Ny reportagerejse: Texas, New Mexico, Arizona

Det sydvestlige USA er meget andet end Californien, Grand Canyon, Zion og Bryce Canyon. Derfor flyver jeg 2. november 2017 til Dallas/ Fort Worth, for at tage ud på en tre uger lang reportagerejse, der vil omfatte området ned mod grænsen til Mexico i det sydvestlige Texas, det sydlige New Mexico og det sydlige Arizona. En super spændende region, der er stort set ukendt territorium for de fleste danskere – mig selv inklusiv.

Nationalparker langt ude på prærien
Det sydlige Texas, New Mexico og Arizona ligger lidt afsides i forhold til, hvor hovedparten af de danske og nordiske turister bevæger sig rundt, når de tager til det vestlige USA. Men nu sætter jeg fokus på denne spændende del af USA, der byder på masser af lækre og meget forskellige naturoplevelser, wild west historier og kulturelle aftryk, der bærer tydeligt præg af naboskabet med Mexico.

Et af turens højdepunkter bliver at besøge Big Bend National Park i Texas, som ligger så afsides helt ned mod Rio Grande floden og dermed grænsefloden til Mexico, at man virkelig skal ville denne nationalpark.

Hulesystemet Carlsbad Caverns i det østlige New Mexico har også længe stået på min to do liste, og det samme har de store sandklitter White Sands ligeledes i New Mexico.

Et andet af de helt store højdepunkter – helt bogstaveligt – bliver at besøge Saguaro National Park i Arizona, der er kendt for sine meter høje og meget gamle kaktusser. Saguaro National Park består af to afdelinger – en øst og en vest for storbyen Tucson i Arizona.

Spændende byer i Texas, New Mexico og Arizona
Dallas og Fort Worth bliver udgangspunktet for mit tur: Fort Worth har jeg aldrig besøgt, mens jeg for mange år siden var i Dallas. Fort Worth skulle være en by med historiske western traditioner og masser af kvæg, mens Dallas er den moderne metropol i det centrale Texas.

Længere sydpå glæder jeg mig til et gensyn med Texas’ hovedstad Austin, som jeg besøgte i 2013. En særdeles utraditionel Texas by med masser af musik og kultur og alternative miljøer. Længere sydpå skal jeg også lige have en gensyn med San Antonio, som jeg også besøgte i 2013. Her ligger Texas nok vigtigste historiske lokalitet, The Alamo, som jeg også besøgte i 2013.

Fra San Antonio går det ud over prærien ned mod Big Bend National Park, inden jeg kører ind i New Mexico. Her tager jeg et smut op forbi UFO-byen Roswell, der er kendt for at være stedet, hvor man i 1950’erne efter sigende have “nærkontakt af 3. grad” med UFO’er. Siden er byen gået UFO amok, så jeg glæder mig til at besøge denne spøjse by, der dyrke UFO turisme.

Las Cruces i New Mexico har inviteret mig ned til at opleve denne spændende by tæt på grænsen til selv Mexico, hvilket give byen en masse spanske kulturelle aftryk.

I Arizona glæder jeg mig til endelig at lægge vejen forbi Tombstone, en af westernhistoriens mest legendariske lokaliteter, inden jeg kører videre til Tucson, som er en stor uddannelsesby og en by med et stort kreativt miljø – lidt i stil med Austin i Texas, bare i Ariona. Det er også her, man opbevarer fly for flyselskaber og leasingselskaber, da klimaet er så tørt, at flyene ikke ruster, når blot man dækker de mest vitale dele af flyene til.

Ny tre ugers dag-for-dag rejseplan: Texas, New Mexico og Arizona
Min reportagerejse i november skal naturligvis munde ud i en ny dag-for-dag rejseplan til netop denne rejserute fra Texas via New Mexico og Arizona til Las Vegas Nevada, som bliver finale destinationen i denne rejseplan.

Dallas/ Fort Worth International Airport er hub for American Airlines, der har en række flyruter fra Europa til netop Dallas. Desuden har både Icelandair og islandske WowAir meldt ud, at de i 2018 åbner nye flyruter til Dallas.

Fra Las Vegas flyver Norwegian direkte til København i vinterhalvåret, og hertil kommer en lang række ruter med europæiske og amerikanske flyselskaber. Desuden er Las Vegas altid en festlig by at slutte en kør-selv ferie af i.

Min nye dag-for-dag rejseplan til Texas, New Mexico og Arizona vil efter planen ligge klar midt i december – lige akkurat tids nok til at kunne nå at blive brugt som fx julegave. Rejseruten gennem Texas, New Mexico og Arizona har i øvrigt den fordel, at den ligger så langt mod syd, at vejret langs ruten er fornuftigt det mest af året. Det er bl.a. derfor, at jeg kan tage turen så sent som i november – uden den store risiko for dårligt vejr undervejs, selvom det nok bliver køligt om natten nogle nætter.

Min dag-for-dag rejseplan om Texas, New Mexico og Arizona bliver min e-bog nr. 12. De andre 11 e-bøger, jeg allerede har udgivet, kan I se en liste over her:

22 dages rejseplan: Californien, Grand Canyon og Las Vegas
21 dages rejseplan: Californien, Arizona, Nevada og Utah – i motorhome
30 dages rejseplan: Californien, Arizona, Nevada og Utah – i udlejningsbil
23 dages rejseplan: Rocky Mountains med Colorado, South Dakota, Wyoming og Utah
17 dages rejseplan: The Deep South inklusiv Memphis, Nashville og New Orleans
11 dages rejseplan: Atlanterhavskysten fra New York til Florida
6 dages rejseplan: Blue Ridge Parkway fra Shenandoah til Great Smoky Mountains

Highway 1 Californien: Fra San Francisco til L.A.
Route 66: Fra Chicago til Los Angeles – stat for stat

Florida Keys: Fra Everglades til Key West

Familieferie i det sydlige Californien

Af Henrik Lange, Highways-USA.com

Henrik Lange fra Highways-USA.com

er en af Danmarks mest erfarne rejsejournalister, der har en unik ekspertviden om USA og Canada. Henrik har kørt USA tynd i udlejningsbiler og rejst rundt i motorhome i USA og Canada flere gange, og blev i 2012 kåret til Årets Rejsejournalist i Danmark. Han deltager hvert år på den store amerikanske rejsemesse, International Pow Wow (IPW) og er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.