Er du under 21 år, skal du forberede dig på, at det kan blive både besværligt og dyrt at leje bil i USA. For langt de fleste udlejnings-firmaer vil ikke udleje biler til unge under 21 år. Desuden er den generelle myndigheds grænse i USA 21 år i alle stater, og dermed kan du fx heller ikke købe øl og spiritus. Men kan du ikke vente med dit livs road trip til du er fyldt 21 år, så læs videre, og få tips til, hvordan du alligevel måske kan leje bil i USA.
Billeje i USA til unge under 21 år
Er du under 21 år, er det nærmest umuligt at få udleveret bilnøglerne til en udlejningsbil i USA. Langt de fleste af de store udlejningsselskaber vil overhovedet ikke røre ved – eller leje biler ud – til unge under 21 år, da myndighedsgrænsen i alle amerikanske stater i USA er 21 år.
Der er dog undtagelser. Udlejningsbureauet E-Z Rent a Car, der har kontorer i både Californien (Los Angeles og San Diego), Florida, Nevada (Las Vegas), Alaska og flere andre stater udlejer biler til unge mellem 18 og 21 år – og naturligvis også til unge under 25 år.
I New York (State) og i Michigan er det ved lov vedtaget, at unge fra 18 år og opefter skal kunne leje bil. Så her kan du godt leje bil som 18 årig. Desværre er gebyret pr. dag for unge mellem 18 og 21 år så højt (40 dollars og opefter), at det i praksis ikke er specielt interessant.
Er du mellem 21 og 24 år, har Kilroy lavet en særlig aftale med Alamo der betyder, at der ikke pålægges særlige gebyrer for unge chauffører mellem 21 og 24 år.
Læs mere om billeje i USA for unge mellem 21 – 24 år hos Kilroy
Søg efter billeje i USA for unge mellem 21 – 24 år på Kilroy.dk
Enkelte selskaber udlejer biler til 18-21 årige
Der findes enkelte lokale biludlejningsfirmaer i de større amerikanske byer, som udlejer biler til unge mellem 18 og 21 år. På linket herunder finder du en liste over udlejningsskaber i amerikanske storbyer, og hvad deres regler er for aldersgrænser i forhold til udlejning af biler til unge under henholdsvis 21 år og 18 år. Bemærk at listen ikke er helt opdateret, men den giver et meget godt overblik – www.bnm.com
En anden side lister aldersgrænserne mere generelt for de store udlejningsselskaber. Bemærk igen, at informationen ikke nødvendigvis er helt up to date – og flere udlejningsfirmaer i øvrigt mangler – www.vroomvroomvroom.com
Det er i øvrigt værd at bemærke, at myndighedsgrænsen i USA er 21 år, hvilket betyder, at man fx ikke kan købe øl, vin, drinks anden alkohol i butikker, på barer og i restauranter i USA, hvis du er under 21 år. Og aldersgrænsen håndhæves overalt. Så hvis du også vil opleve den side af USA, bør du måske lige overveje to gange, om du ikke skal vente med det helt store road trip til USA, indtil du er fyldt 21 år.
Billeje i USA til unge mellem 21 og 25 år
Overblik over forsikringer på billeje i USA
Envejsleje gebyrer på billeje i USA og Canada
Udlevering af lejebiler i USA – tips ved afhentning
OBS: Jeg optjener provision fra de forskellige udlejningsfirmaer, hvis I vælger at reservere billeje via Highways-USA.com. Bemærk dog, at prisen for jer som kunder er nøjagtigt den samme, uanset om I vælger at booke jeres billeje via Highways-USA.com eller andre kanaler. Men booker I via Highways-USA.com, optjener jeg lidt provision på jeres bookingen. Mine indtægter på Highways-USA.com bliver bl.a. brugt til nye reportagerejser, men også til investeringer i at videreudvikle Highways-USA.com. Mange tak for jeres opbakning.
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Jeg er i USA lige nu og vil gerne leje en bil med en kammerat – vi er begge 20 år. Kan du linke til det udlejningsbureau der lejer ud til unge mellem 18-20 år?
Som jeg skriver i artiklen ovenfor, så er det nærmest umuligt at leje bil i USA, når man er under 21 år – og temmelig besværligt når man er mellem 21 og 25 år p.g.a. forsikringskrav. Jeg beskæftiger mig af samme grund ikke med billeje til personer under 25 år, så jeg kan desværre ikke hjælpe jer. Men god tur i USA uden alle omstændigheder.
Hvis min mor på 52 år lejer bilen – og naturligvis er med og har kørekort – må jeg på 20 år så også køre den?
Kun hvis dit navn også står på kontrakten fra udlejningsfirmaet. Og her er udfordringen så igen, at nogle udlejningsfirmaer slet ikke udlejer biler til personer under 21 år – uanset at din mor på 52 år er med og også står på kontrakten. Og ofte er det voldsomt dyrt at få personer under 21 år med på kontrakten p.g.a. øgede krav til forsikringen. Så umiddelbart skal du nok ikke sætte næsen op efter at komme til at køre bilen i USA – med mindre I finder et udlejningsfirma, der har rimelige regler (og krav til betaling) for unge under 21 år. Du skal ihvertfald holde dig langt fra at køre bilen, hvis du ikke står på kontrakten, da I risikerer at få en kæmperegning, hvis noget går galt, mens du sidder bag rattet. God tur under alle omstændigheder!
Hejsa, vil lige høre, om der er nogen som har erfaring – gode som dårlige – med at leje bil igennem E-Z Rent A Car, særligt omkring unge under 21. Vi planlægger en tur til Arizona i april 2016 med en knægt på 19 år (20 år i maj). Han vil gerne prøve at køre lidt rundt også. Men er det risikoen værd? Mvh Malene L
Jeg kender ikke noget til E-Z Rent A Car, og har ikke hørt noget om dem fra andre rejsende. Det er korrekt, at E-Z Rent A Car tillader, at personer mellem 18 og 21 år kan leje bil hos dem. Men det koster 35 dollars i gebyr pr. dag i lejeperioden, at have en person på mellem 18 og 21 år på kontrakten. Allerede der synes jeg, at min interesse for muligheden fordufter. Hertil kommer, at I skal lægge et ekstra højt depositum ved afhentningen bilen: Det er enten 200 dollars eller 30 % af den estimerede udgift til billejen i lejeperioden. Så det er en markant fordyrelse af billejen i forhold til, hvis I “nøjes” med, at en person over 25 år kører bilen. Hertil kommer de forsikringsmæssige aspekter af billejen, når der er unge under 25 år involveret. Personligt ville jeg droppe projektet. Men det er ud fra en ren prismæssigt tilgang til tingene. Så må I vurdere med jer selv, om I er villige til at tage den forholdsvis høje ekstraudgift for at lade sønnike sidde bag rattet. Men i forhold til E to Z Rent A Car har jeg altså ikke noget dårligt at sige om firmaet.
Hej Henrik. Tak for dit svar og ja: Jeg tror, vi dropper bilprojektet i denne omgang. Prisen er høj + risikoen og eventuel konflikt med de amerikanske myndigheder – det er det ikke værd. Vi havde en fantastisk tur i oktober 2013, og jeg havde ikke problemer med at køre derovre. Vi har familie i Tucson. Må han eventuelt sidde som fører i bilen sammen med dem i deres bil, eller er der også regler omkring det? Mvh Malene
Kender du noget til lovgivningen, hvis man skal købe bil/ autocamper i USA, når man er under 21 år? Især om dette er muligt med forsikring? Vh Jonathan
Hej Jonathan, jeg kender ikke noget til forsikring af biler er andre køretøjer, hvis man selv ønsker at købe – eller til forsikrings spørgsmål i det hele taget i forbindelse med bilkøb i USA. Det er ikke noget, jeg har nogen erfaring med, så det vil jeg ikke kloge mig på. Jeg vil ikke udelukke, at det kan lade sig gøre, men når jeg kender reglerne i forhold til billeje for unge under 21 år, er det næppe den nemmeste ting at kaste sig ud i som udlænding i USA. Men dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre. Måske kan andre herinde hjælpe…