Fra 21. maj 2021 og frem til 30. september 2021 kræver det en særlig adgangs tilladelse at køre ind i Yosemite National Park i Californien i fx udlejningsbil, autocamper eller motorhome. Kravet om en adgangs tilladelse i Yosemite i 2021 skyldes, at man gerne vil begrænse tilstrømningen af turister til parken denne sommer og dermed hindre spredning af corona smitte.

Ingen adgang til Yosemite uden tilladelse i 2021
Hvis I planlægger at besøge Yosemite National Park denne sommer, skal I have en særlig adgangs tilladelse, for at kunne køre ind i parken i fx udlejningsbil eller autocamper. Reglen skyldes et ønske om at styre tilstrømningen af turister til parken i kølvandet på corona pandemien, så smittespredningen holdes under kontrol i parken.

Bliv medlem af fordelsklubben Highways Academy: Få 12 måneder for kun 597,- kr.

Hvis I ikke har en adgangs tilladelse til at køre ind i Yosemite på fx et dagsbesøg, vil I blive afvist ved indkørslen til parken. Kravet om, at kør-selv-turister skal have en tilladelse for at kunne køre ind i Yosemite, trådte i kraft fredag den 21. maj 2021 og gælder hele sommeren til 30. september 2021.


Hvis I vil køre via Tioga Road og ind i Yosemite denne sommer, kræver det en adgangs tilladelse. Foto: Henrik Lange

Det kræver planlægning at skaffe en tilladelse til Yosemite
Da Yosemite er en af USA’s mest populære nationalparker, kommer det næppe bag på nogen, at der er rift om de forholdsvis få adgangs tilladelser til Yosemite.

Adgangs tilladelserne til Yosemite frigives 7 dage i forvejen kl. 8.00 lokal tid i Californien – hvilket i praksis betyder, at I skal sidde klar ved computeren kl. 17.00 dansk tid, 7 dage inden, I skal besøge Yosemite – hvis I altså befinder jer i Danmark, når I skal reservere jeres adgangs tilladelse.

Bemærk at adgangs tilladelserne forsvinder lynhurtigt, når de frigives kl. 8.00 lokal Pacific Time 7 dage inden ankomstdagen. Så sid klar ved computeren præcis kl. 8.00 lokal tid – ellers får I ikke fingre i de eftertragtede adgangs tilladelser.

Ud over adgangs tilladelsen til Yosemite her i 2021, skal I naturligvis som hidtil betale for at besøge parken, fx i form af et nationalparkpas til 80 dollars, der gælder til alle USA’s nationalparker.


Det skiftende vejr i Yosemite er en konstant kilde til unikke fotos fra parken. Foto: Henrik Lange, Highways-USA.com

Hver adgangs tilladelse koster et administrationsgebyr på 2 dollar. Adgangs tilladelsen er gyldig i tre dag i træk, og omfatter alle personer i samme køretøj. Der skal altså kun bestilles en adgangs tilladelse pr. køretøj – ikke pr. person.

Ingen regel uden undtagelser
Turister i Yosemite slipper dog for at skulle fremvise en tilladelse, hvis de har booket overnatning INDE i selve parken – altså på hoteller, campingpladser eller andre overnatningssteder, som er placeret INDE i selve parken. Men da langt de fleste hoteller ligger UDEN for nationalparken, vil de fleste turister skulle have en adgangs tilladelse, for at kunne besøge Yosemite.

I behøver dog ikke nogen adgangs tilladelse til at besøge Yosemite, hvis I fx ankommer til Yosemite som passagerer ombord på en af de såkaldte Yarts busser, som dagligt kører turister ind i Yosemite fra bl.a. Mariposa, der ligger vest Yosemite. Og ankommer I til Yosemite på cykel – hvis I skulle have lyst til at prøve kræver med den mulighed – slipper I også for at skulle have en adgangs tilladelse.


Grizzly Giant er den største af kæmperne i Mariposa Grove. Foto: Henrik Lange, Highways-USA.com

Reglen om, at man skal have en adgangs tilladelse for at kunne køre ind i Yosemite, er en gentagelse af den procedure, der var i kraft i sommeren 2020, hvor det også krævede en tilladelse at køre ind i parken.

Også Rocky Mountains National Park i Colorado og Glacier National Park i Montana har i 2021 indført adgangs billetter hen over sommeren 2021, for bedre at styre tilstrømningen af turister i parkerne.

Læs mere om adgangs tilladelsen:
www.NPS.gov
www.recreation.gov

Læs mere om Yosemite:
Portræt af Yosemite Valley
Glacier Point og Glacier Point Road
Mariposa Grove, Yosemite

Tuolumne Grove, Yosemite
Tioga Road, Yosemite

Tjek også disse nyheder:
Broadway shows tilbage i New York i efteråret 2021

Prisen stiger på leje af motorhomes i USA i 2021
Billeje i USA bliver markant dyrere i 2021

Af Henrik Lange, Highways-USA.com

Denne artikel er senest opdateret den 21. maj 2021.