Glacier Point er det mest tilgængelige udsigtspunkt i Yosemite National Park, højt hævet over Yosemite Valley og med en fantastisk udsigt over dalen, med udsigt til de mange turister, der myldrer rundt nede i bunden af dalen ved Yosemite Valleys mange forskellige hoteller, campingpladser og parkeringspladser.
Hoteller i El Portal vest for Yosemite Valley
Hoteller i Mariposa sydvest for Yosemite National Park
Hoteller i Fish Camp syd for Yosemite National Park
Hoteller i Oakhurst syd for Yosemite National Park
Hoteller i Lee Vining øst for Yosemite National Park
Yosemite National Park indgår i min 21 dages guide til Californien, Grand Canyon og Las VegasUdsigt fra Glacier Point med Half Dome i forgrunden og vandfaldet Nevada Fall nede i dalen. Foto: Henrik Lange
Panoramaudsigt over Yosemite Valley
Næst efter Yosemite Valley og Mariposa Grove er Glacier Point og Glacier Point Road den mest populære destination i Yosemite. Fra Glacier Point i 7.241 fod/ 2.199 meters højde kan I nyde udsigten over Yosemite Valley og de fleste af parkens velkendte monumentale klipper, ikke mindst Half Dome.
For personer med tendenser til højdeskræk kan det muligvis godt føles lidt skræmmende at komme helt op på toppen af Glacier Point. For der er rigtig langt ned til bunden af Yosemite Valley, når I står på toppen af Glacier Point (cirka 975 meter ned til bunden af dalen) – med udsigt til de lodrette klippevægge. Men så må I holde jer til de udsigtsplatforme, hvor der er rækværk – og infostandere om, hvilket lokaliteter, I kan se oppe fra toppen.Glacier Point er en unik mulighed for at se Yosemite Valley i fugleperspektiv. Foto: Henrik Lange, Highways-USA.com
De mere vovede kan nyde udsigten over Yosemite Valley fra Glacier Point fra steder, hvor der ikke er rækværk. Men tænk jer om ved kanten, og lad være med at blive en del af statikken over dem, der røg ud over kanten fra toppen af Glacier Point i jagten på den HELT rigtige selfie.Hvis man vil helt ud til kanten oppe på Glacier Point uden rækværk, kan det godt lade sig gøre. Foto: Henrik Lange
Glacier Point er naturligvis forsynet med en veludstyret souvenirbutik og et besøgscenter. Frem til slutningen af 1960’erne lå der også et hotel oppe på Glacier Point, Glacier Point Hotel. Men da hotellet brændte i 1969, blev det ikke genopført, da man ville føre Glacier Point og omgivelserne på toppen tilbage til deres naturlige udtryk.
Ud over selve Glacier Point er lokaliteten Washburn Point også et oplagt udsigtspunkt. Washburn Point er det første udsigtspunkt I kommer til, når I kører op mod Glacier Point. Fra Washburn Point har I udsigt over det ”inderste” af Yosemite Valley, bl.a. vandfaldene Vernal Fall og Nevada Fall – ikke at forveksle med Upper og Lower Yosemite Falls, som jeg gjorde det, da jeg kiggede ud over kløften fra Washburn Point.Half Dome kan bestiges via en sti med kabler til at holde i. Turen til toppen kræver særlig billet. Foto: Henrik Lange
Beregn en times kørsel op til Glacier Point
Glacier Point Road er p.g.a. sin højde lukket om vinteren, hvor vejen er spærret af sne og is. Glacier Point Road åbner typisk i slutningen af maj (nogle år på samme dato som Tioga Road) og er så åben frem til vinteren for alvor sætter ind i starten af november.
Glacier Point Road udgår fra Wawona Road, den sydlige vej ud gennem Yosemite, der går ned mod Mariposa Grove og videre til byerne Fish Camp og Oakhurst. Fra hovedvejen og op til Glacier Point er der cirka 13 miles/ 18 kilometer. I skal regne med cirka en times kørsel op til toppen fra enten Yosemite Valley eller alternativt den lille serviceby Wawona i det sydlige Yosemite.En af de lokale indbyggere nyder udsigten til Yosemite Valley fra Glacier Point. Foto: Henrik Lange, Highways-USA.com
Vejen snor sig ikke overraskende op til toppen af Glacier Point. Den er dog ikke specielt halsbrækkende at køre, da der ikke er nogen nævneværdige stejle klippesider på turen op til Glacier Point. Det mest udfordrende er at undgå de mange huller i asfalten. Belægningen på Glacier Point Road er rimelig slidt det meste af vejen op til toppen (2019).Nogle turister vælge at dele udsigten fra Glacier Point med deres kæledyr. Foto: Henrik Lange, Highways-USA.com
Bemærk at der ikke kører gratisbusser op til Glacier Point fra Yosemite Valley. Der kører dog enkelte busser målrettet vandrere, som vælger at tage bussen op til Glacier Point for så gå retur ned i Yosemite Valley oppe fra Glacier Point.
Mere om Yosemite National Park:
Portræt og guide til Yosemite Valley
Guide til Mariposa Grove i det sydlige Yosemite
Portræt af Tioga Road over Sierra Nevada i Yosemite
Guide til Tuolumne Grove i det nordlige Yosemite
Hoteller i El Portal vest for Yosemite Valley
Hoteller i Mariposa sydvest for Yosemite National Park
Hoteller i Fish Camp syd for Yosemite National Park
Hoteller i Oakhurst syd for Yosemite National Park
Hoteller i Lee Vining øst for Yosemite National Park
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Denne artikel er senest opdateret i juli 2019 og baseret på mit besøg på Glacier Point i juni 2019.
Tusind tak for en rigtig god hjemmeside. Vi planlægger at besøge Yosemite de kommende dage. Vi har base i Merced. Udfordringen er en galoperende højdeskræk, når vi kører i bjerge. Kan man køre derind og nyde det via Highway 140 til Valley Visitor Center uden voldsom bjergkørsel på mindre veje? Tusind tak for hurtig svar 😃
Tak for din ros af Highways-USA.com, Anja 😃 Californiens Highway 140 er den “laveste” af de landeveje, som fører ind til Yosemite, så den kan I sagtens benytte. Den byder ikke på regulær bjergkørsel, men det gør de øvrige indfaldsveje til Yosemite fra vest nu heller ikke. Det er “kun” Tioga Road fra østsiden, som byder på regulær bjergkørsel i Yosemite. Tioga Road er i øvrigt stadig lukket her i slutningen af juni 2023 efter en vinter med masser af snefald i Sierra Nevada bjergene. Men Highway 140 er åben og kan sagtens benyttes. Jeg vil anbefale jer, at I ikke ankommer senere end kl. 8.00 til Yosemite (indkørslen til parken), da I ellers risikerer at sidde fast i bilkøer ind til parken. Og I kan få svært ved at finde parkering i Yosemite Valley, hvis I ankommer meget senere. Fra Merced skal I beregne halvanden times kørsel ind til Yosemite. Så jeg vil anbefale jer at stå tidligt op, hvis I kører fra Merced og ind til Yosemite. Rigtig god tur!
Sentinel Dome på turen op til Glacier Point eller på tilbageturen kan varmt anbefales. Vi var der den 7. juli 2014 – altså i højsæson og vi gik op til toppen. Vi var vores familie og 3-4 andre deroppe. Belønning; Stilhed og 360 graders panoramaudsigt over Sierra Nevada bjergene.
Super god feedback, Morten. Det gælder jo netop om at komme lidt væk fra turistmasserne i Yosemite, og det er åbenbart en af metoderne/ stederne.
Er det muligt at køre derop med en stor autocamper eller er der for smalt?
I kan godt køre op på Glacier Point med et motorhome, udfordringen er ikke så meget turen derop, mere det at finde en plads at parkere motorhomet/ autocamperen oppe på toppen 🙂
Glacier Point var helt sikke et af højdepunkterne på vores USA rejse. Bjergtagende/ stort/ smukt…
Vi var der denne sommer (2019), virkelig smukt. Vi tog 4,8 miles hike turen til toppen. Det er bare en smuk tur. Men mega hård tre timers gåtur op og samme vej ned igen…
En af de skønneste udsigter jeg har set. Køb en sandwich og drikkevarer med nede fra ‘bunden’. Man kan sidde i timevis og nyde Half Dome, vandfaldene m.m…!
Vi var der både i 2010, hvor det var første dag, vejen var åben op til Glacier Point. På vej ned måtte vi holde stille, da en bjørn skylle krydse vejen. Og i 2011 oplevede vi skybrud ved Glacier Point.