Cirka en times kørsel nord for San Francisco ad den snoede Highway 1 – som forlader U.S. 101 omkring 10 miles nord for Golden Gate Bridge – finder du Muir Beach. Muir Beach er det første stop på Highway 1, når du kører fra syd mod nord og du igen er helt ud til Stillehavskysten. Eller det sidste stop, inden du kører ind i landet igen, hvis du kører fra nord mod syd med retning mod San Francisco.

Hoteller og overnatning i San Francisco
Hoteller ved San Francisco International Airport
E-bog på dansk til Highway 1 fra San Francisco til Santa Monica – køb den HER!

Stejle klinter og kanonstillinger
Muir Beach byder blandt andet på et smukt udsigtspunkt, og via en lille sti kan du gå ud helt til kanten af pynten, og nyde udsigten ud over de forvredne klinter. Den opmærksomme besøgende vil måske undre sig over de betonkonstruktioner, der befinder sig på toppen af klinten.

Fundamenterne er resterne af kanonstillinger fra 2. Verdenskrig. Amerikanerne frygtede i krigens første år, at japanerne muligvis ville forsøge at gå i land på den amerikanske vestkyst. Derfor befæstnede de dele af vestkysten, blandt andet indsejlingen til San Francisco bugten, og derfor finder man i dag rester af stillingerne både nord og syd for San Francisco.

Redwoodtræer i Muir Woods
Vil man tage en afstikker, kan I vælge at besøge nationalparken Muir Woods, der er det sydligste sted i Californien, hvor man kan opleve de majestætiske redwoodtræer. Parken byder på en cirka to kilometer lang natursti, hvor I kan opleve de store træer. Man skal dog være klar over, at Muir Woods er en meget populær naturpark, på grund af sin tætte beliggenhed på San Francisco, hvorfor turisterne valfarter til parken. Læs mere om Muir Woods i min sektion om de amerikanske nationalparker.

Muirs Woods og Muir Beach er i øvrigt opkaldt efter pioneren John Muir, der var med til at etablere flere nationalparker i Californien, bl.a. Yosemite. Fortsætter man nordpå ad Highway 1 fra Muir Beach, kommer man kort efter til badebyen Stinson Beach, der byder på sandstrande og masser af badegæster om sommeren.

Hoteller og overnatning i San Francisco
Hoteller ved San Francisco International Airport

Fortsæt videre sydpå ad Highway 1 til San Francisco og Golden Gate Bridge

Læs mere på:
www.muirbeach.com
www.nps.gov/muwo

Af Henrik Lange, Highways-USA.com