Uge 42 midt i oktober plejer at være et af de tidspunkter på året, hvor mange danske familier vælger at tage på efterårsferie i USA, når børnene har alligevel har fri fra skole.

Sådan bliver det næppe i 2020. Spredningen af corona virus sætter i disse uger nye kedelige rekorder i USA, og det er yderst tvivlsomt, om det bliver muligt at holde efterårsferie i USA i 2020.

Efterårs sæsonen 2020 i USA hænger i en tynd tråd
Perioden omkring uge 42 er traditionelt en af de mere travle perioder på året, når det gælder ferierejser til USA. Bortset fra sommerferien, så er efterårsferien og perioden omkring påske normalt de klassiske højtider, når det gælder danske og skandinaviske kør-selv-ferier i USA.

Bliv medlem af fordelsklubben Highways Academy: Få 12 måneder for kun 798,- kr.

Efterårsferie i USA er især et hit i New England regionen i det nordøstlige USA, hvor både amerikanere og mange europæiske turister flokkes for at nyde de unikke efterårsfarver på træerne i stater som New Hampshire, Vermont, Massachusetts, New York State, m.fl.

Men der bliver sandsynligvis meget langt mellem de europæiske turister i efterferien 2020 i USA. For i takt med, at vi nærmer os sensommeren, og spredningen af corona virus langt fra er under kontrol i store dele USA – især i det sydlige og vestlige USA, hvor antallet af smittede og døde desværre fortsat stiger – svinder sandsynligheden også for, at der vil blive åbnet op for rejser til USA fra Europa, når vi kommer ind i september og oktober.

Travelmole USA: Bahamas shuts out US travelers

Stadig lukkede grænser til Canada og Europa
Grænserne mellem USA og Europa og mellem USA og Canada har været lukket siden midten af marts, og det er der ikke umiddelbart noget der tyder, vil ændre sig i den nærmeste fremtid.

Godt nok arbejder USA med planer om at åbne grænserne for indrejser fra Europa. Trump administrationen vil nemlig meget gerne have (mere) gang i økonomien igen, bl.a. i turistindustrien, der i den grad lider om corona krisen. En kickstart af turismen ville kunne skabe bedre jobtal og lavere arbejdsløshed, og det ville ikke være et dårligt signal at sende til amerikanerne, slet ikke i et valgår.

Men der skal som bekendt to til tango, og hverken Europa eller Canada er lige nu specielt interesseret i at åbne op for indrejser fra USA, så længe smittespredningen i USA er så voldsom, som det er tilfældet lige nu. Fx har Bahamas ud fra Floridas vestkyst så sent som i denne uge igen lukket for indrejse fra USA, efter at Bahamas ellers havde genåbnet grænserne til USA for et par uger siden.

Webinar: Efterårsferie i USA: Skal vi gennemføre eller aflyse?
Med afsæt i den usikkerhed, der lige nu hersker omkring efterårsferien i USA og rejser til USA generelt her i løbet af sensommeren og efteråret, afholder jeg et gratis webinar onsdag den 29. juli 2020 kl. 17.00:

Gratis webinar: Efterårsferie i USA: Skal vi gennemføre eller aflyse?

Tag med på rundrejse i corona land, når jeg som rejsejournalist og USA ekspert kommer med mit bud på, hvornår det igen bliver muligt at rejse til USA – med afsæt i, hvordan corona smitten har udviklet indtil nu rundt om i verden  og med skelen til eksterne parametre som økonomiske og politiske hensyn.

Desuden kigger jeg frem mod 2021 og kommer med et par mulige scenarier for, hvordan ferierejser til USA i 2021 muligvis kommer til at se ud. I bliver også klogere på, hvad I skal være opmærksomme på økonomisk i forbindelse med aflysninger af fx pakkerejser.

Få en aktuel status på corona situationen i USA på onsdag den 29. juli 2020 kl. 17.00!
Det er gratis at deltage i webinaret. I kan blive tilmeldt HER!

Af Henrik Lange, Highways-USA.com

Denne artikel er seneste opdateret den 24. juli 2020