Bank of America’s markante pyramide skyskraber fra 1969 er vartegnet for Financial District i San Francisco. Her ligger de store banker, og som i de fleste andre amerikanske storbyer er her masser af liv i dagtimerne på hverdage, når de mange finansfolk myldrer ind og ud af skyskraberne. Til gengæld ligger finanskvarteret i et vist omfang øde hen resten af døgnet og i weekenderne. Så er der mere liv omkring Union Square, Rådhuspladsen i San Francisco.
Hoteller og overnatning i San Francisco
Rabatpakke til 5 attraktioner i San Francisco
Union Square – San Franciscos Rådhusplads
Union Square er et af fikspunkterne i Downtown San Francisco. Union Square er byens centrale plads og bedst kan sammenlignes med Rådhuspladsen. Her er hovedparten af Downtowns forretninger koncentreret, ikke mindst de store varehuse som fx Macy’s og de store internationale butikskæder. Union Square er livlig det meste af døgnet, og der er afholdes jævnligt koncerter, events eller andre optrædender på scenen midt på pladsen.
Der ligger også masser af hoteller omkring Union Square, de fleste i den lidt dyrere ende. Jeg har tidligere boet på det fire-stjernede Handlery Union Spuare Hotel, der var udemærket. Union Square er sammen med den diagonale Market Street mod syd San Franciscos trafikale knudepunkt, hvor Cable Cars (kabelsporvognene), de elektriske sporvogne, metro og regionaltog mødes.
San Francisco Museum of Modern Art
Syd for Market Street ligger en række af San Franciscos kulturelle institutioner. Det gælder bl.a. San Francisco Museum of Modern Art – forkortet SFMOMA. SFMONA’s markante bygning fra 1994 byder på moderne kunst i fem etager, stueetagen inkl. Museets permanente samling udgøres især af værker af amerikanske popkunstnere fra 60’erne og 70’erne, mens museets samling af yngre europæisk kunst er relativt beskeden.
San Francisco Museum of Modern Art er lukket fra juni 2013 og frem til starten af 2016 for at gennemgå en gigantisk ombygning, der skal gøre museets mere tidssvarende og mere end fordoble udstillings arealet. Det vil være en tiltrængt ansigtsløftning til et museum med moderne kunst i en storby som San Francisco, hvor især kunst og arkitektur spiller en central rolle for byens selvforståelse.
Mens ombygningen står på, vil det være muligt at opleve moderne kunst fra SFMOMA’s samling på andre lokaliteter rundt om i San Francisco.
Hoteller og overnatning i San Francisco
Rabatpakke til 5 attraktioner i San Francisco
Læs mere på:
www.sanfrancisco.travel
www.sfmona.org
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Læg en kommentar