Hvert år den 1. juli markerer canadierne nationaldagen Canada Day, og dagen er således det canadiske svar på den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli, og dagen er en officiel helligdag.

Canada Day markeres med bl.a. parader, gratis koncerter og fyrværkeri, men markeringen af nationaldagen varierer lokalt fra region til region. Og så er nationaldagen ikke en uafhængigsdag, som det er tilfældet syd for grænsen. For historien om den canadiske nationaldag her.

Den canadiske nationaldag
Mens de fleste danskere ved, at den 4. juli er den amerikanske uafhængighedsdag, får datoen den 1. juli ikke lige nogen klokke til at ringe for de fleste. Men den 1. juli fejrer canadierne deres nationaldag på Canada Day, og fremgangsmåden er nogenlunde den samme som syd for grænsen: Canada Day er en national helligdag og dagen markeres med parader, fyrværkeri og gratis underholdning rundt om i landet.

Der findes dog ikke nogen faste traditioner for, hvordan dagen markeres rundt om i det gigantiske land, der jo er verdens næstestørste land målt på areal, kun overgået af Rusland! Så hvis I er på sommerferie i Canada, må I lige tjekke lokalt, hvordan dagen eventuelt markeres, der hvor I opholder jer.

Læs mere på Wikipedia

Canada Day udspringer af årstallet 1867
Historien bag den canadiske nationaldag går tilbage til 1867, hvor de dengang britiske kolonier Canada, Nova Scotia og New Brunswick blev samlet til en fælles region og koloni under navnet Canada – men stadig underlagt den britiske trone. Canadierne fik dog et vist selvstyre ved samme lejlighed.

Bliv medlem af USA rejseklubben Highways Academy: 12 måneder for KUN 798,- kr.

Canada Day er derfor en ikke uafhængighedsdag, selvom nationaldagen af mange betragtes som Canadas fødselsdag, selvom det ikke er historisk korrekt. Canada fik efter 1867 mere og mere selvstyre, men det var faktisk først så sent som i 1982, at Canada fik fuld selvstændighed fra Storbritannien.

Flere artikler om Canada:
Storbyguide til Toronto, Ontario
Portræt og guide til Calgary, Alberta
Portræt af Vancouver, British Columbia

Af Henrik Lange, Highways-USA.com