og Albuquerque.

Lad i øvrigt være med at begå den fejl, kun at bruge de store hotelkæder. Prøv nogle af de små, uafhængige moteller undervejs. Niveauet kan ganske vist være svingende, men det er en del af charmen. Og priserne plejer at være meget rimelige. Spørg eventuelt, om I må få lov til at se et værelse, inden I beslutter jer for at tjekke ind.

Hoteller og overnatning i Chicago
Hoteller ved Chicago O’Hare International Airport

Hoteller i St. Louis på Route 66
Hoteller og overnatning i Oklahoma City på Route 66
Hoteller og overnatning i Amarillo, Texas på Route 66

Hoteller i Albuquerque på Route 66, New Mexico
Hoteller på Route 66 i Flagstaff, Arizona
Moteller og overnatning i Kingman, Arizona

Hoteller og overnatning i Los Angeles
Hoteller ved Los Angeles International Airport

Rejselitteratur og guider om Route 66
Der er udgivet bunker af guider til Route 66 gennem årene, men sjovt nok ingen på dansk – med undtagelse af min egen Route 66 guide her på Highways-USA – samt et kapitel i Politikens guidebog USA on the Road.

Jeg tager ud på Route 66 igen i efteråret 2015 og vil efterfølgende skrive en ny e-bog til Route 66 på dansk – lige som jeg har skrevet e-bøger om Highway 1 i Californien og U.S. 1 på Florida Keys.

Hvilke stater er de mest interessante?
Route 66 går igennem otte forskellige stater, men det er desværre ikke alle stater, hvor Route 66 er lige velbevaret. Illinois er en af de “gode” Route 66-stater, hvor I kan køre på den gamle landevej gennem de mange småbyer, uden at skulle op på motorvejen.

Missouri er ikke specielt interessant – her er den gamle landevej erstattet af motorvej – dog med undtagelse af et stykke i det vestligste Missouri ind til Kansas. Kansas har 14 dejlige Route 66 miles, inden I kører ind i Oklahoma.

Oklahoma er også en rigtig god Route 66-stat, hvor I næsten hele vejen til Oklahoma City kan følge den oprindelige Route 66 uden at skulle køre på motorvej. Også et stykke vest for Oklahoma City kan I køre på Route 66, men så må I igen op på motorvejen, for at komme til Texas.

Texas er desværre en skuffelse for Route 66-fans. Med undtagelse af Amarillo er der stort set ikke noget tilbage af den oprindelige landevej. New Mexico er heller ikke det store sus. Dog ligger der enkelte stumper af Route 66 gennem de mindre byer – samt i Tucumcari og Albuquerque. Fra Gallup kan I følge Route 66 til grænsen til Arizona.

Den østlige del af Arizona byder på flere spændende naturoplevelser, men desværre ikke meget af den oprindelige Route 66. Til gengæld er der fuld valuta for pengene i den centrale del af Arizona og den vestlige del af Arizona, hvor Route 66 forlader motorvejen lidt før Seligman og tager en skøn sløjfe nordover på cirka 100 miles gennem det øde Arizona-landskab. Også i det østlige Californien er Route 66 gennem Mojave ørkenen helt uberørt af motorvejen inden I når frem til Los Angeles’ forstæder for så at slutte jeres tur på Route 66 ved Stillehavet i Santa Monica.

Læs mine artikler om Route 66 i:
Nordlige Illinois
Sydlige Illinois
Missouri
Kansas
Østlige Oklahoma
Vestlige Oklahoma
Texas
Østlige New Mexico
Vestlige New Mexico
Østlige Arizona
Centrale Arizona
Vestlige Arizona
Østlige Californien
Vestlige Californien

Af Henrik Lange, Highways-USA.com

Henrik Lange fra Highways-USA.com

er en af Danmarks mest erfarne rejsejournalister, der har en unik ekspertviden om USA og Canada. Henrik har kørt USA tynd i udlejningsbiler og rejst rundt i motorhome i USA og Canada flere gange, og blev i 2012 kåret til Årets Rejsejournalist i Danmark. Han deltager hvert år på den store amerikanske rejsemesse, International Pow Wow (IPW) og er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus.

22 svar til “Rejseplanlægning og rejsetips til Route 66”

  1. Hej Henrik: Min veninde og jeg er ved at planlægge et road trip til USA. Vi er begge 28 år. Vores udfordring er, at jeg selv på det tidspunkt, vi skal afsted, kun har haft kørekort i 9 måneder. Og jeg kan læse mig frem til, at selskaberne kræver kørekort i minimum ét år. Min veninde har haft sit i 10 år. Findes der udlejningsselskaber, der ikke stiller dette som krav? Håber du kan hjælpe, da vi bliver lidt nervøse i forhold til, om det så overhovedet kan lade sig gøre. Vi vil gerne begge køre, og vi skal langt. Mvh Mette

    • Jeg ved ikke, hvor principfaste udlejningsfirmaerne er omkring reglen med de 12 måneders erfaring. Mit gæt er, at jo yngre man er, desto mere ser udlejningsfirmaerne på, hvor lang tids erfaring man har som bilist (altså hvor lang tid, man har haft kørekort). Jeg kan med andre ord ikke give jer nogen garantier for, at udlejningsfirmaet vil lade jer begge køre udlejningsbilen. Hvis du ikke bliver skrevet på kontrakten som fører, skal du ihvertfald med sikkerhed holde dig langt fra at køre bilen “alligevel”, for det kan blive en meget dyr oplevelse, hvis der sker jer noget, mens du sidder bag rattet. Den “nemme” løsning er naturligvis at skubbe ferien i USA tre måneder, for så er problemet jo løst. Hvis I ikke kan gøre det, så må din veninde altså tage køretjansen bag rattet, og så må I indrette turen efter det. Og uanset hvad, skal I nok få en fantastisk tur rundt i USA 😉

  2. Hej Henrik, vi er en familie på fire, der på tænker at kører Route 66 i oktober 2017. Er der noget, vi skal være opmærksomme på på denne årstid? Vi har med interesse læst dine artikler super gode tips. Vi påtænker dog at køre fra Chicago til Elk Horn først, og der fra St. Louis og ramme Route 66. Langs ruten vil vi gerne se Cadillac Ranch, Santa Fe, Grand Canyon, Las Vegas og Santa Monica. Vi påtænker at gøre det i en Mustang, vil du mene at det er et dårligt valg? Det er mest for drengene på 11 og 13 år. Vil du mene, at vi skal bestille moteller hjemmefra – ud over i Chicago og Los Angeles? Vi har afsat 19 dage til turen. Vil det ikke være passende? Mvh. Kristian Langstrup

    • Som Henrik Bottos også skriver det: Pladsen i en Mustang er ret trang. For to voksne personer kan det godt gå, men med teenagebørn på bagsædet vil jeg klart fraråde en Mustang. Pladsen er simpelthen for trang. En SUV som udlejningsbil kunne være et fint alternativ eller en “almindelig” personbil i en full size udgave – den største størrelse, inden vi kommer over i special bil segmentet. Angående årstiden, så er oktober ret fin. Starten af oktober er dog klart at foretrække frem for slutningen af oktober, hvor efteråret for alvor sætter ind. Men I kører jo heldigvis fra øst mod vest – altså ud mod “varmen”. Men hvis I kan starte i slutningen af september, vil det være endnu bedre. 19 dage lyder ganske fint med jeres rejseplan. Hoteller/ Moteller behøver I ikke booke ret mange af på det tidspunkt af året. Jeg vil klart anbefale jer, at I overnatter på nogle af de klassiske historiske Route 66 moteller, som jeg har skrevet om i min store e-guide til Route 66. Rustik overnatning visse steder, men hvad giver man ikke for at få et sted med et flot neonskilt ude foran… Hvis I vil helt op at overnatte ved selve Grand Canyon (altså ikke på Route 66), ville jeg reservere i forvejen – også i oktober. Rigtig god tur!

  3. Rejsetips til Route 66 i Missouri: Efter denne sommer at have haft en fantastisk tur langs Historic Route 66 fra Chicago til Santa Monica – og da du Henrik snart skal ud på Route 66 i Missouri – vil jeg gerne dele enkelte af vore gode oplevelser i denne stat. Overnat på det historiske Wagon Wheel Motel i den lille by Cuba på selve Route 66 – cirka 40 % af vejen fra St. Louis mod Springfield i staten Missouri. Wagon Wheel Motel er fra 1936 med fritliggende huse/ lejligheder/ værelser, men i forbindelse med stedets 75 års jubilæum i 2011 har det gennemgået en gevaldig istandsættelse – super flot ser det ud. Vores hus havde bevaret de gamle, historiske køkkenelementer og saloon-dør til soveværelset – ren nostalgi, der bare bør opleves. Desuden virker deres gamle neonbelysning i flotte farver – også ren nostalgi. Den lille by Cuba kaldes i øvrigt “The Mural City” og er bestemt en gåtur værd. Fire miles længere vestpå kommer man til den lille flække Fanning med verdens største “Rocker” (KÆMPE gyngestol) som trækplaster/ blikfang ved “Fanning 66 Outpost”, som overvejende er en souvenirbutik, men dog også har udstillet benzinstandere m.v. fra Route 66-tiden. Endvidere indeholder butikken en indendørs bueskydningsbane…..

    • Super gode tips, Bjarne – tak for det 🙂 Jeg kender faktisk godt Wagon Wheel Motel af omtale, og hvis det kommer til at passe med tiden og distancerne, så er det klart et af de steder, jeg skal ind at overnatte. Jeg satser på så vidt muligt at overnatte på de klassiske Route 66 moteller, og vil helst undgå kædemotellerne i det omfang, det kan lade sig gøre. Og her passer Wagon Wheel jo helt perfekt ind. Og så er det i øvrigt dejligt med nogle tips fra en del af USA, hvor knapt så mange kommer. Som du jo så tydeligt beskriver, så er der også masser af herlige oplevelser i denne del af USA. Så endnu engang, tak for nogle rigtigt gode Route 66 tips fra Missouri 🙂

  4. FERIEFORVENTNING: Vores tur starter med uafhængighedsdagen den 4. juli i Chicago. Derfra går turen til 50’erne, idet vi kører Route 66 til Grand Canyon. Vi er dermed tilbage i tiden, idet den er meget gammel. Vi vil bo med udsigt ud over Grand Canyon, og vi vil en lille tur ned i den for at opleve den fuldt ud. Kontrasten kommer så, når vi kører til Las Vegas, hvor lys og oplevelser giver andre oplevelser. Her er der fuld power på opleveren. Vi glæder os her til at opleve et show som f.eks. Cirque du Soleil. Turen går derefter videre tilbage til Route 66, hvor vi forventer nostalgi og autentiske oplevelser. Turen går gennem ørkenen og bjerge til Santa Monica, hvor der skal surfes. Vi slutter af med Los Angeles med nutidig glamour og stjerner. Vi forventer også at opleve Solvang, med efterkommere af danskere og Universal Studios med fuld fart på. Turen skal bygge bro over et par generationer, idet både forældre (fra 1950/60) og børn på 14/16 år skal have oplevelser ud af turen.

  5. FERIEFORVENTNING: Jeg glæder mig allermest til at opleve de amerikanske diners. Til at spise chicken and waffles, snaskede burgere, overdådige milkshakes, gigantiske steaks og drikke en masse øl fra alle de små bryggerier, der er poppet op gennem de senere år. Jeg glæder mig til at opleve stemningen langs den historiske Route 66, men ligeså meget opleve den rå, amerikanske stemning i sydstaterne. Alt i alt glæder jeg mig til at tage 10 kg på, på en måned 😉

  6. Hej, vi er fire MC glade drenge, der tager Touren Chicago til Los Angeles på Route 66 i maj. Vi efterlyser nogle lidt utraditionelle ting at se. Dette virker som et af de mere seriøse sites at få lidt hjælp. Vi har 16 rejsedage og 14 køredage, og vi er ikke blege for en afstikker på evt 1.000 km. Venligst Anders

    • Det lyder skønt med en biker tur fra Chicago til Los Angeles til maj, og jeg vil da satse på, at I kan finde lidt inspiration her på Highways-USA. 1.000 kilometer er en ganske alvorlig afstikker, så jeg går ud fra, at der har indsneget sig et 0 for meget, så den rigtige afstand er 100 kilometer. Det giver bedre mening. Den østlige del af Route 66 kender jeg ikke specielt godt, og jeg har faktisk stadig til gode at køre Route 66 i Illinois. Men jeg har kørt den hele vejen fra St. Louis og til Los Angeles. Jeg går ud fra, at I har læst mine anbefalinger overfor med tips til, hvilke Route 66 stater, der er de mest interessante. I forhold til større byer, så vil jeg især anbefale jer at bruge lidt tid på Oklahoma City, Amarillo, Albuquerque og i New Mexico tage en afstikker til Santa Fe, hovedstaden i New Mexico. Det skulle være en rigtig dejlig by, selvom jeg stadig har til gode at besøge den. Kør også gennem Petrified Forest National Park og Painted Desert i det østlige Arizona, ligesom Grand Canyon jo er en oplagt afstikker. Syd for Flagstaff finder I Sedona området, der også byder på masser af smukke røde landskaber – også en oplagt afstikker. Hvis I ikke kan holde jer fra Las Vegas, så gør jer selv den tjeneste, at køre tilbage til Kingman i Arizona igen, og fortsæt vestpå ad Route 66, så I også får stykket gennem det vestligste Arizona med Oatman med i “pakken” – plus den dejlige men øde strækning gennem Mojave Ørkenen i Californien med bl.a. Roy’s Cafe i Amboy samt Bagdad Cafe. Efter Barstow er det motorvejskørsel indtil San Bernardino, hvor I kan følge den gamle Route 66 ind gennem Los Angeles til Santa Monica – naturligvis i tæt bykørsel. Jeg håber, I kan bruge mine forslag, og vil ønske jer en skøn tur 😉

      • Hej igen. Griner, nej det var ikke en fejl. Jeg mente 1.000 km, vi er vant til at køre og kan eventuelt bare tage et par længere køredage for at få flere eller bedre oplevelser. Vi følger ivrigt med på din side, og bruger så meget som muligt fra den til vores tur. Mvh Anders

      • Da Henrik Lange beretter, der ikke er så meget i Texas af Route 66-interesse, kunne I overveje en afstikker til Dallas, hvor præsident John F. Kennedy blev skudt i 1963. Der skulle være lavet et spændende museum ud af det gamle “skolebogsforlag”, hvorfra de dræbende skud blev affyret.

  7. Route 66 rejsetip: Et besøg på The Motown Museum i Detroit er absolut anbefalelsesværdigt! Særdeles kompetente guides viser rundt, – synger, – danser og fortæller om musikken og de forskellige kunstnere, der har tilknytning til stedet. Vores guide havde dagen forinden vist Paul McCartney rundt på stedet, – og Sir Paul kvitterede med at betale for en istandsættelse af flygelet i Studio A! En fantastisk oplevelse at være i det studie hvor The Supremes, Stevie Wonder, Jackson Five og mange andre (Four Tops, Marvin Gaye, Temptations osv…) indspillede deres hits. Martha Reeves var sekretær i receptionen, indtil hun fik et hit med “Dancing in the Street”… Hendes skrivebord og telefon stod der endnu! Sæt GPS’en på 2648 West Grand Blvd, Detroit og få en oplevelse. Ikke noget problem at parkere (heller ikke med Mobile Home). God fornøjelse! Mvh Knud

    • Hej Knud, tak for dit rejsetip: Det er et super godt tip, du kommer med der, og det er faktisk en af de seværdigheder, der står højt på min egen liste over steder, jeg gerne vil besøge i USA. Jeg har dog endnu til gode at besøge Detroit og Michigan, som er en af de få stater i USA, jeg endnu ikke har besøgt. Detroit ligger i øvrigt ikke på Route 66, som de fleste sikkert ved, med det er helt OK, at du har lagt dit rejsetip herind under Route 66, da Route 66 trods alt starter i Chicago – ikke voldsomt langt fra Detroit, hvis man vil lave en lille omvej: Apropos Motown Studierne, så er der lavet en rigtig god dokumentarfilm om nogle af de musikere, som leverede Motown lyden og rytmen for de omtalte stjerner. Den hedder “Standing in the Shadow of Motown” og kan varmt anbefales, hvis man er interesseret i den del af musikhistorien i Detroit.

  8. Jeg har tidligere skrevet om vores 30 dages tur fra New York til Los Angeles i bil. Så mit rejsetip er, at man på Facebook kan oprette en gruppe, og så invitere dem man ønsker, der skal kunne se hvor og hvor langt man er kommet. Jeg tog mig tid til hver dag at lægge billeder ind og skrive lidt under hvert billede. Det har været stor succes for vores familie og venner at følge med på vores rejse. Nu planlægger vi en tur fra New York til Florida, og der vil jeg bruge samme fremgangsmåde. Er i øvrigt spændt på, om vi i marts kan komme gennem Blue Ridge Mountains. Ellers må vi tage kystvejen!

    • Godt tip, Karin – folk derhjemme elsker at følge med, når man er på farten. Jeg vil dog lige tilføje, at jeg på det seneste desværre har hørt historier om, at hvis man er så uheldig at have indbrud i sit hjem i Danmark, mens man er ude at rejse, så er flere forsikringsselskaber begyndt at nægte at ville udbetale erstatning, hvis man har fortalt om sine rejsebedrifter på fx Facebook. Så tjek lige reglerne hos jeres forsikringsselskab, hvis I vil være på den helt sikre side. Der kan muligvis være et krav om, at gruppen skal være lukket, for at man ikke risikere at få problemer, hvis uheldet skulle være ude. Det har ikke ret meget med glæden ved at rejse at gøre – men ikke desto mindre en problematik, man lige skal være opmærksom på. Jeg har hørt et eksempel på ovenstående så sent som for to dage siden, da nogle af mine bekendte vendte hjem fra en nytårsferie, fandt huset gennemrodet – og forsikringsselskabet umiddelbart nægtende at betale p.g.a. en Facebook opdatering fra deres rejse.

      • Hej. Jeg havde kun en lukket gruppe, og ingen andre på FB havde mulighed for at komme ind på gruppen, det var jeg meget opmærksom på.

  9. Route 66 – Byen Williams, Arizona.

    Kører du den “klassiske” Route 66 tour, så kan du simpelthen ikke komme uden om den lille fantastiske by Williams, på vej til Grand Canyon.
    Byen er en lille “hygge” by med opbygning af gamle huse, og “rigtige” cowboys, der, i hvert fald i sommer perioden 2010 da vi var der, laver “Gunshows” det var helt fantastisk. Der kører også gamle hestevogne rundt, og i det hele taget emmer byen af rigtig “Wild wild west” stemning.

    I Williams er der også en fremragende bar, hvor de har det ligeså fremragende spil “Shuffelboard” det er lidt svært at mestre i starten, men bliver nemmere og nemmere, og sjovere jo flere øl/drinks man får sig.

    Vi mødte samme sted en herre der var: “Former State Champion” i netop “Shuffelboard” det var en lektie der ville noget da vi spillede med ham.

    Bliver du sulten ud på de sene nattetimer ligger der lidt uden for byen en “Wendys”, vores problem var at vi var for berusede til og kører derud, men bar ejerinden ringede fluks efter en “taxa” en gammel slæde rullede op foran baren, og bag rattet sad en fantastisk sort fyr, med kasket og en smøg i munden. Han kørte os til “Wendys”, ventede i bilen, i ca. en halv time, og kørte os tilbage, der gik det op for os at det nok kostede en formue, det tog trods alt 3 kvarter, så da vi kom til hotellet spurgte jeg stille hvad regningen var, svaret var positivt, 12 dollars 🙂 Så vi stak ham en 20 for besværet kl. 3 om natten, han smilede over hele ansigtet og sagde: Halleluja, i love Danish tourist 🙂

    Så en klar anbefaling er at besøge Williams

  10. Rejsetip til Route 66: Da vi kørte med motorhome på Route 66 i foråret 2013, fik vi en overraskende oplevelse i byen Oatman. De pågældende dage var der nemlig det årlige store motorcykel træf “Laughlin River Run”. Så hvis du skulle komme på de kanter i samme tidsrum, kan vi varmt anbefale denne oplevelse. Nedenfor er en beskrivelse om denne oplevelse fra vores blog. Mvh Lene

    Dagen var kommet, hvor vi skulle køre en den af kult-ruten – Historic Route 66, og dermed fortsætte vores videre færd i Arizona. En oplevelse, som vi havde set meget frem til. Vi kørte ind på ruten, hvor den startede, kort efter Lake Havasu, og det første lange stykke tid havde vi stort set vejen for os selv. Et par enkelte motorcykler kørte forbi os i ny og næ, og vi konkluderede, at det måtte være indbegrebet af enhver bikers drøm at køre på Route 66. Landskabet var bjergrigt og meget tørt, og som vi nærmede os den lille by Oatman, var omgivelserne som taget ud af scenerne i filmen “Cars”.

    Byen Oatman må have sloganet: ”Vi vil så gerne ha’, at du bli’r lidt længere” tilfælles med dagligvarekæden Fakta. I Oatman, bliver man nemlig tvunget til at sænke farten og køre meget langsomt, idet der går æsler frit rundt på gaderne. Dette skyldes, at man værner om de æsler, der lever frit i naturen og en gang, da Oatman havde sin storhedstid brugte man æslerne til at transportere jord og guld ud af guldminerne, som blev gravet i området. Da det sidste guld var gravet, blev æslerne sluppet fri i naturen og har levet vildt der lige siden.

    Guld så vi dog intet af denne dag, men derimod var blankpudset krom det gennemgående metal i Oatman. Der var nemlig også lige en anden ting end æsler, der tvang os til at sænke hastigheden på vores 9 meter lange ”Perry”. Byen var fyldt med Harley Davidson motorcykler, der stod sirligt nypudsede og snorlige parkerede langs begge sider af hovedvejen gennem byen. Der var i tusindvis af motorcykler, ligesom bikerne, typisk med deres bikervest og fuldskæg eller gedeskæg, samt deres bikerpiger stod i vejkanten eller sad på en af de utallige restauranter eller barer, der var at finde langs vejen. Tilsæt herudover en lang smal hovedgade med facader som taget ud af en cowboyfilm med butikker som ”Oatman Outlaws”, ”Judy’s Saloon” og ”Jackass Junction”.

    Den lokale sherif var også rigeligt repræsenteret, og det gjorde nok også, at selv de største bikere, der nok kunne klare en Budweiser eller ti, sad i baren og nippede til en sodavand, så de ikke blevet taget i spirituskørsel.

    Vi følte os temmelig meget som en elefant i en glasbutik, så da vi ankom med vores store monster af en autocamper, fik vi delvis eskorte gennem den smalle og eneste hovedgade i byen af sheriffen, idet de var nødt til at lukke færdsel af i den ene ende af byen og gelejde os gennem, så vi ikke ramte nogle af motorcyklerne i vejkanten. Tungen blev holdt meget lige i munden, for der er ingen tvivl om, at vi ville være blevet lynchet af 1.000 bikere eller flere, hvis vi kom til at ridse en kværn.

    Vi besluttede os for at parkere autocamperen i en grusgrav i udkanten af byen og gå tilbage for at se nærmere på begivenheden. Sheriffen fortalte os, at vi var kommet midt i det årlige motorcykel træf, der finder sted i byen Laughlin. ”Driving here today in a RV is bad but tomorrow it is really bad” sagde sheriffen, hvorefter vi følte os heldige over ikke at skulle køre igennem byen dagen efter.

    Efter at have iagttaget motorcykler og deres ejermænd i 1½ -2 timer kørte vi videre mod Williams, hvor vi skulle overnatte. Turens første del fra Oatman var præget af en del bjergkørsel, og vi var langt fra alene længere. Hundredevis af motorcyklister fortrinsvist på Harley Davidsons, kørte mod Oatman, ligesom mange af motorcyklisterne forlod Oatman for at køre mod Laughlin eller fortsætte deres tur ad Historic Route 66.

    • Rigtig fin beretning fra Oatman, Lene. Hovedgaden i Oatman er ganske rigtig ret smal, og det gælder i øvrigt også hovedparten af den gamle Route 66 fra Kingman via Oatman til Californiens grænse, der snor sig ret meget gennem Black Mountains, som bjergene Oatman ligger i, hedder. Man kan læse mere om Route 66 i det vestlige Arizona fra Seligman via Kingman og Oatman videre til Californien her – http://www.highways-usa.com/route66-arizona-west/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.