FindMinRejse.dk – dit personlige rejsebureau

FindMinRejse.dk er et lokalt forankret rejsebureau fra Kolding, som inden for de sidste par år har sat ekstra fokus USA som destination. FindMinRejse.dk sætter en ære i at skræddersy hver enkelt rejse til den enkelte kunde, så kunden får præcis den rejseoplevelse, de drømmer om.

Som noget nyt har FindMinRejse.dk indgået et samarbejde med Highways-USA.com, så alle deres USA rejser tager udgangspunkt i mine USA e-rejsebøger med hver sin rejseplan.

Få hele pakken – eller stå for flybilletterne selv
De fleste kunder hos FindMinRejse.dk vælger at købe en klassisk pakkerejse, der inkluderer flybilletter, hoteller, billeje, motorhome, udflugter, m.v. Men har man lyst til selv at stå for flybilletterne, er det også en mulighed. Så hjælper FindMinRejse.dk ”blot” med bestilling af overnatning, transport og oplevelser undervejs.

”Vi er kendt for at være fleksible”, siger grundlægger og indehaver af FindMinRejse.dk, Betina Schack Schmidt, og hun fortsætter: “I disse online-tider er der nogle, som ønsker selv at bestille flybilletterne. Det er fint med os. Det er op til den enkelte”, fortæller Betina.

FindMinRejse.dk sætter en ære i at lave den perfekte rejse hver gang. Den personlige rejseplan, som den rejsende modtager, tilretter FindMinRejse.dk derfor gerne flere gange – lige indtil rejsen er helt, som den skal være.

Nyt samarbejde med Highways-USA.com
FindMinRejse.dk er særdeles passionerede omkring kør-selv ferier i USA, og FindMinRejse.dk brænder for at formidle sin ekspertviden til kunderne. Rejsebureauet har stort fokus på, at rådgiverne selv har besøgt de områder, byer, nationalparker, strande og seværdigheder, som der vejledes om.

Derfor har FindMinRejse.dk indgået et nyt samarbejde med Highways-USA.com og undertegnede. Samarbejdet består bl.a. i, at alle FindMinRejse.dk’s oplæg til kør-selv rejser i USA tager udgangspunkt i en af mine forskellige dag-for-dag rejseplaner til USA.

Som kunde hos FindMinRejse.dk modtager man – som en del af sin pakkerejse – den af mine e-rejsebøger og dag-for-dag rejseplaner, der matcher den pågældende rejse.

På FindMinRejse.dk kan I finde masser af inspiration og forslag til flere forskellige USA-rejser: Californien og det sydvestlige USA, Rocky Mountains inkl. Yellowstone, New Orleans, Nashville og Memphis, Texas, New Mexico & Arizona, Atlanterhavskysten fra New York til Florida og Blue Ridge Parkway.

I dagligdagen kan FindMinRejse.dk desuden trække på min ekspertise og viden om USA. Hvis FindMinRejse.dk får en forespørgsel på en rejse i et mindre kendt område af USA, som jer har besøgt, har jeg en aftale med FindMinRejse.dk om, at deres rejserådgiverne kan trække på min viden og indsigt i destinationen – til glæde for FindMinRejse’s kunder.

Inspiration og webinarer om rejser til USA
FindMinRejse.dk og undertegnede Henrik Lange afholder også med jævne mellemrum webinarer/ online foredrag, hvor jeg fortæller om en udvalgt kør-selv ferie i USA og deler ud af mine gode råd og idéer. Her har deltagerne mulighed for at stille spørgsmål online til en rejserådgiver fra FindMinRejse.dk – eller til mig som rejsejournalist.

FindMinRejse.dk er som nævnt grundlagt af Betina Schmidt, som ejer og driver FindMinRejse.dk sammen med sin mand, Rasmus. Ud over FindMinRejse.dk driver de to også rejsewebsitet AktivFerie.dk, og i 2018 købte Betina og Rasmus også rejsebureauet JasøRejser, som har kontor i Tønder i Sønderjylland.

Læs meget mere om FindMinRejse’s mange rejser til USA på FindMinRejse.dk
Informationerne på denne side er senest opdateret den 15. november 2018.

Af Henrik Lange, Highways-USA.com

Henrik Lange fra Highways-USA.com

er en af Danmarks mest erfarne rejsejournalister, der har en unik ekspertviden om USA og Canada. Henrik har kørt USA tynd i udlejningsbiler og rejst rundt i motorhome i USA og Canada flere gange, og blev i 2012 kåret til Årets Rejsejournalist i Danmark. Han deltager hvert år på den store amerikanske rejsemesse, International Pow Wow (IPW) og er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus.

Der er lukket for kommentarer.