Skal du til USA med familien denne sommer, hvorfor så ikke tage på lidt festivalshopping i USA? USA er faktisk et festivalmekka, og der findes et hav af bizarre, festlige og morsomme festivaler spredt ud over landet. Her finder du en guide til fem amerikanske festivaler, hvor hele familien er velkommen, og som uden tvivl et et besøg værd og som vil give jer en ekstra oplevelse i USA.
1. Independence Day med højt humør og hotdogs
4. juli fejrer amerikanerne som bekendt ”Independence Day” – den amerikanske uafhængighedsdag – og det inkluderer masser af byfester og festivaller i amerikanske byer i weekenden omkring 4. juli – og naturligvis gigantiske fyrværkerier, parader og andre festlige inputs over hele USA.
Men det er også den dag, hvor den berømte hotdog-konkurrence i Coney Island finder sted. Her bliver der varmet op til en noget anderledes fest. Denne landsberømte og omtalte begivenhed startede tilbage i begyndelsen af 1970’erne, og har kun vokset sig større. Og med et fremmøde på over 40.000 mennesker og millioner af seere, kan man vidst godt kalde denne begivenhed for en af USA’s mest populære, og ikke mindst bizarre festligheder.
Hvis du vil heppe på Erik ”The Red” Denmark, Tim ”Eater X” Janus eller Joey ”Jaws” Chestnut, som har hotdog-rekorden: På kun 10 minutter har ”Jaws” kværnet 68 hotdogs. Er du til hotdogs og folkelig underholdning, så læg vejen forbi Coney Island og opleve Nathan’s hotdog-konkurrence!
Hvor? Nathan’s Famous, 1310 Surf Avenue, Brooklyn, NY11224
Hvornår? 4. juli 2013
Hvor meget? Gratis
2. Øl-festival i Oregon
Går din ferie i nærheden af Oregon denne sommer, og er du tosset med India Pale Lager, Berliner Weiss – eller kan du bare enormt godt kunne tænke dig at smage frugt-øl – skal du overveje gæste den årlige øl-festival i Portland. Festivalen bliver afholdt for 26. gang, og her bliver serveret mere end 80 forskellige prisbelønnede håndbryggede øl.
Skal du indtage alkohol, skal du købe et ølglas, hvor al den øl du drikker bliver serveret i. Du kan naturligvis også smage på håndbrygget øl, noget af det uden alkohol, og det er ganske gratis. Festivalen byder også på live-musik og spændende besøg af øl-entusiaster og -forfattere. Børnene vil elske at være en del af de voksnes gilder – og med børnevenlige drikkevarer og musik, de kan danse til.
Hvor? Tom McCall Waterfront Park, Portland, Oregon. Indgang ved SW Oak Street og Naito Parkway.
Hvornår? 24.-28. juli 2013
Hvor meget? Gratis ($7 dollars for serveringsølglasset)
3. Klovn rundt i Ohio: International jonglørfestival
Denne festival er tilegnet jonglører. Hundredevis vil deltage i dette arrangement, som løber af stablen for 66. gang. Festivalen kan sammenlignes med et kæmpe cirkus med talenter og farverige optrædender.
På festivallen første og sidste dag – mandag og søndag – tilbydes der ”free day of juggling”, så hvis der ligger en jonglør gemt i dig, eller du bare gerne vil prøve at jonglere, er det muligt at give det et forsøg.
Imens kan ungerne trygt overlades ved ” the kids corner”, som er et helt legeland dedikeret til børn. Her findes en masse aktiviteter, som børnene kan tage sig til og samtidig lære en række andre børn at kende. I løbet af festivalen vil store berømte jonglører optræde og der vil være masser af shows og konkurrencer mellem de optrædende jonglører.
Hvor? Bowling Green, Ohio
Hvornår? 15.-21. juli 2013
Hvor meget? Gratis
4. Multikulturel hip hop-festival i Brooklyn
Hip hop-festival grundlagt i 2005. Festivalen beskriver sig selv som New York Citys største hip hop-kulturelle begivenhed og med omkring 20.000 fans har festivalteamet god grund til at være stolte. Festivalen er en stor succes i den multikulturelle bydel Brooklyn.
Hvis børnene er begyndt at interessere sig for musik eller har nået teenage alderen, hvor hip hop er cool, kunne denne festival give et unikt input, da der her bliver optrådt med anderledes musik, end vi hører på de danske festivaler. Hovedfokus er hip hop-musik, og her vil være optræden fra anderkendte artister såvel som up coming-artister i forskellige hip hop-toner: new school og old school.
Festivalen byder på meget andet end musik: I løbet af festivalen bliver der afholdt award shows, hvor de bedste optrædender bliver kåret, samt paneldiskussioner, hvor garvede hip hoppere, rappere og kendte artister kommer op på scenen og diskuterer optræden fra forskellige kunstnere, der har optrådt på festivalen. Udover at være en hip hop-festival, bliver der også lagt høj vægt på at denne festival er for familien, så alle er velkomne.
Hvor? Empire Fulton Ferry State Park i DUMBO, Brooklyn.
Hvornår? 10.-13. juli 2013
Billetter? Fra $20 pr. stk.
5. Bagelfest i Illinois
I byen Mattoon kan du komme til lokal og familievenlig bagelfestival. Festivalen byder på bagelkonkurrencer, karneval, ”Run for the Bagel”-løb, bagelfest, parade, musikoptræden og gratis søndags morgenmad, hvor der naturligvis bliver serveret bagels.
Fokus ved denne festival er familietid og fællesskab. En byfest med traditioner og et stort publikum giver anerkendelse og omtale. Byfesten er byens stolthed, så der bliver lagt høj vægt på kvalitet. Masser af børn og forældre fra nær og fjern vil deltage, så er I i nabolaget, vil I sikkert se tilbage på bagelfesten i Illinois som et af feriens højdepunkter.
Hvor? Peterson Park at 500 Broadway Avenue in Mattoon, IL
Hvornår? 16.-20. juli 2013
Billetter? Gratis. $10 for musikoptrædener
Marie Falk Petersen som skriver, fortæller og deler sine rejseanekdoter med andre rejseglade folk. Marie er til dagligt bosat i London, og har tidligere boet i Montreal og København.
Læg en kommentar