Københavns Lufthavn har nu atter direkte forbindelse med Los Angeles på den amerikanske vestkyst, efter af SAS har startet sin nye direkte flyrute til Los Angeles op pr. 13. januar 2020.
Den direkte flyrute mellem Los Angeles og København har været ubetjent siden Norwegian lukkede alle sine oversøiske ruter fra CPH til USA ned i oktober 2019. Men nu er der altså atter direkte flyforbindelse mellem CPH og LAX.
Daglig formiddags afgang fra København
Den nye direkte SAS rute til Los Angeles med koden SK931 afgår som en formiddags afgang kl. 09.35 med ankomst i Los Angeles kl. 12.15 lokal tid. Der flyves retur fra Los Angeles igen kl. 14.00 med ankomst kl. 10.10 i CPH næste morgen. Ruten den modsatte vej fra Los Angeles til København har koden SK932.
Ruten åbner fra LAX den 13. januar 2020, og da der ikke flyves på tirsdage, er første flyvning fra København mod Los Angeles først onsdag den 15. januar 2020 kl. 09.35!
Den nye direkte flyrute til USA betjenes i første omgang seks gange om ugen med undtagelse af tirsdag. Men i slutningen af marts overgår ruten til at blive betjent dagligt. Ruten vil blive fløjet med en kombination af Airbus A330-300 og Airbus A340-300 fly.
SAS har hidtil betjent Los Angeles fra Stockholm, men i september 2019 meldte SAS ud, at ruten ville blive flyttet til København fra starten af 2020, og det er altså den flytning, der nu er en realitet.
SAS ruter til både Los Angeles og San Francisco fra CPH
Med åbningen af den nye direkte rute til Los Angeles, har SAS igen direkte fly mellem København og Los Angeles. Det er første gang siden 1994 at SAS igen flyver direkte mellem København og Los Angeles, hvor SAS lukkede sin direkte rute Los Angeles, der ellers havde været betjent gennem flere årtier.
SAS vil fremover således dagligt betjene både Los Angeles og San Francisco på den amerikanske vestkyst, hvilket i 2020 bringer antallet af SAS destinationer i USA fra Danmark op på i alt 7 styk. Det er i alfabetisk rækkefølge Boston, Chicago, Los Angeles, Miami, New York (Newark), San Francisco og Washington D.C. – alle fra København.
Ruten til Boston er p.t. sæsonlukket, men Boston ruten vil fra september 2020 blive til en helårsrute, når SAS til september indsætter et helt nyt langtrækkende Airbus A321LR fly på Boston ruten, som derefter bliver opgraderet til en helårsrute. Ruten til Miami i Florida vil fortsat være en sæsonrute, der kun flyves i vinterhalvåret.
Flere artikler om lignende emner:
Slut med direkte Norwegian fly til USA
SAS vil flyve til Boston hele året rundt
Ny direkte flyrute fra CPH til Montréal
Delta vil betjene CPH i 6 måneder i 2020
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Denne artikel er senest opdateret 13. januar 2020.
Læg en kommentar