Københavns Lufthavn vil i juni 2024 få fordoblet antallet af amerikanske flyselskaber, der betjener CPH, når American Airlines fra 6. juni 2024 åbner en ny direkte flyrute mellem Philadelphia og Københavns Lufthavn.

American Airlines afslører nyheden om den nye flyrute til CPH i en pressemeddelelse.


Første American Airlines rute til CPH

American Airlines entre i CPH vil dermed betyde, at både Delta Air Lines og American Airlines i 2024 vil betjene Københavns Lufthavn. American har ikke tidligere betjent København, så American er et nyt bekendtskab for Københavns Lufthavn.

Den nye rute vil blive betjent dagligt med en Boing 787-9 Dreamliner. Som jeg lige læser pressemeddelelsen fra American Airlines, er der tale om en ny sæsonrute og ikke en helårsrute. Den nye rute må derfor forventes at blive betjent frem til oktober 2024, hvor der skiftes til vinterfartplanen.

American Airlines er en del af OneWorld flyalliancen, som også inkluderer flyselskaber som bl.a. Finnair og British Airways. I kraft af samarbejdet med Finnair, flyver American Airlines også på Helsinki i Finland. Men nu vælger American altså også at starte op på Københavns Lufthavn i 2024.

American Airlines' største netværkslufthavn i USA er Dallas Fort Worth Airport i Texas. Foto: Henrik Lange
American Airlines’ største netværkslufthavn i USA er Dallas Fort Worth Airport i Texas. Foto: Henrik Lange


Philadelphia en nyhed på rutekortet for Københavns Lufthavn

Philadelphia på den amerikanske østkyst er en af American Airlines store netværkslufthavne.

Philadelphia bliver ikke i dag betjent fra CPH, så når Philadelphia tilføjes listen af destinationer, kan flyves direkte til fra Københavns Lufthavn til 11 forskellige destinationer i USA og Canada:

  • Boston (SAS)
  • Chicago (SAS)
  • Los Angeles (SAS)
  • Miami (SAS)
  • Montréal (Air Canada)
  • New York Newark (SAS)
  • New York JFK (Delta Air Lines, SAS)
  • Philadelphia (American Airlines)
  • San Francisco (SAS)
  • Toronto (Air Canada, SAS)
  • Washington D.C. (SAS)

American Airlines vil nok ikke overraskende især fokusere på at få mange amerikanske passagerer ombord på den nye rute til CPH.  Men rejser du som dansker den modsatte vej, kan du i Philadelphia bl.a. opleve den berømte Liberty Bell, der ringede dem amerikanske uafhængig ind tilbage i 1776.

Philadelphia er en en spændende amerikansk storby, der byder på en del historie og kulturelle oplevelser. Philadelphia – eller bare “Philly”, som mange amerikanere kalder den – er også er kendt som “The City of Brotherly Love”, og var USA’s hovedstad fra 1776 og indtil år 1800, hvor Washington D.C. stod nogenlunde færdig som den nye nations hovedstad.


Af Henrik Lange
Journalistrejserådgiver og USA ekspert
Highways-USA.com + Highways-Academy.com

Denne artikel er senest opdateret den 17. august 2023