Delta Air Lines, som siden 2010 har haft en fast sommerrute mellem København og New York JFK, vender ikke tilbage til CPH i sommeren 2021. Delta har netop offentliggjort sine sommerfartplan for 2021, og her er ruten til Københavns Lufthavn ikke på listen over flyruter, som selskabet forventer at genoptage i 2021. Dermed vil der som udgangspunkt ikke være nogen amerikanske flyselskaber, som betjener CPH i 2021, som tingene ser ud lige nu.

Delta har været fast gæst i CPH siden 2006
Med Delta’s beslutning om ikke at betjene København i 2021, er der ikke udsigt til, at der vil være amerikanske fly på landingsbanerne i Københavns Lufthavn i 2021, da Delta har været det eneste amerikanske flyselskab, som har haft en direkte rute til København – en rute, som i øvrigt var udset til at skulle have være betjent i næsten et halvt år her i 2020 – fra 1. maj til 24. oktober 2020 – hvis det ikke havde været for corona virussen.

Der er dog stadig et nordamerikansk flyselskab, som betjener København, nemlig Air Canada, som flyver på ruten mellem København og Toronto – selvom ruten p.t. er indstillet p.g.a. corono krisen.

Bliv medlem af fordelsklubben Highways Academy: Få 12 måneder for kun 798,- kr.

Delta Air Lines har fløjet på København siden 2006, hvor Delta åbnede en direkte flyrute mellem København og Atlanta i Georgia. Atlanta ruten blev dog lukket ned igen i 2010, og siden har sommerruten mellem CPH og New York JFK haft Deltas fokus.

Usikkerhed om krydstogts sæsonen i 2021
Uden at kende den præcise årsag til Delta’s beslutning om ikke at betjene Københavns Lufthavn i 2021, så er den del af årsagens sandsynligvis usikkerhed omkring krydstogts sæsonen i 2021.

Krydstogts branchen er som bekendt blevet meget hårdt ramt af corona virussen, og en stor del af passagererne ombord på Delta Air Lines sommerute mellem New York JFK og København er typisk amerikanske krydstogts turister, der vælger et amerikansk flyselskab, når de skal på krydstogt ud af fx København. Og med den usikkerhed, der lige nu er omkring krydstogts sæsonen – og turistsæsonen generelt i 2021 – så er det ikke helt overraskende, at Delta Air Lines venter at se tiden an, inden de starter ruten til København op igen. Og det bliver i så fald først i 2022, som tingene ser ud lige nu.

Dermed er der ikke udsigt til, at New York JFK vil blive betjent med direkte fly fra CPH i 2021, da hverken Delta Air Lines eller Norwegian vil flyve direkte mellem København og JFK i 2021, sådan som det har været tilfældet indtil 2019. SAS er dog allerede i luften igen efter corona med direkte fly mellem København og New York, men SAS flyver som bekendt til Newark lufthavnen i New Jersey, og ikke JFK i New York.

Læs også mit portræt og anmeldelse af Delta Air Lines

Mere om Delta Air Lines:
Delta flyver CPH-JFK i 6 måneder i 2020

Denne artikel er senest opdateret den 24. august 2020.

Af Henrik Lange, Highways-USA.com