Yosemite Valley udgør hjertet og knudepunktet i Yosemite National Park. Det er her hovedparten af nationalparkens faciliteter er placeret, bl.a. parkens besøgscenter, flere forskellige overnatnings muligheder i form af campingpladser, hoteller og hyttebyer – og så en stribe naturoplevelser med vandfaldet Upper og Lower Yosemite Falls som to af de mest prominente.

Men Yosemite Valley er i kraft af sin geografi også lidt af en flaskehals. Derfor er lange bilkøer og ”kamp” om parkeringspladser også en del af oplevelsen af Yosemite Valley. Her får I et overblik.

Hoteller i El Portal vest for Yosemite Valley
Hoteller i Mariposa sydvest for Yosemite National Park
Hoteller i Fish Camp syd for Yosemite National Park

Hoteller i Oakhurst syd for Yosemite National Park
Hoteller i Lee Vining øst for Yosemite National Park

Yosemite National Park indgår i min 22 dages guide til Californien, Grand Canyon og Las Vegas

Naturskønhed i Yosemite Valley
Yosemite Valley har i kraft af de lodrette og massive klipper, der omgiver kløften, en magisk tiltrækning på turister, der besøger Californien. Og når man en gang har besøgt Yosemite Valley, så forstår man godt, hvorfor den frodige og grønne dal i Yosemite har så stor tiltrækning på turister.

Scenografien er ganske enkelt helt specielt i Yosemite Valley i kraft af monumentale klipperformationer, som omgiver kløften: El Capitan klippeformationen er med sine lodrette og flere hundrede meter høje klippesider vildt imponerende – og en af de mest berømte klippesider i verden, som bjergklatrere kan prøver kræfter med. Den bombastiske Half Dome inde i bunden af Yosemite Valley – der som navnet antyder ligner en halveret klippekuppel, når man ser den fra oven – er lige som imponerende med sin massive udstråling.Half Dome set fra bunden af Yosemite Valley. Foto: Henrik Lange, Highways-USA.com

For at sætte trumf på, drøner vandmasserne fra smeltevandet i Sierra Nevada bjergene ned i bunden af Yosemite Valley via de massive vandfald Upper og Lower Yosemite Falls – vand som giver grobund for de frodige og grønne enge, der skaber et smukt grønt tæppe nede på bunden af Yosemite Valley. Der er naturligvis flere andre vandfald i Yosemite Valley: Glem ikke kraftfulde bidragsydere som Nevada Fall, Vernal Fall og Bridalveil Fall.Upper og Lower Yosemite Falls kan opleves i gå afstand fra besøgscentret i Yosemite Valley. Foto: Henrik Lange

Der er ikke noget at sige til, at fotografen Ansel Adams brugte utallige film og endnu flere timer på at forevige naturskønheden i Yosemite Valley tilbage i 1930’erne og 1940’erne. Ansel Adams betragtes som en af de største amerikanske naturfotografer gennem tiden, og Ansel Adams har af samme grund et galleri inde ved siden af besøgscentret i Yosemite Valley, hvor man kan købe hans berømte fotografier – og tilsvarende fotokunst af andre talentfulde fotografer.Fotografen Ansel Adams har sit eget galleri ved siden af besøgscentret i Yosemite Village. Foto: Henrik Lange

Besøgsfaciliteter i Yosemite Valley
Der findes en række forskellige formidlingstilbud om naturen og dyrelivet i Yosemite Valley. Parkens besøgscenter består af flere forskellige elementer: Dels selve besøgscentret, som suppleres af en hel hær af frivillige, som deler brochurer ud med kort over parken. I besøgscentret kan I også se en række korte film om Yosemite, hvor parkrangere kommer med forskellige vinkler på Yosemite.

I kan også besøge parkens museum i Yosemite Valley (lige ved siden af besøgscentret), hvor I får historien om Yosemite og turismen i Yosemite gennem tiden – og hvilke udfordringer den har ført mig sig.

Ansel Adams har som nævnt sit eget galleri lige ved siden af besøgscentret. Ikke lagt derfra ligger Yosemite Cemetery, kirkegården i Yosemite, hvor nogle af de tidligste pionerer i Yosemite ligger begravet.Det skiftende vejr i Yosemite er en konstant kilde til unikke fotos fra parken. Foto: Henrik Lange, Highways-USA.com

Overnatning i Yosemite Valley
Yosemite Valley er ikke overraskende en populær lokalitet at overnatte i, hvis man altså ellers kan få plads. Der findes to hoteller i selve Yosemite Valley med The Majestic Yosemite Hotel fra 1927 som det mest prominente (tidligere kendt under navnet The Ahwahnee), mens det andet hotel i Yosemite Valley er Yosemite Valley Lodge.

Der findes også to ”teltlejre” i Yosemite Valley, som tilbyder permanente canvas telte med ”rigtige” senge, Half Dome Village og Housekeeping Camp. I kan læse mere om overnatning inde i Yosemite National Park i min artikel om overnatning inde i Yosemite National Park. Jeg kan dog allerede nu afsløre, at I skal være ude i rigtig god tid for at få plads på overnatningsstederne inde i Yosemite Valley.

Mere om overnatning i Yosemite i min artikel om hoteller og overnatning inde i Yosemite National ParkUdsigt over Yosemite Valley fra lokaliteten Tunnel View med Bridalveil Fall i forgrunden og Half Dome i baggrunden

Besøgstips til Yosemite Valley
Kom i god tid. Så enkelt kan det siges. Men det gælder i særlig grad for Yosemite Valley, som nok er den mest populære og ”overrendte” lokalitet i de amerikanske nationalparker. Så kør tidligt ind i parken, senest kl. 9.00, hvis I vil undgå at holde i kø ved indkørslen til parken, hvor jeres nationalparkpas bliver kontrolleret. Og hvis vi taler om weekender i højsæsonen i juni, juli og august, så kør ind i parken endnu tidligere.Med sådanne motiver kan jeg godt forstå, at fotografen Ansel Adams var forelsket i Yosemite. Foto: Henrik Lange

Husk at indregne køretiden fra jeres hotel og ind til selve parken. Fra Mariposa er der fx cirka en times kørsel ind til Yosemite Valley. Hvis I er tidligt ude og oppe, er belønningen, at I ikke har problemer med at finde en parkeringsplads. Hvis I ikke er tidligt oppe, så kommer I til at køre kofanger ved kofanger rundt i Yosemite Valley, og så er oplevelsen begrænset. Når I har parkeret bilen, så benyt de gratis shuttlebusser rundt i Yosemite Valley, der fragter jer rundt til de lokaliteter, de fleste gerne vil besøge nede i dalen. Vent med starte/ flytte bilen, før I vil forlade Yosemite Valley.Udsigt fra Tunnel View ved solnedgang fra et besøg i Yosemite i 2011. Foto: Henrik Lange, Highways-USA.com

Hvis I ikke vil køre selv – og dermed slippe for problemer med at finde parkering i Yosemite Valley – kan I tage en bus ind i Yosemite National Park. Busselskabet YARTS – en forkortelse for Yosemite Area Regional Area Transport – har faste busruter ind i Yosemite National Park fra nærliggende byer som Mariposa og El Portal langs Californiens Highway 140. Ruten langs Highway 140 kører endda hele året rundt.

Der er også YARTS busruter ind i Yosemite Valley fra Oakhurst og Fish Camp syd for Yosemite og vest for parken fra byer som Sonora og Groveland. Vælger man bussen, er adgang til Yosemite inkl. i prisen for busbilletten. Få flere informationer om busruterne ind i Yosemite Valley på Yarts.com

Mere om Yosemite National Park:
Glacier Point og Glacier Point Road i Yosemite

Guide til Mariposa Grove i det sydlige Yosemite
Portræt af Tioga Road over Sierra Nevada i Yosemite
Guide til Tuolumne Grove i det nordlige Yosemite

Hoteller i El Portal vest for Yosemite Valley
Hoteller i Mariposa sydvest for Yosemite National Park
Hoteller i Fish Camp syd for Yosemite National Park

Hoteller i Oakhurst syd for Yosemite National Park
Hoteller i Lee Vining øst for Yosemite National Park

Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Denne artikel er senest opdateret i juli 2019 og baseret på mit besøg i Yosemite Valley i juni 2019.