Slut med direkte Norwegian fly fra CPH til USA

De direkte flyvninger med Norwegian fra København og Stockholm til USA er historie. Norwegian genopstarter således IKKE de direkte flyruter til bl.a. Los Angeles, New York JFK og Fort Lauderdale fra København næste sommer. I første omgang blev USA ruterne officielt vinterlukket. Men nu er lukningen af de direkte Norwegian flyruter fra CPH til USA altså et faktum, skriver Check-In.dk

Slut med direkte CPH-USA ruter fra Norwegian
Med den permanente lukning af Norwegians direkte flyruter til USA fra København og Stockholm, slutter et eventyr, der startede i 2013, hvor Norwegian startede de første direkte flyruter til USA op fra de skandinaviske hovedstæder. Men nu er det altså slut med de direkte Norwegian flyruter til USA fra Danmark og Sverige. Vil man fremover flyve med Norwegian til USA, skal man enten flyve via Oslo eller London Gatwick.

Det er spareplanen NEXT, der er årsagen til Norwegian lukningerne af langdistanceflyvningerne fra København og Stockholm, der også inkluderer Norwegians flyruter til Asien fra København og Stockholm, skriver Check-In.dk

Hvis man vil flyve direkte til USA fra København fremadrettet, skal man vende blikket mod SAS eller Delta Air Lines – eller alternativt Air Canada, hvis man vil flyve via Toronto.

Lukningen af USA ruterne ikke den store overraskelse
Lukningen af Norwegians danske og svenske USA ruter kommer ikke som den helt store overraskelse, hvis man har lidt indsigt i branchen. Norwegian har således gennem de sidste par år stille og roligt lukket flere og flere af de direkte flyruter til USA fra de skandinaviske lande – og i stedet åbnet nye direkte flyruter til USA fra bl.a. London Gatwick, Paris og Rom. Dermed er Norwegians strategi fremadrettet at flyve passagerer ind til få udvalgte hubs, og så derfra sende passagererne videre til USA.

Med Norwgians exit fra Danmark og Sverige, når det gælder direkte flyvninger til USA – kombineret med risikoen for kommende klimaafgifter på flybilletter – må man som flypassager nok forvente, at de glade dage med meget lave priser på flybilletter til USA i et vist omfang er ved at være slut, og at priserne fremadrettet vil finde et mere naturligt prisleje. Noget man allerede har set her i dette efterår, hvor der har været noget længere mellem de billigere flybilletter til USA end tidligere.

Af Henrik Lange, Highways-USA.com

Tjek også disse nyheder:
5 turistede seværdigheder i det vestlige USA
SAS vil flyve til Boston hele året fra 2020

Ny direkte flyrute fra CPH til Montréal i 2020
Norwegian og JetBlue indgår samarbejde
Delta Air Lines flyver CPH-JFK i 6 måneder i 2020

Denne artikel er senest opdateret den 27. november 2019

Henrik Lange fra Highways-USA.com

er en af Danmarks mest erfarne rejsejournalister, der har en unik ekspertviden om USA og Canada. Henrik har kørt USA tynd i udlejningsbiler og rejst rundt i motorhome i USA og Canada flere gange, og blev i 2012 kåret til Årets Rejsejournalist i Danmark. Han deltager hvert år på den store amerikanske rejsemesse, International Pow Wow (IPW) og er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.