Westernlegenden John Wayne har siden 1979 lagt navn til en af Los Angeles’ store regionale lufthavne, John Wayne Airport, som ligger i Orange County sydøst for Los Angeles.
Men John Wayne Airport står muligvis foran et navneskifte. I kølvandet på den sorte George Floyds død i Minnapolis og de omfattende Black Lives Matters protester over hele USA, har der rejst sig et politisk ønske om, at man fjerner John Wayne’s navn fra lufthavnen. Årsagen skal findes i et gammel magasininterview fra 1971.
Westernlegendes eftermæle under pres
John Wayne er nok alle tiders mest berømte westernskuespiller med et hav af legendariske hovedroller i westernfilm bag sig. Men nu risikerer den afdøde skuespillers stjerne at falme.
John Wayne, som døde af kræft i 1979, gav i 1971 et interview til Playboy, og kom i den forbindelse med en række udtalelser, der nu tilsyneladende skaber støj omkring John Waynes eftermæle.
I 1971-interviewet med Playboy giver John Wayne bl.a. udtryk for, at han “tror på den hvide mands overherredømme”. I samme interview siger han, at han ikke bryder sig om “perverterede film”.
Som eksempler på det nævner John Wayne to af 1960’ernes mest markante film, Easy Rider fra 1969 og Midnight Cowboy også fra 1969. Sidstnævnte vandt en Oscar som Årets Bedste Film ved Oscaruddelingen i 1970. Desuden er begge film karakteriseret ved, at de begge handler om mandlige bekendtskaber.
TV2 Nyhederne 28. juni 2020: Polikere kræver skuespillers navn fjernet fra lufthavn
Fra John Wayne Airport til Orange County Airport
Lufthavnen i den sydøstlige del af Los Angeles har heddet John Wayne Airport siden skuespilleren døde i 1979. Hvis man beslutter sig for en navneændring, så vil navnet sandsynligvis blive ændret til Orange County Airport efter det amt, hvor lufthavnen er placeret.
John Wayne Airport er af i alt fem lufthavne i Los Angeles området. Los Angeles International Airport er den klart største – og den lufthavn, som stort set alle internationale rejsende ankommer til i Los Angeles. Los Angeles International Airport havde i 2019 88 millioner passagerer, hvilket gør LAX til verdens tredje mest travle lufthavn, målt på antallet af passagerer.
Kom med i min fordelsklub Highways Academy for KUN 47,- kr. pr. måned
John Wayne Airport er hovedsageligt en indenrigslufthavn og den tredje mest trafikkerede lufthavn i Los Angeles, mens Ontario International Airport ved San Bernardino er den næststørste lufthavn i Los Angeles.
Læs også denne artikel:
Portræt af Los Angeles International Airport
Portræt og anmeldelse af Easy Rider som roadmovie
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Læg en kommentar