Det vrimler med kunstnere, gade musikanter, plattenslagere, gamle hippier og hjemløse i en skøn blanding langs den cirka tre kilometer lange strandpromenade langs Venice Beach syd for Santa Monica. Alle forsøger at tjene lidt på de mange strandgæster og familier, der villigt lader sig underholde langs Ocean Front Walk for at opleve det bizarre sceneri.
Hoteller og overnatning i Los Angeles
Hoteller i Venice Beach ved Stillehavet
Hoteller i Santa Monica ud til Stillehavet
Rabatpakke til 37 seværdigheder i Los Angeles
Guidede busture i Hollywood med Starline Tours
Venice Beach Freak show
Især i lørdag-søndag er der utallige 1.000 kunstnere, der optræder for publikum – og som ikke undlader at gøre opmærksom på, at der skal falde skillinger, hvis du vil have et foto. Det er absolut ikke velset at “snyde” sig til et foto. Flere skilte proklamerer direkte: No Free Photos.
Det er et regulært freakshow, der udspiller sig i Venice Beach. Et enkelt sted har man taget konsekvensen og inviterer publikum indenfor for netop at opleve “Venice Beach Freakshow”. Der er et stænk af 60’ernes vildskab i Venice Beach, som tilsyneladende er blevet tilflugtssted for mange af de gamle hippier, der ikke ved, hvor de ellers skal gå hen.
Udvalget af gademusikanter og dansere er også ganske store – nogle med rulleskøjter på, andre uden – og så er der dem, der har slået sig sandskulpturer, og som får en søndag eftermiddag til at gå med at “bygge” en havfrue eller en søstjerne. Læg hertil alle de mange billedkunsterne, som sælger lokale kunst med hippi motiver, foruden en gut med pythonslange om halsen og en kunstner der spiller dukketeater for børn.
Fri hash og Muscle Beach
Og så er der dem, der går ind for fri marihuana og hash til helbredelse og almindeligt velbehag. De nøjes tydeligvis ikke kun med gå ind for sagen, for duften af sjov tobak og røgelse er også en vigtig del af totaloplevelsen på Venice Beach.
Endelig er der bodybuilderne på Muscle Beach, der prøver kræfter med de tunge vægte, og lader deres mere end veltrænede kroppe beundre af tilskuerne langs boardwalken. Træningscentret Muscle Beach har fostret adskillige stærke mænd op gennem historien – bl.a.. har Arnold Schwarzenegger pumpet jern her. Vinderen af den årlige bodybuilder-konkurrence i Venice får naturligvis sit navn og en lille plade op langs boardwalken. Der findes adskllige træningscentre i nabolaget, og hele kulturen omkring styrketræning og bodybuilding dyrkes ganske intensivt i området.
Lej en cykel eller gå langs kanalerne
Når du har fået nok menneskemylderet, stærke mænd, billige t-shirts, alternativ kunst og andet gøgl, så overvej at leje en cykel og tag turen langs strandpromenade på to hjul – der går en fin asfalteret cykelsti langs stranden, og du kan leje cykler flere steder langs Ocean Front Walk i Venice Beach.
Vil du i stedet opleve Venedigs kanaler, så gå et par gader væk fra stranden og se de kanaler, der var starten på hele Venice Beach – selvom visionen om det amerikanske Venedig aldrig blev fuldført.
Venice Beach er et sjovt stop, hvor du vil opleve en mindre upscale side af livet langs Stillehavet – i modsætning til det mere mondæne udtryk, som Santa Monica byder på. Da Venice Beach er meget populær blandt amerikanerne, så hav lidt tålmodighed i forhold til at komme frem og få bilen parkeret, som du naturligvis må betale for.
Og så er Venice Beach i øvrigt et sted, som man skal færdes i med omtanke, når mørket falder på og de fleste turister har forladt området. Men i dagtimerne er der helt ufarligt – det søger et massivt opbud af betjente for.
Hoteller og overnatning i Los Angeles
Hoteller i Venice Beach ved Stillehavet
Hoteller i Santa Monica ud til Stillehavet
Rabatpakke til 37 seværdigheder i Los Angeles
Guidede busture i Hollywood med Starline Tours
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Læg en kommentar