Leggett: Den nordlige start på Highway 1

Den lille by Leggett – der knapt nok er en by, men blot en samling huse – markerer den nordlige afslutning eller start på Highway 1 i Californien. Den lille flække ligger ud til Californiens anden kystvej, U.S. 101, som også går langs med Stillehavskysten, men de fleste steder lidt længere inde i landet. Fra Leggett og nordpå er U.S. 101 den vej, som er tættest på kysten. U.S. 101 følger stillehavskysten hele vejen op til den canadiske grænse.

Hoteller og overnatning i Fort Bragg på Highway 1
E-bog på dansk til Highway 1 fra San Francisco til Santa Monica – køb den HER!

Meget snoet landevej med mange serpentinersving
Starter du din ekspedition på Highway 1 i Leggett, får du en temmelig snoet debut på Highway 1 med et stykke snoet landevej, der svinger sig afsted gennem de tætte skove, indtil du når ud til kysten. Fra Leggett til den første større by ved kysten, Fort Bragg, er der 44 miles. En smuk, men også rå og upoleret tur, hvor Californiens Stillehavskyst viser sig i al sin skønhed og buldrende styrke.

Kør en tur gennem redwood træet
Inden du forlader Leggett, bør du lige overveje en tur gennem Leggett Drive-Thu Tree, der er en af de obligatoriske seværdigheder, når man er i “redwood county.” Træet i Leggett er et af tre redwood træer i California, man kan køre igennem i bil. Træet i Leggett påståes at være det “originale”, og blev udhulet tilbage i 30’erne. Fornøjelsen koster tre dollers, og man kan naturligvis købe redwood-souvenirs i den tilstødende butik. Selve træet er 96 meter højt og menes at have slået rødder 400 år før vor tidsregning.

Hoteller og overnatning i Fort Bragg på Highway 1

Fortsæt videre sydpå ad Highway 1 til Fort Bragg

Læs mere på:
www.drivethrutree.com

Af Henrik Lange, Highways-USA.com

Henrik Lange fra Highways-USA.com

er en af Danmarks mest erfarne rejsejournalister, der har en unik ekspertviden om USA og Canada. Henrik har kørt USA tynd i udlejningsbiler og rejst rundt i motorhome i USA og Canada flere gange, og blev i 2012 kåret til Årets Rejsejournalist i Danmark. Han deltager hvert år på den store amerikanske rejsemesse, International Pow Wow (IPW) og er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.