Big Bend National Park: På grænsen til Mexico

Det kræver en ekstra indsat at besøge Big Bend National Park i det sydligste Texas langs med Rio Grande floden med Mexico som nærmeste nabo. Big Bend ligger så tilpas afsides, at I virkelig skal insistere på at ville besøge denne nationalpark. Til gengæld bliver I belønnet med en særdeles alsidig naturoplevelse, der omfatter fantastiske udsigter fra høje bjerge over dybe kløfter, et fascinerende dyreliv med bl.a. bjørne og prærieulve, en tur langt tilbage i historien i kraft af dinoforsteninger, smagsprøver på mexicansk kultur og kolorit, og så en helt enestående fantastisk stjernehimmel, når mørket faldet på.

Boquillas Canyon Trail og Rio Grande
Big Bend kan ikke opleves fra bilen. I skal ud at vandre på nogle af parkens naturstier, for at få en oplevelse af parken. Der er flere at vælge mellem, som hver især giver deres oplevelse af parken.

De bedste sted at fornemme naboskabet til Mexico, er ved Boquillas Canyon i den østlige del af parken. Her kan I tage en forholdsvis kort og nem natursti på cirka 500 meter helt ned til Rio Grande flodens bredder, og kigge direkte over til Mexico lige på den anden side, der kun ligger cirka 20 meter væk i luftlinje.

Langs Boquillas Canyon Trail vil I sikkert også finde små ubetjente boder med mexicansk kunsthåndværk i form af fx vandrestokke eller små figurer. Da jeg tog turen ved Boquillas Canyon, mødte jeg endda en mexicansk gedefarmer, der tilbød at synge en sang på mexicansk, mod at få en dollar. Han havde taget turen over floden i sin kano, som lå ved bredden. Ikke helt lovligt, men noget man ser igennem fingre med fra amerikansk side, da de lokale mexicanere fra den nærliggende landsby Boquillas på den mexicanske side ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko for USA – men blot forsøger at tjene lidt håndører på turisterne.

Burro Mesa Pouroff – naturens kræfter
I den vestlige del af Big Bend kan I overveje en vandretur ved lokaliteten Burro Mesa Pouroff. Den godt en kilometer lange natursti fører jer ind i en kløft, hvor I det sidste stykke går i en såkaldt ”wash” – en stenet udtørret vandløb. Det specielle ved Burro Mesa Pouroff er nemlig, at når det en sjælden gang regner, så vælter vandet ned oppe fra højderne, og vandmasserne har skabt et slags halvcirkel formet ”rør” i klippen inde i bunden af kløften. Ret smuk og fascinerende at se, hvordan naturens kræfter har været på spil.

Lost Mine Trail – op i bjergene
Lost Mine Trail er den længste af de ”familievenlige” naturstier i parken. Den fire miles lange natursti tur/ retur, som ligger i den centrale, bjergrige del af parken, er en fantastisk mulighed for at komme op i højderne og nyde udsigten fra toppen af Big Bend National Park. Oppe fra toppen kan I se ned i to af parkens dybeste kløfter med Rio Grande floden i bunden, som I dog ikke kan se.

Vælger I at tage turen op ad Lost Mine Trail, bliver I også belønnet med et fantastisk dyreliv. Dels masser af fugle, men hvis I er heldige, måske også nogle af parkens største naturlige indbyggere. Det lever nemlig bl.a. sorte bjørne i denne del af parken. Jeg fik faktisk set en sort bjørn på min tur ud på Lost Mine Trail en forholdsvis tidlig morgen.

Det er netop en god ide at tage ud på Lost Mine Trail tidligt på dagen, da en del af stien ligger i skygge tidligt på formiddagen. Senere på dagen kan det være en varm affære at gå op ad Lost Mine Trail, så husk drikkevand. Referencen til det med minen i navnet skal i øvrigt ikke tages bogstaveligt. Der er ikke nogen mine oppe i bjergene.

Dinoer i Big Bend National Park
Big Bend National Park er en af de nationalparker i USA, som har flest forhistoriske forsteninger af bl.a. dinosaurer. Det har hidtil været en del af historien om parken, som ikke har været specielt godt formidlet. Men i januar 2017 åbnede en helt ny udstillingspavillon, som formidler denne del af historien om parken.

I den nye pavillon er der udstillet dinoknogler og forsteninger fundet i parken, og her formidles den geologiske baggrund for, hvorfor lige netop Big Bend National Park er så rig på forsteninger. En interessant og for mange en ukendt vinkel på Big Bend National Park. En stor del af de forsteninger, som er fundet i Big Bend National Park er i øvrigt udstillet på Perot Museum of Natural Science i Dallas, som jeg tilfældigvis også besøgte, da jeg var i Dallas.

En smuttur til Mexico og landsbyen Boquillas
Rio Grande floden er som bekendt grænsefloden mellem Texas/ USA og Mexico. Derfor er Big Bend National Park en speciel oplevelse – også set med mere officielle briller. Det er naturligvis ikke tilladt at krydse floden og på egen hånd tage turen over på den mexicanske side, hvis I skulle være fristet til at prøve den udfordring, hvilket også fremgår af skilte i parken.

Men I kan godt få lov til at smutte over på den mexicanske side – helt officielt. Grænseovergangen ved Boquillas Crossing inde i parken er en helt officiel grænseovergang. Og det er en ret spøjs oplevelse at tage over på den anden side til Mexico – men i øvrigt helt ufarligt på denne lokalitet.

Den praktiske indrejse i Mexico
Rent praktisk parkerer I bilen ved grænseovergangen, og går så ind i den amerikanske grænsebygning. Her forklarer et par ansatte hos National Park Services, hvad I rent lavpraktisk skal gøre, dels for at komme over til Mexico – men I lige så høj grad, hvordan I kommer tilbage og ind i USA igen, uden at få problemer.

Transporten over Rio Grande floden til Mexico foregår i robåd! Der er nemlig ingen bro over floden her ved Boquillas Crossing. Men passagen af floden i robåd er stadig hel officiel og godkendt af både USA og Mexico. Selve passagen af floden i den famøse robåd koster fem dollars tur/ retur.

På den mexicanske side står der en række mexicanere parat og tilbyder guideservice (normalt fem dollars pr. person) – hvilket i praksis er en tur i en firehjulstrækker de cirka 800 meter op til landsbyen Boquillas ad den støvede grusvej op til byen. Jeg valgte dog at tage turen til fods. I Boquillas kan I spise frokost på en af de hyggelige (og turistvenlige) mexicanske restauranter i landsbyen. Meget andet er der ikke at foretage sig, men der er naturligvis masser af muligheder for at købe mexicansk kunsthåndværk overalt i landsbyen.

Oppe i selve Boquillas skal I først ind i den mexicanske immigrationskontrol, vise pas og udfylde et dokument, og så er I ellers officielt kommet til Mexico. Det lille hvide dokument i jeres pas skal i øvrigt returneres til paskontoret på vej ud tilbage mod USA. Det glemte jeg desværre, da jeg skulle retur. Så måske får jeg problemer med at komme til Mexico en anden gang.

Retur til USA fra Mexico
Når I er blevet roet tilbage over Rio Grande floden og er tilbage på amerikansk grund, skal I selv skanne jeres pas i den amerikanske immigrationskontrol ved de to pasautomater. Og så skal I ellers lige igennem et kort interview, som foregår pr. fjernbetjening via telefon.

Den amerikanske immigrationsofficer sidder nemlig fysisk i El Paso. Da jeg blev fjerninterviewet, skulle jeg lige holde mit pas op mod kameraet ved pasautomaten, så immigrationsofficeren kunne se det stempel, jeg fik i passet ved min indrejse til USA – i mit tilfælde, da jeg ankom til Dallas/ Fort Worth en uge tidligere. Og så var alt ellers helt i orden, og jeg var officielt kommet tilbage i USA.

Husk at grænseposten kun er åben fra kl. 8.00 til kl. 17.00, så det gælder at om at komme tilbage til USA inden kl. 17, med mindre I vil overnatte i Mexico til næste dag. Grænseovergangen ved Boquillas Crossing var i øvrigt helt lukket fra 2002 indtil 2013, hvor den blev genåbnet. Og det er en fin oplevelse lige at komme over på den mexicanske side – og fornemme hvordan verden ser ud fra den side af grænsen.

Transport rundt i Big Bend
Der findes over 150 miles asfalterede veje i Big Band National Park, så lad os lige slå en pæl igennem myten om, at det kræver en firehjulstrækker at besøge Big Bend. Det gør det ikke. I kan komme rundt i stort set hele parken via de asfalterede veje, der vil dække behovet for oplevelser hos langt de fleste turister. Så I behøver ingen firehjulstrækker. Men hold jer fra parkens grusveje, hvis I kører i en almindelig bil.

Der er endda et par tankstationer inde i parken, hvis I ikke fik fyldt tanken op, inden I kørte ind i parken. Det er dog en god ide, da I naturligvis får lov til at betale ekstra, hvis I skal tanke op inde i parken. Men det kan lade sig gøre. Husk også at afstandene inde i parken er store. Big Bend er arealmæssigt større end staten Rhode Island – eller i en dansk sammenhæng på størrelse med Lolland + Falster!

Når I ankommer til Big Bend, så gør jer selv den tjeneste at besøge besøgscentret ved Panther Crossing som noget af det første. Her kan I få information om parken, og her kan I også se en 20 minutter lang film om Big Bend National Park, som giver en ret fin introduktion til hele parken, dens dyreliv, geologi og botanik.

Afsæt mindst halvanden dag eller to dage til at opleve Big Bend, da der er masser af oplevelser. Og parken er altså ganske stor, så der skal tilbagelægge en del afstand, når I kører rundt i parken. Der er mulighed for overnatning i bl.a. Maraton og Terlingua, som er de to nærmeste byer. Men I kan også finde overnatning længere væk, der er lidt billigere, fx i Alpine, Presidio eller Sanderson.

Af Henrik Lange, Highways-USA.com

Henrik Lange fra Highways-USA.com

er en af Danmarks mest erfarne rejsejournalister, der har en unik ekspertviden om USA og Canada. Henrik har kørt USA tynd i udlejningsbiler og rejst rundt i motorhome i USA og Canada flere gange, og blev i 2012 kåret til Årets Rejsejournalist i Danmark. Han deltager hvert år på den store amerikanske rejsemesse, International Pow Wow (IPW) og er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus.

Ét svar til “Big Bend National Park: På grænsen til Mexico”

  1. Big Bend National Park er som du skriver en park, man skal investere tid i, da den ikke tilnærmelsesvis ligger i nærheden af noget. Der er lang afstand til San Antonio og andre store Texas byer. Men det er en unik oplevelse, og i dag ærgrer det mig, at jeg ikke prøvede grænseovergangen, som er ganske unik. Men den er sat på til næste gang, jeg er i området. Jeg valgte at bo på Lajitas Golf Resort. Det var et dejligt hotel med lækker beliggenhed. Selvom prisen var lidt dyrere, end jeg normalt bruger, var det pengene værd. Brugte selv tid på at hike noget af Santa Elena Canyon, som man ikke må snyde sig selv for. Igen spændende læsning, Henrik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.