Hoteller i Pismo Beach på Highway 1

Pismo Beach er en charmerende lille kystby på Highway 1 i det sydlige Californien med en hyggelig strandpromenade. Byen ligger på en strækning af Highway 1, hvor hovedvejen U.S. 101 og Highway 1 følges ad frem til Pismo Beach, hvis I kommer nordfra.

Kombinationen af Highway 1, U.S. 101 og placeringen ud til kysten får det til at vrimle med moteller og overnatningssteder i Pismo Beach. Samtidig er priserne på overnatning rimelig i Pismo Beach, da konkurrencen er stor.

Overnatning i Pismo Beach i motelsegmentet
Highway 1 har sin egen strækning ind gennem Pismo Beach, da Highway 1 ”forlader” U.S. 101 i Pismo Beach for at tage en mere kystnær rute ud gennem et i øvrigt frodigt landbrugslandskab her i det sydlige Californien. Vælg Exit 191A på motorvejen, hvis I kommer nordfra.

Highway 1 ind gennem Pismo Beach hedder Carbrillo Highway, og langs med den (og i området ned mod stranden) finder I de fleste af motellerne og hotellerne i Pismo Beach.

Hvis I er på jagt efter enkel motelstandard til rimelige penge, så overvej moteller som fx Edgewater Inn And Suites, Motel 6 Pismo Beach, Ocean Palms Motel eller Pismo Beachwalker Inn & Suites, der alle ligger i kort gåafstand fra den brede sandstrand ud til Stillehavet og de mange restauranter og cafeer i selve Pismo Beach. Niveauet er dog svingende, hvilket også fremgår af de mange brugerkommentarer på Hotels.com

Hoteller i Pismo Beach med havudsigt over Stillehavet
Alternativt kan I overveje lidt dyrere alternativer i form af de to hoteller Inn at the Pier og Sandcastle Inn, som begge ligger ud til stranden og inde i selve Pismo Beach i kort gåafstand fra bl.a. den gamle træmole i Pismo Beach, hvor der i øvrigt ofte ligger søløver på træværket under selve molen.

Nord for Pismo Beach langs Price Street, der går parallelt med U.S. 101 og Highway 1 ud mod kysten, ligger der flere forskellige lækre hoteller med direkte havudsigt over Stillehavet. Der er dog ikke garanti for havudsigt fra alle værelser, men I kan tilkøbe garanti for havudsigt på flere af hotellerne, så I fx kan nyde solnedgangen over Stillehavet direkte fra jeres værelse. Bemærk også at der ikke nødvendigvis er adgang til stranden fra hotellerne langs Price Street, da kysten her består af høje, stejle skrænter, der nærmest går direkte ned i Stillehavet.

At bedømme efter brugeranmeldelserne på Hotels.com fra bl.a. danske turister, er der tale om nogle ret lækre hoteller i denne del af Pismo Beach, der omfatter hoteller som Cottage Inn By The Sea, Inn at the Cove, Pismo Lighthouse Suites, SeaCrest OceanFront Hotel, Shore Cliff Hotel samt The Tides Oceanview Inn and Cottages.

Der er cirka fem minutters kørsel i bil fra hotellerne langs Price Street og ned til selve Pismo Beach by med sine restauranter, cafeer og den historiske træmole.

Flere hoteller og moteller i Pismo Beach

Af Henrik Lange, Highways-USA.com

Jeg optjener provision, når I vælger at booke hoteller og moteller i Pismo Beach via Highways-USA.com Indtægterne bliver bl.a. brugt til nye reportagerejser til USA, men også til investeringer i at videreudvikle Highways-USA.com. Mange tak for jeres opbakning.

Henrik Lange fra Highways-USA.com

er en af Danmarks mest erfarne rejsejournalister, der har en unik ekspertviden om USA og Canada. Henrik har kørt USA tynd i udlejningsbiler og rejst rundt i motorhome i USA og Canada flere gange, og blev i 2012 kåret til Årets Rejsejournalist i Danmark. Han deltager hvert år på den store amerikanske rejsemesse, International Pow Wow (IPW) og er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.