Bagdad Cafe er et alternativt eksempel på en roadmovie. Der er ikke nogen bevægelse i filmens handling, som udspiller sig på den samme cafe midt ude i Californiens Mojave ørken. Det er heller ikke en historie, der går over i filmhistorien. Men den skæve og lidt besynderlige fortælling har sin helt egen charme, som inkluderer et herligt kultursammenstød mellem USA og Europa. Og så udspiller historien sig for resten på den gamle Route 66 – dengang man stadig betalte med Travellers Checks.

Se den officielle trailer for Bagdad Cafe:

Europæisk og amerikansk kultursammenstød
Jasmin Münchstettner fra Rosenheim et sted i Bayern er storbarmet tysk turist, som rager uklar med sin cigarrygende mand på vej til Las Vegas. Han sætter hende af et sted midt ude i Californiens Mojave ørken, hvor efter hun til fods sætter kursen mod nærmeste vandhul – Bagdad Cafe. Her bestiller hun et værelse på stedets motel og sætter sig ned for at vente.

Da tyske turister iført alpehuer ikke lige er den type gæster, det støvede motel og den øde cafe får flest af, er den kvindelige sorte indehavers mistro til den ukendte gæst naturligvis stor. Derfor bliver den lokale sherif bliver tilkaldt – blot for at konstatere, at tyskeren har pas og flybillet i orden. Derfra udvikler historien sig stille og roligt i sit eget tempo – mens mistroen langsomt bliver afløst af nysgerrighed og siden venskab.

Westernlegende på Bagdad Cafe
En af motellets mere permanente gæster er kunstmaleren Joe Cox, som har en fortid som kulissemaler i Hollywood. Han fanger hurtigt interesse for den eksotiske tyske kvinde, og det lykkes da også Joe Cox at overtale tyske Jasmine til at sidde model for sig.

Figuren Joe Cox spilles af den gamle westernskuespiller Jack Palance, der nok er det mest kendte navn blandt filmens aktører. Det er herligt at nyde denne gamle stolte skuespiller i en helt anden rolle, end mange af de mere hårdtslående roller i bl.a. westerns, han havde gennem karrieren.

Jack Palance vandt en Oscar i 1992 for sin birolle i filmen City Slickers fra 1991, der på dansk havde titlen Herretur – og hans optræden i Bagdad Cafe fire år tidligere var hans første filmrolle efter en længere pause fra skuespilleriet. Jack Palance døde i 2006.

Virkelighedens Bagdad Cafe
Hvis man giver sig tid til at læse slutteksterne, når filmen er slut, vil man kunne læse, at det var Sidewinder Cafe, der stod for catering til filmholdet. Filmen blev nemlig optaget på Sidewinder Cafe i Newberry Springs på Route 66, som ligger et stykke øst for Barstow midt ude i Mojave ørkenen.

Oprindeligt var der faktisk en lokalitet, der hed Bagdad med en Bagdad Cafe på Route 66 i Californien. Men dette lille samfund er for længst lukket ned og bogstavelig talt blæst væk. I dag er der kun fundamenterne tilbage af Bagdad. Derfor lå – og ligger – nutidens Bagdad Cafe i Newberry Springs.

Cafeen tog navneforandring fra Sidewinder Cafe til Bagdad Cafe i kølvandet på filmens succes, og den ligger altså i den lille flække Newberry Springs på Route 66, cirka 25 miles øst for Barstow. Motellet med det tilhørende neonskilt ligger der også stadig, men er siden lukket og er i dag noget forfaldent. Tankstationen og det lille vandtårn, der optræder i filmen, findes ikke længere.

Internationale turister på Bagdad Cafe
Bagdad Cafe er desuden historien om en spillefilm, der fik relativt stor succes i Europa, men som næsten er totalt ukendt i USA. Så det er de internationale turister, der stikker hovedet indenfor i Bagdad Cafe på den gamle Route 66 mellem Exit 18 og Exit 23 langs Interstate 40 i Californien.

Nutidens Bagdad Cafe har bl.a. en Jack Palance burger på menukortet, hvis I lægger vejen forbi. En burger, som i sagen natur ikke hører til de mindste af slagsen. Den testede jeg selv, da jeg senest var forbi Bagdad Cafe i 2013. Og bortset fra det manglende vandtårn og den nedlagte tankstation, ligner Bagdad Cafe sig selv fra filmen – også indvendigt. Det var dog ikke muligt at købe filmen på stedet, så den skal I finde på anden vis.

Musikken fra Bagdad Cafe skal også lige have et par ord med på vejen. Det karakteristiske titelnummer, som var en del af årsagen til filmens internationale succes, blev sunget af Jevetta Steele. Sangen har titlen Calling You, og den var nomineret til en Oscar for bedste originale sang ved Oscar uddelingen i 1989 – uden dog at vinde.

Læs også min introduktion til artikelserien om roadmovies
Læs mit portræt af den rigtige Bagdad Cafe på Route 66

Bemærk: Det er op til folk selv, at finde frem til de roadmovies, jeg anmelder i min søndagsserie. Nogle kan købes på dvd, nogle kan streames/ lejes online, og nogle kan sikkert lånes på biblioteket – eller ses på tv. Filmene er udvalgt personligt af undertegnede ud fra “roadmovie” kriterier, men altså ikke ud fra om de kommer i tv eller lignende.

Af Henrik Lange, Highways-USA.com