Hoteller i Monterey Californien på Highway 1

Turen ned langs Highway 1 i Californien fra San Francisco til Los Angeles bør mindst inkludere to overnatninger undervejs, og Monterey området er oplagt til den første overnatning på turen ned langs kysten, da de fleste gerne vil besøge Monterey Bay Aquarium.

Monterey har stribevis af hoteller og moteller i alle prisklasser, men de ligger spredt i forskellige kvarterer rundt om i byen, og ikke overraskende er hoteller tættest på den historiske havnefront, Cannery Row, de dyreste at bo på. Her er en gennemgang af de forskellige ”hotelkvarterer” i Monterey i Californien.

Hoteller tæt ved Cannery Row
Hvis vi starter i den dyre ende tæt ved Cannery Row og i gåafstand fra Monterey Bay Aquarium, kan I vælge mellem flere forskellige luksushoteller, der i mange tilfælde kan tilbyde værelser med havudsigt. Det gælder fire- og femstjernede full service hoteller som fx InterContinental Clement Monterey, Monterey Bay Inn, Monterey Plaza Hotel & Spa, Spindrift Inn, Wave Street Inn og Best Western Plus Victorian Inn.

Fordelen ved at bo så centralt er, at I ikke behøver bekymre jer om at starte bilen. For I er i gåafstand af både Cannery Row om Monterey Bay Aquarium. Til gengæld er betaling for parkering obligatorisk i denne ende af byen, men flere af hotellerne tilbyder af samme grund, at I kan lade bilen blive stående på deres parkeringsplads på jeres afrejsedag.

I flere af gæsteanmeldelserne på Hotels.com (fra bl.a. danske gæster) kan I læse om en helt fantastiske udsigt fra nogle af værelserne og tip-top service. Men det koster naturligvis.

Hoteller i Pacific Grove i Monterey
Bydelen Pacific Grove i Monterey ligger på en halvø ud til Stillehavet, og består af nogle mere stille villakvarterer suppleret af nogle lækre grønne naturområder, en kirkegård og fyrtårnet Point Pinos Lighthouse. I dette kvarter ligger der en række mindre hoteller, hvorfra der kun er et kvarters gang ud til selve kysten – hvis I foretrækker at bo kystnært. Man kan også gå ind til Aquarium of the Bay og Cannery Row, men det tager godt en halv time hver vej.

Hotellerne i Pacific Grove omfatter bl.a. en række mindre hoteller som Bide-A-Wee Inn, Butterfly Grove Inn, Monterey Peninsula Inn, Sea Breeze Inn and Cottages, Sunset Inn og det lidt større Lighthouse Lodge and Cottages. I skal dog være forberedt på, at I skal køre ind til Cannary Row, med mindre I vil gå cirka en halv time hver vej.

Moteller og billigere hoteller i Monterey
Monterey har også sin andel af de klassiske moteller langs indfaldsvejene til byen. En stor del af disse ligger langs Munras Avenue, der forbinder omfartsvejen Highway 1 med centrum af Monterey. Her finder I de klassiske motelkæder som Best Western Park Crest Inn, Days Inn Monterey Downtown, Knights Inn Carmel Hill, Super 8 Monterey eller et par mere lokale som fx Monterey Surf Inn, Munras Inn og Pelican Inn Monterey. Og der er mange andre valgmuligheder i nabolaget.

Endelig ligger der også stribe moteller i den nordøstlige del af byen langs North Fremont Street. Her kræver det i sagens natur også, at man tager bilen ned til Cannery Row, som ligger cirka 10 minutters kørsel væk.

Dem som sover let, skal dog lige være klar over, at Monterey Airport ligger i nabolaget, hvilket kan forstyrre skønhedssøvnen hos nogle. Blandt valgmulighederne langs North Fremont Street er moteller som Comfort Inn Monterey Bay, El Castell Motel, Lone Oak Lodge, Motel 6 Monterey, Pacific Inn, Ramada Monterey og Travelodge Monterey Bay.

Flere hoteller og moteller i Monterey

Af Henrik Lange, Highways-USA.com

Jeg optjener provision, når I vælger at booke hoteller og moteller i Monterey via Highways-USA.com Indtægterne bliver bl.a. brugt til nye reportagerejser til USA, men også til investeringer i at videreudvikle Highways-USA.com. Mange tak for jeres opbakning.

Henrik Lange fra Highways-USA.com

er en af Danmarks mest erfarne rejsejournalister, der har en unik ekspertviden om USA og Canada. Henrik har kørt USA tynd i udlejningsbiler og rejst rundt i motorhome i USA og Canada flere gange, og blev i 2012 kåret til Årets Rejsejournalist i Danmark. Han deltager hvert år på den store amerikanske rejsemesse, International Pow Wow (IPW) og er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.