Det var en særdeles positiv oplevelse at komme i nærkontakt med Newark Liberty International Airport i New Jersey for første gang. Jeg havde bevidst valgt at flyve via New York, for netop at afprøve Newark som transfer lufthavn, og det blev altså et ganske behageligt rendevouz.
Først og fremmest, så lander SAS i en dejlig lys og renoveret terminal (Terminal B) med direkte udsigt til Manhattan skyline med udsigt til bl.a. det nye World Trade Center – en meget fin velkomst til New York – en langt mere venlig ankomst end i mange andre amerikanske storbyer.
At det så efterfølgende tog næsten halvanden time at komme gennem indrejsekontrollen og tolden, og videre med AirTrain over til Uniteds helt egen terminal (Terminal C) plus nyt sikkerhedstjek, inden jeg var klar til om bord stigning på flyet til San Antonio er så en anden historie. Men det faktum understreger blot igen, at man skal have mindst to timer til flyskift i USA på den første mellemlanding, når man kommer fra Europa, hvis man ikke vil løbe ind i tidsproblemer.
Bemærk: Newarks interne lufthavnstog, AirTrain, kører ikke i periode fra 1. maj 2014 til 15. juli 2014 p.g.a. sporarbejde. Du skal derfor afsætte yderligere tid til flyskift i Newark, da du skal skifte terminal med bus, hvis ikke New York er din slutdestination.
I øvrigt bød indflyvningen over Newark på masser af smukke efterårsfarver på træerne i højt flot solskin: Det kom lidt bag på mig, at efteråret stadig blomstrede i New York State og New Jersey, og nærmest så ud til at være på sit højeste, så vinteren er endnu ikke kommet til New York.
Min videre forbindelse var med United Airlines, der har deres helt egen terminal i Newark (Terminal C), og forbindelser til stort set hele USA med United fra Newark. Men om bord hos United skal der betales for maden om bord, når man flyver på Economy – typisk ni dollars for en mindre sandvich. Det gælder også på en tre en halv times lang flyvning til San Antonio.
Som en lille gimmick kunne man se direkte tv ombord ved hvert sæde – mod betaling naturligvis, 8 dollars på flyvninger over to timer, eller kunne man nøjes med seks dollars. Man kunne bare køre sit kreditkort gennem kortlæseren ved hvert sæde, så var den klaret. Pay pr. view i sin mest ekstreme form. Ikke ret mange amerikanere valgt dog købte dog TV om bord – overraskende nok.
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Denne bliver jeg også nødt til at kommentere på :-). Vi havde et helt andet indtrykt af Newark. Sjældent har jeg følt mig mere som kvæg, end jeg gjorde under vores 3-4 timers ophold i Newark. Skiltningen var yderst ringe, og når man forsøgte at spørge om noget, fik man en auto-tirade med New York-dialekt fra de ansatte, som selv min amerikanske kone havde svært ved at forstå, og som intet havde at gøre med, hvad vi spurgte om.
Værst var dog, da vi endelig havde fundet vores nye gate og gik ud i terminalen for at få noget spise. På et tidspunkt ville vi lige hen for at læse et skilt for at se om, der stod noget nyttigt. Der stod, at hvis man fortsatte i den retning, kunne man ikke vende om. Nå, fint nok, vi vendte selvfølgelig om, men blev i det samme antastet at en TSA-mand, som sad halvanden meter væk. Han sagde at fordi vi havde passeret ham, blev vi nødt til at fortsætte. Også selvom vi havde passeret ham med mindre end en meter, og selvom han udmærket havde set, hvilken retning vi kom fra. Der var ingen kære mor, og man diskuterer jo ikke med TSA, så vi måtte gå en lang omvej for at komme tilbage til vores gate og gennem security én gang til.
Bare et eksempel på amerikansk bureaukrati, når det er værst. Mit indtryk er, at når man flyver ind i USA i fx. Seattle, er der en langt større menneskelighed. Måske fordi Seattle trods alt er langt mindre travl end New York, men folk er i det hele taget lidt mere afslappede. I øvrigt var udvalget af spisesteder i vores terminal overraskende ringe, noget man ikke er vant til i amerikanske lufthavne.
Efter at have læst om Newark Liberty i andre sammenhænge, tror jeg også, at jeg var heldig at ramme Newark på en af de bedre dage. Men som jeg også skriver i min “anmeldelse”, så var der stadig en pæn del venten ved de forskellige security tjek, ligesom selve transfer delen var en langsommelig proces. Men førstehåndsindtrykket i den lyse terminal med udsigt til New Yorks skyline får trods alt pilen til at pege opad, når det samlede indtryk skal vurderes.