Hvis du skal til USA i 2026, så husk at det frem til nytår er sidste chance for at købe nationalparkpas til alle USA’s nationalparker til “gammel pris”, 80 dollars. Et årspas, som vil gælde i hele 2026. Men venter du til efter nytår, stiger prisen til 250 dollars – for præcis det samme årspas.
Årspasset kan købes elektronisk via Recreation.gov – og fremvises som elektronisk pas på din mobiltelefon via Recreation.gov app’en.
Spar 170 dollars på dit nationalparkpas i 2026 inden nytår
Fra 1. januar 2026 stiger prisen på det velkendte nationalparkpas til alle USA’s nationalparker fra 80 dollars til 250 dollars – for præcis det samme adgangspas. Men indtil 31. december 2025 kan du stadig købe det årspasset til gammel pris, hvis du køber årspasset som elektronisk pas via websitet Recreation.gov
Nationalparkpasset til USA’s nationalparker har siden efteråret 2025 kunne købes som elektroniske årspas, der downloades til din mobiltelefon via den app’en, der er tilknyttet Recreation.gov Du behøver altså ikke længere have et fysisk kort, du viser ved indgangen til USA’s nationalparker. Nu kan du fremvise årspasset på mobilen via Recreation.gov app’en.
Samtidig er det blevet meldt ud, at internationale turister fra 1. januar 2026 skal betale 250 dollars for det nye årspas – mod hidtil 80 dollars. Fremover betaler internationale turister altså væsentligt mere for et årspas end amerikanske statsborgerne.
Men køber du årspasset SENEST 31. december 2025, kan du købe årspasset til gammel pris – altså 80 dollars, hvilket giver dig en besparelse på 170 dollars. Årspasset til alle USA’s nationalparker er som navnet antyder gyldigt i HELE 2026. Skal du til USA de kommende 12 måneder, giver det rigtig god mening at købe årspasset SENEST 31. december 2025.
Årspasset giver adgang til alle USA’s nationalparker for de personer, der følges ad i samme køretøj. I de nationalparker, hvor man ikke kører, men går ind i parken, gælder nationalparkpasset for op til 4 voksne + eventuelle medfølgende børn under 16 år.
Det officielle navn på årspasset er America the Beautilful Annual Pass – og det nye digitale årspas hedder 2025 Digital Annual Pass.
Sådan køber du årspasset i praksis
Gå ind på www.Recreation.gov – websitet til reservationer og køb af billetter til diverse oplevelser i USA’s nationalparker. Bemærk: Du skal være oprettet som bruger og logget ind på Recreation.gov for at kunne gennemføre et køb eller en reservation på sitet.
Du kan læse mere og bestille det nye digitale årspas til 80 dollars indtil 31. december 2025 på dette link:
https://www.recreation.gov/interagency-pass/types/annual
OBS: Som international bruger/ kunde kan du IKKE få kortet tilsendt som et fysisk plastickort mod et tillæg på 7,50 dollars.
Hvordan du rent praktisk bruger og fremviser dit digitale årspas i nationalparkerne – herunder i parken med dårlig eller ingen mobildækning – er beskrevet på linket ovenfor. Jeg vil personligt anbefale dig at printe pdf-dokumentet med dit årspas ud på papir, og fremvise det ved indgangen til nationalparkerne. Så er du ude over bekymringer om eventuelt manglende dækning på mobilen 😊
Af Henrik Lange
Highways-USA.com + Highways-Academy.com
Journalist, rejserådgiver og rejseguide
Denne artikel er senest opdateret den 28. december 2025
Få mere inspiration til Canada og USA:
Tilmeld dig nyhedsbrevet om USA og Canada fra Henrik Lange
Book 10 minutters gratis rejserådgivning med Henrik Lange
Men det er dog ikke bekræftet, at årskortet dækker det nye gebyr på 100$ pr voksen i de 11 mest populære nationalparker. I så fald vil det være billigere med det nye kort, hvis man skal i bare en af de 11 parker.
Jo, det er bekræftet. Har man et årspas, skal man ikke betale det omtalte gebyr på de 100 dollars pr. person i 11 udvalgte nationalparker, der træder i kraft pr. 1. januar 2026 – hvis man IKKE har et årspas. Alt andet vil heller ikke give nogen som helt mening.