Turens udlejningsbil er denne gang holdt i standard klassen – lejet hos Alamo via Auto Europe på Highways-USA.com naturligvis. Der var ikke ret meget at vælge mellem, da jeg endelig nåede frem til Alamo’s udlejningsstation ved San Antonio Airport.

Faktisk var der kun to biler: Den ene var en Chrysler 200, som jeg faktisk havde kig på hjemmefra, men den så lidt tøset ud, da jeg stod ansigt til ansigt med den i lufthavnen. Ved siden af stod til gengæld en VW Jetta SE, og den var lidt større og lidt mere lækker i udstrålingen, så den endte det med.

Umiddelbart lever Jetta’en op til forventningerne – selvom den føles lidt langsom i optrækket. Pladsen fejler ikke noget og der er alt det udstyr, men kan forvente af en udlejningsbil i den klasse. Og så har den kun kørt 4.000 miles, så den er næsten ny. Det er vist første gang, at jeg kører i en europæisk udlejningsbil i USA, men europæiske biler plejer jo at være et status symbol i USA, så det satser jeg på, at jeg udstråler 😉

I forhold til første tankfuld benzin, valgte jeg at betale Alamo for den første tank. Deres pris pr. gallon var nemlig helt nede på 2,96 dollars, og det er ret lavt i forhold til de benzinpriser, jeg normalt ser herovre. Og jeg kan også se, at prisen faktisk ligger under den pris, som der skiltes med på de lokale tankstationer, hvor prisen ligger lige over 3 dollars pr. gallon, så det lyder som en rimelig deal – jeg skal så bare sørge for at returnere bilen med så lidt benzin i tanken – uden at køre tør på vejen, når den skal retur om små to uger.

Og naturligvis har jeg IKKE lejet GPS – den slags bruger jeg aldrig i USA 😉 Og heller ikke denne gang var sælgeren hos Alamo specielt aggressiv, og forsøgte ikke at sælge mig diverse ekstraforsikringer. Jeg sprang således vejhjælp over denne gang – og satser på at undgå punkteringer, hvilket jeg 7-9-13 heller aldrig har prøvet i USA.

Af Henrik Lange, Highways-USA.com