Tolv-sporede motorveje med motorvejsudfletninger i flere etager kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på en dansk bilist, når planerne for en kør selv ferie i USA begynder at tage form. Men der er ingen grund til bekymring. De amerikanske motorveje er ikke nær så “farlige”, som de umiddelbart ser ud, og så er de amerikanske bilister utroligt hensynsfulde over det meste af USA. Faktisk er det betydeligt mere afslappende at være kør selv turist i USA end i fx Sydeuropa.

Kørekort i USA og Canada
Du skal naturligvis have dit kørekort med til USA eller Canada, som bl.a. skal fremvises, når du afhenter din udlejningsbil. Angående de formelle krav til dit kørekort, er det min erfaring, at kan du sagtens nøjes med at have dit danske EU-kørekort med til USA, der i praksis accepteres af alle amerikanske betjente, hvis du bliver stoppet. Det samme gælder ved afhentning af udlejningsbiler – her accepterer alle udlejningsfirmaer det røde EU-kørekort.

Men vil du være på den helt sikre side, kan du anskaffe dig et internationalt kørekort, som nu udstedes på det lokale borgerservice kontor. Og overvejer du at køre bil i Mexico – hvilket i øvrigt er ulovligt hos næsten alle udlejningsfirmaer – bør du til gengæld helt klart medbringe et internationalt kørekort. Udstedelse af et internationalt kørekort koster et gebyr på 25 kr.

Det internationale kørekort er gyldigt i et år fra udstedelsesdatoen og beviser overfor udenlandske myndigheder, at du er i besiddelse af et gyldigt dansk kørekort, som naturligvis også skal medbringes på rejsen. Der har tidligere været debat om internationale kørekort i USA, og jeg har skrevet en artikel om internationale kørekort i USA

Hastighedsgrænser i USA
Den amerikanske trafikkultur er på mange områder meget forskellig fra den europæiske. Fartgrænserne er fx noget lavere end vi er vant til. I de fleste stater er højest tilladte hastighed på motorveje 65 miles, svarende til 105 km/t. Enkelte stater tillader dog 70 eller 75 miles – 112 til 120 km/t. En amerikansk mile svarer til 1,6 kilometer.

På almindelige landeveje er hastighedsgrænsen typisk 45 til 65 miles – 88 til 105 km/t. I byerne må man ofte helt ned på 25 eller 35 miles, svarende til 40 eller 60 km/t. I Canada måles alle hastigheder og afstande i kilometer ligesom i Europa. Der skiltes altid med hastighedsgrænserne langs vejene i USA. Der er således ingen “standard hastighed” – hverken i byerne eller på landet.

Bykørsel i amerikanske storbyer
Mange danskere vil helst være fri for at køre rundt i de amerikanske storbyer. Det er dog ikke altid, det helt kan undgås, og en køretur gennem fx San Francisco behøver ikke nødvendigvis at være en hårrejsende oplevelse.

Nøgleordene til succes med bykørsel i USA hedder timing og god tid. Først og fremmest bør du så vidt muligt undgå de store byer i myldretiden. Det kan være en frustrerende oplevelse at sidde fast på en motorvej midt i Los Angeles med utålmodige børn på bagsædet. Hold dig væk fra storbyerne i morgenmyldretiden og sidst på eftermiddagen. Morgenmyldretiden er stort set identisk med Danmark, det vil sige fra kl. 7 til kl. 9, mens aftenmyldretiden typisk falder lidt senere – fra omkring kl. 16 til kl. 19 – med visse regionale forskelle.

Ellers er de amerikanske storbyer som udgangspunkt ikke sværere at køre rundt i end andre byer. Blot du ved, hvor du skal hen. Her kan et navigationsanlæg/ GPS være en stor hjælp. Alternativet er at have et godt bykort ved hånden. Du kan også vælge at benytte dig af den offentlige transport i de amerikanske storbyer. Byer som New York, Washington D.C., Chicago, Boston, San Francisco og Los Angeles m.fl. har alle et fintmasket netværk af metrolinjer og lokalbaner.

Parkering i storbyerne
Det kan være lidt af et mareridt at skulle parkere i en amerikansk storby. En ting kan du ihvertfald være sikker på: Du får lov til at betale for fornøjelsen. Jeg har selv overnattet i San Francisco med bil: Da vi skulle hente bilen i parkeringshuset næste dag, var gebyret for et halvt døgns parkering i San Francisco stort set lige så højt, som prisen på vores egen overnatning det hostel, vi havde overnattet på.

Men skal du ind til de store byer i din lejebil, så betal hvad det koster at holde parkeret i et parkeringshus med overvågning. Nogle gange kan du være heldig at en finde plads på nogle af de få “offentlige” parkeringspladser i byerne, der typisk er udstyret med parkometer. Det kan være billigere end hvis du vælger et privat parkeringshus i dagtimerne. Men om natten vil jeg anbefale overvåget parkering i de store byer – med mindre hotellet har sin egen parkeringsplads, hvilket også typisk koster penge. Husk også ikke at efterlade nogen værdier i bilen.

Det er i øvrigt klogt at overholde parkerings restriktionerne: Lad være med at “tage chancen” og parkere i en “tow away zone”. Amerikanerne mener det alvorligt med den lille kranbil på skiltet: Hvis du laver en ulovlig parkering i en storby, kan du meget vel risikere at skulle hente din bil i den anden enden af byen, hvor den lokale parkerings tjeneste har sin egen parkeringsplads for ulovligt parkerede køretøjer. Det er både dyrt og tidskrævende, hvilket mange danske turister i USA gennem tiden har erfaret.

Valet Parking i USA
Begrebet “Valet Parking” er en særlig amerikansk specialitet. Valet Parking bruges især ved restauranter, hoteller og særligt foran eksklusive butikker. Servicen består i, at du som bilist blot afleverer din bil med nøglerne siddende i tændingen til en parkeringsvagt, der så sørger for at parkere bilen for dig. Så behøver du ikke bruge din sparsomme tid på parkering. Helt som man kender det fra amerikanske film.

Men denne service er naturligvis ikke gratis, og parkeringsvagten forventer mindst et par dollars eller tre i drikkepenge, når han henter bilen til dig – hvis der ikke ligefrem er en fast, tidsbestemt takst for denne parkeringsservice.

Når bilen skal tankes op
Langt de fleste udlejningsbiler kører på blyfri 95 oktan, men på de amerikanske tankstationer hedder dette Unleaded 87. Du kan også købe lidt dyrere benzinvarianter som Unleaded 89 eller Unleaded 93, svarende til blyfri 95 og blyfri 98, men hold dig bare til den billigste variant – det er normalt nok, men mindre har lejet særlige luksusbiler, som krævet et højere oktan tal. Personbiler der kører på diesel er stort set ukendte i USA.

Vælger du at betale med kreditkort ved standeren, skal du normalt vælge “Credit Card” i displayet. Nogle gange bliver du også spurgt om en Zip Code, et fem-cifret amerikansk postnummer. Tast i så fald fem nuller – det plejer at virke.

På nogle tankstationer skal du først “løfte” den sort plasticholder, som tankpistolen hviler på, før pumpen frigives. Efter tankning udskrives kvitteringen automatisk på de fleste tankstationer. Vælger du at betale kontant, kommer du sandsynligvis til at stifte bekendtskab med begrebet “Pre-Pay”. Pre-Pay er forudbetaling af det beløb, du ønsker at tanke for, fx 20, 40 eller 60 dollars. Efter forudbetaling i kiosken frigives pumpen, og den stopper selv, når du har nået det forudbetalte beløb.

Tanker du bilen op i Oregon eller i New Jersey, kommer en tankpasser springende og tanker bilen op for dig. Det skyldes en særregel i de to stater om, at du ikke selv må tanke bilen op. Drikkepenge forventes ikke for denne service, men du er naturligvis velkommen til at give tankpasseren en dollar for ulejligheden. Nogle få tankstationer i de øvrige stater i USA opererer stadig med begrebet “Full Service”, hvor du også bliver betjent af en tankpasser. Men i dag er der langt mellem disse “Full Service” tankstationer. Bemærk at prisen pr. gallon er højere ved Full Service-standerne end ved Self Serve.

At finde vej rundt i USA
Generelt er skiltningen i USA fortræffelig, og det er nemt at finde vej – især hvis du kombinerer amerikanernes imponerende net af nummererede hoved- og motorveje med et godt vejatlas fra fx Rand McNally. Vil du hellere lade dig navigere rundt, tilbyder mange udlejningsfirmaer navigationsanlæg i udlejningsbilerne. Det kan dog være en halvdyr fornøjelse, hvis du er afsted i flere uger. I nogle tilfælde kan det faktisk godt betale sig at købe en GPS i USA lige efter ankomst – i forhold til at leje en hos udlejningsselskabet.

Du kan naturligvis også medbringe din egen GPS hjemmefra, hvis du har downloadet de nødvendige USA-kort på forhånd. Jeg har personligt ingen erfaringer med brug af GPS i USA, da jeg aldrig bruger navigationsanlæg. Jeg benytter i stedet Rand McNallys Road Atlas, kombineret med den fine skiltning og de amerikanske vejnumre, hvilket plejer at være rigeligt for undertegnede.

Er du medlem af FDM, kan du i øvrigt få hjælp af det amerikanske svar på FDM, American Automobile Association – AAA – eller i daglig tale blot “Triple A”. På AAA’s kontorer over hele USA kan du få udleveret kort og lokale guidebøger, hvis du foreviser dit FDM medlemskort. FDM-medlemmer har også adgang til en lang række rabatter i USA via det såkaldte Show Your Card!-samarbejde. Læs mere på min artikel om rabatter og rabatpakker i USA

Betalingsmotorveje i USA
Flere stater, bl.a. Florida har mange betalingsveje, som det næsten er umuligt at komme udenom, med mindre du er meget lokalkendt. I langt de fleste tilfælde kan det ikke betale sig hverken tidsmæssigt eller økonomisk at køre uden om betalingsvejene. Fx er Florida Turnpike – Interstate 75 fra Fort Lauderdale til Orlando – en betalingsmotorvej, som de fleste turister i Florida stifter bekendtskab med.

Det er lidt forskelligt fra stat til stat, hvordan der betales for at benytte motorvejene, men typisk skal du trække en lille seddel i en automat, når du kører ind på betalingsvejen – Toll Road på amerikansk. Den lille seddel afleveres så eller stoppes så i en ny automat, når du forlader betalingsvejen, og skal så betale for den strækning, du har kørt.

Ved de fleste store betalingsstationer er der personale til at hjælpe, men vælger du en mindre afkørsel undervejs, kan du godt opleve, at der kun er en automat. Derfor gælder det om at have nogle kontanter ved hånden, da det ikke er alle steder, du kan betale med kreditkort på disse betal selv-stationer. Med kontanter mener jeg en bunke 25 cents/ quarters, der så fx smides ned i en stor tragt, indtil du har betalt det beløb, den kørte strækning kostede. Så går bommen op (som ved Storebælt), og du kan med god samvittighed køre videre. Husk derfor at have nogle quarters ved hånden, når du kører på de amerikanske motorveje.

Det er især på det amerikanske østkyst, at der findes mange betalingsveje, mens der kun er ganske få af disse Toll Roads på den amerikanske vestkyst.

Billeje i USA med Auto Europe

Læs mere om færdselsregler i min artikel om færdselsregler i USA og Canada
Informationerne på denne side er senest opdateret den 4. maj 2018.

Af Henrik Lange, Highways-USA.com