Bær til frugtproduktion var det oprindelige afsæt for Knott’s Berry Farm i det sydlige Los Angeles, sådan som navnet stadig indikerer. Grundlagt som en vejside attraktion tilbage i 1930’erne, er Knott’s Berry Farm gennem mange år udviklet fra et lille familieforetagne til at være en af USA’s største forlystelsesparker. Parken har dog ikke glemt sine rødder som ”rustik” oplevelsespark med tråde tilbage til det vilde vesten.
Køb billetter til Knott’s Berry Farm
Rabatpakken Go LA Card – inkl. Knott’s Berry Farm
Hoteller og overnatning i Los Angeles
Hoteller langs Hollywood Boulevard
Den ukendte forlystelsespark i Los Angeles
Knott’s Berry Farm er ikke specielt kendt af internationale turister, der – når det gælder forlystelsesparker i det sydlige Californien – især vender blikket mod Universal Studios og Disneyland. Men vil I have en mere autentisk oplevelse, der heller ikke i forhold til adrenalin kick på nogen måde overlader scenen til konkurrenterne, er Knott’s Berry Farm et interessant alternativ med en mere autentisk stil og historie.
Parkens rødder går som nævnt helt tilbage til 1930’erne, hvor jorden som parken ligger på husede en række bærplantager, hvorfra der blev solgt diverse frugtprodukter og kager. Op gennem 40’erne og 50’erne udviklede stedet sig til, hvad der bedst kan betegnes som et sommerland, og i 1968 begynde man at tage entre for at komme ind. Der kom flere og flere forlystelser til, og i løbet af 70’erne og 80’erne udviklede Knott’s Berry Farm sig til at være en af Californiens mest populære forlystelsesparker.
Vilde rutsjebaner for enhver smag
I dag er Knott’s Berry Farm en af USA’s største forlystelsesparker, målt på årlige antal besøgende, og parken målretter sig især mod amerikanerne selv – og i mindre grad internationale turister. Hvilket gør parken ekstra interessant at besøge som turist, hvis man vil have en mere autentisk ”amerikansk” oplevelse.
For at holde trit med folks forventninger til nyheder, er der i de senere år blevet investeret kraftigt i nye forlystelser, bl.a. rutsjebaner. Således er Knott’s Berry Farm leveringsdygtig i nogle af Californiens vildeste rutsjebaner med navne som Silver Bullet, Xcelerator og Boomerang, hvor der ikke spares på G-kræfterne.
I den mere nostalgiske afdeling finder man en af Californiens største trærujstebaner, Ghost Rider, som genåbnede i 2016 efter en større renovering og opgradering. En tur med Ghost Rider tager hele 2 minutter og 40 sekunder, hvilket gør den til den længste trærutsjebane på den amerikanske vestkyst.
Ghost Rider blev opført i 1998 som en del af parkens Ghost Town – en westernby, som hører til en af de ældste dele af parken, der i 2016 kunne fejre 75 års jubilæum. Her finder man også en af de ældste kørende forlystelser i parken, Calico Mine Ride fra 1960, et minetog, der kører ind i smalle minegange. Knott’s Berry Farm er også kendt for sin relation til figurerne fra tegneserien Nuser – på amerikansk Snuppy. Det skyldes parkens afdeling Camp Snuppy, der er målrettet børn under 12 år.
Billetter til Knott’s Berry Farm
En voksenbillet til Knott’s Berry Farm koster 55 dollars (2018). Hertil kommer parkering på 17 dollars (2018). Men har I valgt at købe rabatpakken Go LA Card eller alternativt Go San Diego Card, er adgangsbilletten til Knott’s Berry Farm er inkluderet i rabatpakken. Knott’s Berry Farm indgår således i begge rabatpakker.
Ud over forlystelsesparken driver Knott’s Berry Farm også vandlandet Knott’s Soak City, som er nærmeste nabo til Knott’s Berry Farm lige på den modsatte side af hovedvejen California Highway 39. Adgang til vandlandet er også inkluderet i de førnævnte rabatpakker. Men I kan næppe nå begge dele samme dag.
Køb billetter til Knott’s Berry Farm
Rabatpakken Go LA Card – inkl. Knott’s Berry Farm
Hoteller og overnatning i Los Angeles
Hoteller langs Hollywood Boulevard
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Fotos: Knott’s Berry Farm
Læg en kommentar