I næste weekend lørdag den 19. oktober og søndag den 20. oktober 2019 afholdes årets store rejsemesse i København i Øksnehallen på Vesterbro, og i år er Highways-USA.com med på messen med egen stand.
Her kan I få masser af frisk rejseinspiration til USA direkte af undertegnede. Jeg har også bestilt et nyt printoplag af mine rejseguider til USA, som jeg har med i Øksnehallen i papir udgaver, som der er mulighed for at få fingre i.
Kom til rejseforedrag om Rocky Mountians lørdag kl. 16.20
Som altid afholdes der en hel stribe af rejseforedrag i løbet af weekenden, og lørdag kl. 16.20 har jeg fornøjelsen at sætte fokus på Rocky Mountains inkl. Black Hills og Yellowstone, når jeg holder gratis rejseforedrag i foredragssal C.
Her vil jeg bl.a. tage jer med Yellowstone National Park og nogle af de andre helt fantastiske nationalparker, som Rocky Mountains regionen i USA kan byde på. Med Denver i Colorado som udgangspunkt, præsenterer jeg jer også for bl.a. Black Hills området i South Dakota, Devils Tower i Wyoming, Arches og Canyonlands i Utah samt Mesa Verde og Black Canyon of the Gunnison i Colorado.
Få tips og insider anbefalinger til oplevelser i de amerikanske Rocky Mountains inkl. Yellowstone lørdag kl. 16.20!
Køb billetter med 50% rabat på forhånd
Rejsemessen for Kvalitetsrejser i Øksnehallen på Vesterbro arrangeres traditionen tro af Rejsemagasinet Vagabond. Åbningstiderne er lørdag den 19. oktober 2019 fra kl. 10.00 til kl. 18.00 og søndag den 20. oktober 2019 fra kl. 10.00 til kl. 17.00. Entreprisen er 120,- kr. pr. person, når man køber billetter ved indgangen.
Men bestiller I jeres billetter på forhånd, kan I få billetter med 50%’s rabat. Hvis I benytter dette specielle link, kan I købe billetter med 50% rabat og slippe med 60,- kr. pr. person
USA rejsebureauer på rejsemessen i Øksnehallen
Buketten af USA rejsebureauer, som deltager på årets rejsemesse i Øksnehallen omfatter bl.a. USA Rejser, Jysk Rejsebureau, DanExplore og Pacific Tours m.fl. med individuelle rejser, mens Albatros Travel, Gislev Rejser og Stjernegaard Rejser m.fl. er med som arrangører af grupperejser til USA med dansk rejseleder.
Ud over undertegnede og Highways-USA.com, som altså er med i Øksnehallen med mine printudgaver af mine rejseguider til USA, kan I også møde rejseboghandlen Nordisk Korthandel med butik i Studiestræde i København, hvis I er på jagt efter yderligere rejselitteratur og det samme gælder Politikens Turen går til rejsebøger, som også er repræsenteret i Øksnehallen.
Få rabat på billetten til rejsemessen i Øksnehallen
Se oversigten over rejsefordrag i Øksnehallen 2019
Se listen over udstillere i Øksnehallen 2019
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Denne artikel er senest opdateret den 12. oktober 2019
Læg en kommentar