Hotels.com Rewards er Hotels.com’s belønnings- og optjeningssystem, der belønner loyale kunder, som booker alle deres overnatninger via bookingportalen. Din fordel er, at du ved at benytte loyalitetsprogrammet, har mulighed for at få hver 10. overnatning “gratis”.

Men der er også flere ulemper ved blindt at benytte bookingportaler som som Hotels.com eller Booking.com. I denne artikel får du en introduktion til bonusprogrammet Hotels.com Rewards – og en række detaljer, du også bør være opmærksom på, når du fx benytter Hotels.com Rewards


Hotels Rewards – kort fortalt
Rewards bonusprogrammet fra Hotels.com giver dig mulighed for optjene en række virtuelle “stempler” for hver gennemført overnatning. Når du har gennemført de 10 krævende overnatninger, vil du efter et par dage kunne indløse din bonusnat. Værdien af bonusnatten svarer til gennemsnitsværdien af dine 10 gennemførte overnatninger, fratrukket skatter og afgifter.


Hotels.com Rewards i praksis:

  • Du skal være medlem for at kunne deltage i bonusprogrammet. Medlemskabet er gratis
  • For hver gennemført overnatning via Hotels.com, optjener du et stempel som Rewards medlem
  • Når du har gennemført 10 overnatninger, har du optjent retten til en såkaldt bonusnat
  • Værdien af en bonusnat svarer til gennemsnittet af de 10 forrige bookinger, minus skatter og gebyrer
  • Er din gennemsnitlige pris på de 10 bookinger fx 550,- kr. fratrukket skatter, kan du få 550,- kr. i rabat, når du booker din bonusnat
  • Hvis prisen på din bonusovernatning overstiger din gennemsnitspris, skal du betale differencen mellem gennemsnitsprisen, og den faktiske pris på din booking
  • Hvis prisen på din bonusovernatning er mindre end værdien af din optjente gennemsnitlige overnatningspris, mister du differencen
  • Har du ikke gennemført mindst en Hotels.com overnatning i løbet af 12 måneder, bortfalder eventuelle bonusnætter
  • Hotels.com kører med 3 forskellige medlemsniveauer i deres Rewards program: Basis, Silver og Gold. Medlemsfordelene på de forskellige medlemsniveauer er dog efter min mening ret uinteressante set fra en dansk/ skandinavisk vinkel


Fordele ved Rewards programmet:

  • Du har mulighed for at få en “gratis” bonusnat efter 10 gennemførte overnatninger via Hotels.com
  • Bookinger via Hotels.com kan i mange tilfælde (men ikke alle) afbestilles med kort varsel – og du kan få dine penge retur


Ulemper ved Hotels.com Rewards:

  • Ikke alle hoteller, som optræder på Hotels.com, giver dig mulighed for at indløse bonusnætter
  • Du kommer let til at fokusere på hoteller/ overnatningssteder, som “kun” optræder på Hotels.com
  • Der findes en del hoteller i USA, som ikke optræder på Hotels.com. Du kan altså nemt overse hoteller, moteller og andre overnatningssteder, som ikke er på Hotels.com
  • Nogle hoteller/ overnatningssteder giver særlige rabatter til gæster, der booker direkte på hotellet. I nogle tilfælde kan disse besparelser være endnu højere, end den tilsvarende 10 % besparelse ved at optjene en bonusnat via Hotels.com Rewards


Bliv medlem af Highways Academy: Få medlemsrabat, rejserådgivning + USA webinar onsdage 19.30


Andre detaljer at tænke over om Hotels.com Rewards
Jeg er selv medlem af Hotels.com Rewards og benytter selv ind imellem bonusprogrammet til at optjene en bonusnat. Jeg er dog også meget bevidst om, at Hotels.com naturligvis har oprettet programmet, for at holde kunderne inde på Hotels.com, når de skal booke overnatning.

Husk også, at de store bookingportaler tager sig godt betalt for at lade hoteller og andre overnatnings steder optræde på deres portaler. Det er også forklaringen på, at mange hoteller opfordrer kunderne til at booke direkte på deres websites, så de selv får en lidt større bid af kagen, og ikke sender hovedparten af jeres overnatningsbetaling i retning af fx Hotels.com eller Booking.com

Som beskrevet ovenfor er der også en lang række af hoteller og overnatningssteder i USA og Canada, der slet ikke optræder i Hotels.com Det gælder bl.a. flere hoteller og overnatnings steder i nationalparker. Desuden optræder mange af de lokale og historiske moteller langs fx Route 66 ikke på Hotels.com  Dem skal I finde på anden vis, fx i min rejseguide til Route 66, hvor jeg omtaler de historiske moteller.

Når det er sagt, så skal jeg også melde klart ud, at jeg gennem mange år har samarbejdet med Hotels.com og stadig gør det. Det betyder, at jeg også får et mindre honorar, hvis I som kunder booker jeres overnatning via Highways-USA.com og Hotels.com

I er altså meget velkomne til at booke jeres overnatning i USA via Highways-USA.com og Hotels.com  Men husk, at Hotels.com og de tilhørende Hotels.com Rewards ikke altid det mest fordelagtige valg for jer.

Af Henrik Lange, Highways-USA.com

Denne artikel er senest opdateret den 6. december 2021

Mere om overnatning i USA:

Overnatning i Los Angeles
Hoteller og overnatning i Los Angeles
Hoteller i bydelen West Hollywood, Los Angeles
Hoteller ved Disneyland i Anaheim (syd for Los Angeles)

Overnatning i San Diego og San Francisco
Hoteller og overnatning i San Francisco
Hoteller og overnatning i San Diego

Overnatning ved Yosemite
Hoteller i El Portal (vest for Yosemite)
Hoteller i Mariposa (sydvest for Yosemite)
Hoteller i Fish Camp (syd for Yosemite)
Hoteller i Oakhurst (syd for Yosemite)
Hoteller i Lee Vining (øst for Yosemite)
Hoteller i Mammoth Lakes (sydøst for Yosemite)

Overnatning i Californien på Highway 1
Hoteller og overnatning i Monterey, Californien
Hoteller og overnatning i Big Sur, Californien
Hoteller og overnatning i Pismo Beach, Californien
Hoteller og tips til overnatning i Solvang, Californien
Hoteller i Santa Barbara, Californien

Overnatning i Las Vegas
Kasinohoteller langs The Strip i Las Vegas, Nevada

Overnatning ved Grand Canyon
Overnatning inde i Grand Canyon National Park
Hoteller syd for Grand Canyon (i servicebyen Tusayan)

Overnatning i Arizona
Hoteller og overnatning i Lake Havasu City
Hoteller og overnatning i Page, Arizona
Hoteller i Williams på Route 66 (syd for Grand Canyon)
Hoteller i Flagstaff på Route 66 (sydøst for Grand Canyon)
Overnatning ved Monument Valley, Arizona

Overnatning i Utah
Hoteller ved Bryce Canyon, Utah
Hoteller ved Zion National Park, Utah

Overnatning ved Yellowstone
Hoteller i Cody, Wyoming (øst for Yellowstone)
Hoteller i Gardiner, Montana (nord for Yellowstone)
Hoteller i West Yellowstone, Montana (vest for Yellowstone)
Hoteller i Jackson Hole, Wyoming (syd for Yellowstone og Grand Teton)

Overnatning i Florida
Hoteller i Miami Beach, Florida
Hoteller på Key West, Florida

Hoteller i andre storbyer i USA
Hoteller og overnatning i New Orleans, Louisiana
Hoteller og overnatning i Denver, Colorado