Det sidste af de tilbageværende benspænd fra Corona pandemien i forhold til rejser til USA forsvinder torsdag 11. maj 2023. Der bortfalder kravet om Covid-19 vaccination ved indrejse i USA.
Det er dermed 3 års indrejseforbud til USA, der nu forsvinder, hvis man valgte ikke at blive vaccineret mod Covid-19, da pandemien ramte verden i 2020.
Corona restriktioner i USA siden marts 2020
Tilbage i marts 2020 valgte USA først helt at lukke ned for internationale rejsende til USA p.g.a. risikoen for smittefaren uden Corona pandemien. Og det i praksis totale indrejseforbud var i kraft frem til november 2021, hvor internationale rejsende igen kunne rejse ind i USA – men kun hvis man havde modtaget mindst to på hinanden følgende Covid-19 vaccinationer.
Det er det krav, der nu bortfalder her pr. 11. maj 2023, hvor de sidste Covid-19 restriktioner i USA på føderalt niveau samtidig bortfalder. Det betyder bl.a., at der ikke længere er noget krav om, at ansatte i visse dele af den offentlige sektor i USA skal være vaccineret mod Covid-19, for at kunne udføre deres jobs.
Der har længe svirret rygter om, at vaccinationskravet ville bortfalde her pr. 11. maj 2023, men nyheden blev først officielt bekræftet af Det Hvis Hus den 1. maj 2023.
Børn og unge omkring 18 år får det meget nemmere
Bortfaldet af vaccinationskravet er bl.a. en stor lettelse for mange familier med børn, hvor børnene er fyldt 18 år inden for de sidste par år. For vaccinationskravet har ikke været gældende for unge under 18 år.
Men når man er fyldt 18 år, skal man indtil 18. maj 2023 være vaccineret ved indrejse i USA, og den regel har i praksis forhindret flere børn, der ikke er blevet vaccineret som 15-16-17-årige i at rejse til USA, når de i mellemtiden er fyldt 18 år. Men det benspænd bliver altså fjernet nu.
USA er et af de sidste lande i verden, der fjerner kravet Covid-19 vaccination ved indrejse.
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Foto: Shutterstock
Læs mere om indrejse i USA:
ESTA godkendelsen til indrejse i USA
Pasregler og visaregler ved indrejse i USA
Læg en kommentar