Det er relativt nemt at begå sig i San Francisco, når det gælder offentlig transport. Byens fintmaskede netværk af busser, sporvognslinjer, metro og regionaltog kan kombineres i det uendelige. Du skal bare have styr på de mange transportformer, for San Francisco har det hele, når det gælder offentlig transport.

Hoteller og overnatning i San Francisco
Hoteller ved San Francisco International Airport
Rabatpakke til 5 attraktioner i San Francisco

Cable Cars – San Francisco’s kabeltrukne sporvogne
San Francisco er først om fremmest de berømte kabeltrukne sporvogne, der bogstavelig talt kravler rundt i byens gader. Byens gamle sporvogne kører på tre linjer, der mest af alt kører til ære for turisterne. De tager sig ualmindelig god tid og er næsten altid overlæssede med turister.

Vil du være sikker på at kunne stige ombord, så hop på ved endestationen, hvor sporvognene bliver vendt med håndkraft. Ellers er det ikke sikkert, at der ellers er plads. Og hold så godt fast, hvis du står op. For San Francisco’s gader er lige så stejle, som du har set det på film. De kabletrukne sporvogne kører kun i dagtimerne.

Sporvognslinje F: Fisherman’s Wharf – Castro
San Francisco har også en “almindelig” sporvognslinje med eldrevne sporvogne. Det er Linie F, som kører mellem Fishermans Wharf og Castro-kvarteret. Sporvognene på denne linje er også af ældre dato – de fleste af dem er helt tilbage fra 50’erne og 60’erne, og har deres egen charme. Nogle er endda fra andre byer rundt om i verden.

Bybusser i San Francisco
Der hvor San Francisco’s sporvogne ikke kører, træder et fintmasket net af buslinjer til. Buslinjerne kører på kryds og tværs af hele byen. De fleste linjer kører fra tidlig morgen til midnat, men enkelte linjer kører kun i dagtimerne.

Normalt er det nemt at komme gennem byen med bussen, selvom det går langsommere i myldretiden. Om natten kører de såkaldte OWL-linjer til ære for natuglerne.

IMG_0879

San Francisco’s metro og Bart-togene
Metroen i San Francisco kaldes populært for Muni, der står for San Francisco Municipal Railway. Metrotogene minder lidt om sporvogene, og kører under jorden på de fleste linjer. Hver linje har sit eget bogstav. De fleste af linjerne følges ad på strækningen gennem San Francisco Downtown. Metroen er under konstant udbygning, så hold øje med nye linjer eller stationer.

San Francisco og The Bay Area omfatter også Oakland på den anden side af San Francisco Bay. Her kommer BART-togene ind i billedet. BART-togene er en slags regionaltog, som bl.a. transporterer pendlere over længere afstande.

Køb af billetter til sporvogne, bus og tog
Du kan enten vælge at købe dine billetter til busser og sporvogne ombord hos føreren eller på forhånd i en automat. I metroen køber du billetter på forhånd i billetautomater på stationerne. Du kan vælge at købe enkelt- eller dobbeltbilletter til en enkelt tur, eller du kan købe et dagspas til en eller flere dage.

Bemærk at dagspassene udløber ved midnat. Så køber du kun for en enkelt dag, så køb det tidligt på dagen. Du kan ikke købe 24 timers billetter i San Francisco. Dagsbilletterne ikke gælder til BART-togene, kun til sporvognene, bus og metro.

Har du et CityPass til San Francisco, gælder dit CityPass også til alle Muni-linjer i San Francisco, det vil sige sporvogne (både kabel og elektriske), bybusser og metro – men IKKE til de regionale BART-tog, der bl.a. kører ud til lufthavnen.

Hoteller og overnatning i San Francisco
Hoteller ved San Francisco International Airport
Rabatpakke til 5 attraktioner i San Francisco

Læs mere på:
www.sfmta.com