Nu kan du tage ud i det danske sommerland og få amerikanske oplevelser i Danmark. Jeg har netop udgivet en ny guide til 10 amerikanske oplevelser rundt om i Danmark – Americana i Danmark – der slår ned på 10 danske lokaliteter, der hver især formidler amerikansk kultur på hver sin måde.
Nogle af stederne kender I muligvis i forvejen, mens andre af de i alt 10 amerikanske lokaliteter i guiden sandsynligvis vil være oplevelser, som I må ud at prøve af for første gang.
Få amerikanske sanseoplevelser i Danmark
Masser af danske familier, der havde planlagt at holde sommerferie i USA, har denne sommer fået deres ferieplaner spoleret af corona virussen.
Men hvis de amerikanske abstinenser bliver for store, er der faktisk lidt hjælp at hente ude i det danske sommerland. Der gemmer sig nemlig på en række amerikanske oplevelser rundt om i Danmark, som kan byde ind med lidt amerikansk stemning, nu hvor I ikke kan få den ægte vare i selve USA.
Jeg har været en tur rundt i det danske sommerland og fundet 10 amerikanske oplevelser i Danmark, som på hver sin måde formidler amerikansk populær kultur og historie til sine besøgende. Steder og lokaliteter, som er skabt af lokale ildsjæle, der brænder for et projekt med afsæt i amerikansk kultur.
På Ditlevsdal ved Morud på Fyn kan I opleve amerikanske bisonokser traske rundt på den fynske prærie
Fra Nordjylland til Bornholm i jagten på USA
Turen gennem det dansk-amerikanske landskab starter i Nordjylland, hvor Rebild Bakker med den årlige Rebildfest den 4. juli naturligvis er selvskrevet til at indgå i guiden. Siden 1912 har det kuperede naturlandskab i Himmerland dannet rammen om den største årlige markering af den amerikanske nationaldag uden for USA.
I Randers kan I besøge Elvis Presley på Memphis Mansion, og på Ditlevsdal ved Morud på Fyn kan I komme på bisonsafari på Europas største bisonfarm.
På Sjælland har man siden 1955 kunne booke et værelse på Wittrup Motel, opført efter amerikansk forbillede – og som for nylig blev ført tilbage til den klassiske amerikanske motelstil fra 1950’erne.
Wittrup Motel fra 1955 kunne sagtens have ligget i Alabama, men det ligger på Roskildevej i Albertslund
I Nordsjælland kan I tage familien med en tur i Lynge Drive In Bio, der åbnede helt tilbage i 1961, og på Bornholm kan I tage på bison eventyr i Bisonskoven i Almindingen, hvor Danmarks største flok af vildtlevende bisonokser trasker rundt i skoven.
Læg hertil en stribe amerikanske diner koncepter rundt om i Danmark, hvor I kan få stillet sulten på klassisk amerikansk maner – enten med brunch eller med solide, hjemmelavede burgere.
Kom med i min fordelsklub Highways Academy for KUN 47,- kr. pr. måned
Americana i Danmark: 10 amerikanske oplevelser på dansk
I kan altså sagtens få amerikanske oplevelser i Danmark – bare I ved, hvor I skal lede. Og det ved I, hvis I anskaffer jer et eksemplar af min nye guide, Americana i Danmark.
I guiden får I også en historisk forklaring på, hvordan fascinationen af USA har udviklet sig gennem tiden – helt tilbage fra midten af 1800-tallet, hvor de første danske udvandrere satte kursen mod det dengang ukendte land, frem til efterkrigstidens fascination af amerikansk populærkultur i form af musik, film, tv-serier og ikke mindst mad.
Jeg skal understrege, at formålet med min guide, Americana i Danmark, ikke har været at lave en guide til alle “amerikanske” lokaliteter i Danmark, herunder fx spisesteder og dinere. Der er således med garanti andre steder rundt om i landet, som også leverer oplevelser med afsæt i amerikansk kultur.
Men de steder, jeg har udvalgt i guiden, er de lokaliteter, jeg personligt betragter som de mest interessante og historisk mest markante oplevelser.
Americana i Danmark: 10 amerikanske oplevelser på dansk kan bestilles som e-bog (pdf-fil) til 148,- kr.
I kan også melde jer ind i min nye medlemsklub, Highways Academy. Det koster 47,- kr. pr. måned. Efter indmeldelsen kan I bestille og downloade Americana i Danmark helt gratis.
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Denne artikel er senest opdateret den 3. juli 2020
Læg en kommentar