Midt i september genoptager SAS flyruten fra København til Washington D.C. Dermed vil SAS have genoptaget fire flyruter til USA efter corona, hvilket er gode nyheder. For det vidner om, at tingene langsomt men sikkert vender tilbage mod mere normale tilstande, selvom det går langsomt.
Dermed vil SAS igen betjene både New York (Newark), Chicago, San Francisco og Washington D.C. med direkte flyruter fra København.
SAS starter op på Washington 16. september 2020
SAS vender tilbage til Washington D.C. efter den ufrivillige corona pause pr. 16. september 2020, skriver websitet FinalCall.travel, der har fået oplysningerne bekræftet af SAS.
Bliv medlem af fordelsklubben Highways Academy: Få 12 måneder for kun 798,- kr.
SAS vil lette fra København kl. 12.20 med ankomst i Washington D.C. kl. 15.00 lokal tid. Den modsatte vej vil der være afgang fra Washington Dulles kl. 17.15 lokal tid med ankomst i København kl. 07.15 næste morgen. Ruten vil i første omgang blive betjent på onsdage og søndage fra København, mens flyvninger fra Washington D.C. vil finde sted på mandage og torsdage, ifølge FinalCall.travel
Nu flyver SAS på fire ruter til USA
Med genopstarten af ruten til Washington D.C. fra midten af september vil SAS være oppe på at betjene fire destinationer i USA efter corona krisen: New York (Newark), Chicago, San Francisco og altså Washington D.C. fra midten af september.
Den næste coronalukkede flyrute til USA, som SAS sandsynligvis vil genoptage, vil formentlig være ruten til Boston, der var udset til at blive en ny helårsrute hos SAS her i efteråret 2020, hvis det ikke lige havde været for corona. SAS havde nemlig planlagt at indsætte et helt nyt langtrækkende Airbus A321LR ind på Boston ruten dette efterår, men det var længe inden corona satte alle planer i stå.
Alligevel er det ikke helt utænkeligt, at netop Boston ruten ville blive genoptaget med et par afgange om ugen senere i 2020, da ruten er en af de tungere business ruter – i modsætning til fx SAS ruterne til Los Angeles og Miami, der i høj grad er afhængige af fritidstrafik, for at være lønsomme. Så vi vil nok ikke se nogen genoptagelse af ruterne til Los Angeles eller Miami før i 2021, når der forhåbentligt igen kommer gang i turismen i USA.
Tjek også disse nyheder:
Delta Air Lines dropper CPH-JFK i 2021
Norwegian vil genoptage USA flyruter – men ikke fra Danmark
FDM travel lukker to rejsebureauer p.g.a. corona krisen
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Denne artikel er senest opdateret den 28. august 2020
Læg en kommentar