De fleste texanere fraråder på det bestemteste, at man tager en hurtig tur over grænsen til Mexico, når man alligevel er i det sydlige Texas. Og der er desværre en grund til advarslerne, for narko kriminaliteten i det nordlige Mexico har desværre udviklet sig ekstremt voldeligt de senere år med adskillige skyderier. Så man skal tænke sig om, inden man begiver sig over Rio Grande floden ind i Mexico.
Men det er jo meget fristende, når man nu alligevel har bevæget sig helt ned i bunden af Texas og nærmest kan høre Rio Grande floden plaske i baggrunden. Så jeg havde bestemt mig for, at jeg denne gang SKULLE over på den anden side af grænsen – og ind i Mexico på en lynvisit for første gang.
Og det var en ret interessant oplevelse at komme syd for Rio Grande, selvom turistbyen Nuevo Progreso lige på den anden siden af floden, som jeg besøgte, ikke har ret meget med det ”ægte” Mexico at gøre. Men det var trods alt Mexico, jeg besøgte, og det var tydeligvis en helt anden kultur, der herskede syd for floden – end på den nordlige bred.
For at komme ind i Mexico, skulle jeg over den såkaldte International Bridge, der går i en bue over Rio Grande. Selve grænsen mellem USA og Mexico går midt ude i floden, og er markeret med en plade i væggen og nogle reflekser i vejbanen.
Det første indtryk fra Mexico, når man går over broen, får man, når man hører de råb om lidt håndører fra de fattige mexicanere, der står nede under broen, og håber på lidt almisser fra turisterne oppe på broen. Så er scenen ligesom sat.
Så gik jeg og min amerikanske ledsager fra det sydlige Texas igennem den mexicanske paskontrol – uden at vise pas. De mexicanske grænsebetjente spørger os overhovedet ikke om noget, og vil tydeligvis ikke se noget pas. Så glem at om at få et mexicansk stempel i passet: Vi vader lige igennem paskontrollen og ind på hovedgaden i den mexicanske del af Progreso.
Progreso er en ægte turistby og grænseby, hvor det vrimler med butikker, restauranter og barer langs hovedgaden. Og det vrimler også med utallige gadesælgere, så man skal bogstavelig talt løbe spidsrod mellem de utallige tilbud om billig mad, billige øl og billig skopudsning.
Der er især fire forretningsområder i Progreso i Mexico, som blomster: Først og fremmest vrimler det med tandlæger. Mexicanske tandlæger behandler masser af amerikanere for under halvdelen af den pris, der skal betales nord for floden. Så har du tid og huller i tænderne, kan du gå ind fra gaden og få gjort noget ved sagen – hvis du tør.
Desuden faldbydes der billig medicin i Progreso. Potensmidler som Viagra kan købes overalt. Køberne er ældre amerikanske mænd, der her syd for grænsen kan købe potensmidler til halvdelen af prisen i USA. Desuden ligger der utallige skønheds kliniker langs hovedgaden med diverse lyntilbud på en hurtig en manicure – hvilket ihærdige sælgere ikke undlader at gøre dig opmærksom på. Endelig er der også medicin- og sundheds artikler til kæledyr, som også kan købes til stærkt reducerede priser i Mexico.
Hertil kommer der naturligvis de sædvanlige turist shops med smagløse souvenirs og små boder med piratkopier af nyere biograffilm på DVD – sandsynligvis med spansk tale eller spanske undertekster.
Var det så besværet værd at tage over grænsen: Ja, det var det faktisk. For det er en hel anden verden, man bevæger sig ind i på den anden side af grænsen. Det kan turistgøglet og de utallige gadesælgere ikke skjule. Og det er en kultur og et univers, der kulturelt er mig meget fremmed på alle måder – tilsat en kraftig sproglig barriere der gør, at jeg i den grad følte mig på udebane på den modsatte side af grænsen. Samtidig var det næsten – men også kun næsten – som at komme “hjem igen”, da jeg atter var tilbage nord for Rio Grande.
Til gengæld følte jeg mig aldrig truet eller utilpas under mit besøg i Progreso i Mexico – selvom jeg gerne indrømmer, at jeg holdt ekstra godt øje med mit kamera og mit pas i min baglomme, i forhold til, hvad jeg normalt gør i USA.
Turen tilbage over Rio Grande floden gav heller ikke anledning til problemer. Men her var der naturligvis ingen fribilletter, og den amerikanske immigrations officer spurgte mig selvfølgelig om, hvad jeg havde lavet i Mexico. Og jeg svarede i overensstemmelse med sandheden, at jeg simpelthen bare måtte prøve at tage en tur over grænsen. Der var i øvrigt ingen ventetid for at komme tilbage ind i USA.
Men hvornår jeg næste gang tester Mexico, ved jeg ikke lige. Der går nok lige nogle år, inden jeg igen har behov for at teste adgangen til Mexico fra USA.
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Læg en kommentar