Oklahoma City er både hovedstad og største by i Oklahoma, og har altid haft en central rolle på Route 66. Det har byen stadig, og langs hovedstrøget finder man utallige servicefunktioner, som faldbydes via store neonskilte langs Route 66. Et af højdepunkterne er en tidlig McDonalds fra 50’erne. Netop denne McDonalds var den første i USA med drive in-funtion, hvor man bliver betjent ved sin bil, og får sat en bakke op ved det åbne bilvindue – som i filmen Sidste nat med kliken fra 1973.
E-bog på dansk til Route 66 – 4.000 kilometer – 8 stater – 3 tidszoner. KLIK HER!
Hoteller og overnatning i Oklahoma City
Hoteller og moteller i Clinton, Oklahoma på Route 66
Moteller i Elk City på Route 66 i Oklahoma
Hoteller og overnatning i Amarillo, Texas på Route 66
Oklahoma City er lig med eftertænksomhed
Er du til barbeque og ribs, er Oklahoma City lige stedet. Byen har flere BBQ restauranter og steak houses end nogen anden by i USA, og flere af dem ligger direkte på Route 66. En anden markant ting, der præget byen, er olieindustrien. Flere af de mange olieboretårne i området står midt i byen og pumper olie op fra undergrunden.
En helt anden lokalitet, der maner til eftertænksomhed og stilhed, er stedet for et af de værste terrorangreb i USAs historie: Bombningen af forbunds bygningen den 19. april 1995 kostede 168 mennesker livet, heriblandt 19 børn i den lokale børnehave. Stedet er i dag en minde- og skulpturpark, som ligger i centrum tæt ved Capitol – Oklahomas parlament. Parkens store skulpturer af stole repræsenterer hver et offer for angrebet.
Klassisk cementstrækning, store broer og Lucille’s i Hydro
Fra Oklahoma City går det videre vestpå i det nu helt flade landskab – stadig ad den originale Route 66. Den nyere motorvej hedder nu Interstate 40. Route 66 byder her på flere prægtige broer og den mest markante går over South Canadian River vest for byen El Reno. Broen hører til en af de længste på Route 66 og består af ikke færre end 18 brospænd, hvilket var nødvendigt for at få Route 66 helt over det brede floddelta.
Lidt længere vestpå ved den lille flække Hydro dukker Lucille’s op, en af Route 66’s mest berømte lokaliteter. Her boede Lucille Hammons fra 1941, og frem til sin død i august 2000 servicerede hun trofast de rejsende på Route 66. Hun var en levende legende, og blev bogstavelig talt betragtet som Mother of The Mother Road. I dag er den tidligere tankstation og tilhørende drugstore et lille museum.
Småbyer med autendisk charme og et Route 66 Museum
I den vestligste del af Oklahoma må man flere steder tage Interstate 40 til hjælp for at komme vestpå, da motorvejen her er anlagt direkte oven i Route 66. Men i byerne Clinton og Elk City har Route 66 sit eget liv. I Clinton finder man det udmærkede Oklahoma Route 66 Museum. Det hører til et af de bedste og mest omfattende af de mange Route 66-museer langs ruten.
Tæt ved grænsen til Texas ligger et par forblæste småbyer med navne som Sayre, Erick og Texola, som man ikke bør springe over. Om ikke andet så for at tage nogle nostalgiske fotos af byer, der har kendt bedre dage. I Erick kan man besøge The 100th Meridian Museum. Det markerer breddegrad 100, der førhen blev betragtet som civilisationens yderster forpost, inden landskabet for alvor bliver til gold prærie med støvskyer og stenørken.
Hvis du forlader Route 66 og tager en kort afstikker ned ad hovedgaden i Erick i det vestlige Oklahoma, vil du komme forbi en bygning med masser af gamle metalskilte på fronten. Her holder Harley Rusell til, og er du heldig, giver han dig en Route 66 seranade – sådan som jeg var heldig at få det, da jeg lagde vejen forbi i 2015.
Hoteller og overnatning i Oklahoma City
Hoteller og moteller i Clinton, Oklahoma på Route 66
Moteller i Elk City på Route 66 i Oklahoma
Hoteller og overnatning i Amarillo, Texas på Route 66
Klik dig videre til Route 66 i Texas
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Læg en kommentar