Den vandt årets Oscar som bedste film i 1967, men In the Heat of the Night er også helt i særklasse. Selvom den måske ikke kan kaldes en roadmovie i traditionel forstand, har den flere elementer af klassisk roadmovie over sig. Og så repræsenterer den en historie fra en turbulent tid i USA, hvor racespændingerne stadig kogte lige under overfladen – især i sydstaterne – det brændstof, som også In the Heat of the Night benytter sig af.

En af de helt store amerikanske film i filmhistorien, der samtidig er elementært spændende – med fine referencer til roadmovie genren – før genren reelt var født. Plus et fantastisk lydspor inklusiv Quincy Jones’ titelnummer sunget af Ray Charles. Hvad mere kan man forlange?

Se den officielle trailer for In the Heat of the Night:

Den forkerte mand på det rette sted
Virgil Tibbs er en farvet politibetjent og drabsekspert fra Philadelphia, der tilfældigvis befinder sig i den lille flække Sparta i Mississippi, samtidig med en af byens førende erhvervsmænd findes dræbt, tilsyneladende offer for et rovmord. Den sorte og fremmede mand vækker hurtigt den hvide politistyrkes mistanke – indtil det går op for dem, at Virgil Tibbs er storbybetjent – endda med speciale i netop drab.

Tibbs’ chef i Philadelphia tilbyder derfor den lokale politistyrke, at de kan låne Tibbs i hjælpen på et opklare mordet. En hjælp som de lokale ikke er meget for, især da Tibbs jo er sort. Men da enken til den dræbte erhvervsmand insisterer på, at den lokale politistyrke SKAL tage imod Tibbs ekspertise, bliver det sådan. Og langsomt men sikkert vælter skelletterne ud af skabene i den lille sydstatsby – med en sort betjent som katalysator, der næsten er farveblind i sin jagt på den eller de skyldige i mordet på erhvervsmanden.

Skuespillere i Oscar klassen
Sidney Poitier spiller sit livs rolle som Virgil Tibbs, og han modtog da også Oscar’en for bedste mandlige hovedrolle – hvilket i sig selv gav genlyd i 1968. Det var nemlig ikke hverdagskost, at afroamerikanske skuespillere vandt den fornemste Oscars i slutningen af 60’erne. Men det gjorde Poitier helt fortjent.

Sidney Poitier spiller op mod en lige så fremragende Roy Steiger, politichefen i den lille by, der har rigeligt at gøre med at holde styr på mange de løse tråde – og sørge for at hans sorte medhjælper ikke kommer ”galt afsted” i den giftige atmosfære i byen – især når Virgil Tibbs færdes blandt de mange hvide i byen, der stadig ikke har vænnet sig til de nye tider, hvor sorte og hvide på papiret er lige – og dermed skal omgås afroamerikanerne uden forskelsbehandling. Den indgroede racisme bobler lige under overfladen.

Hertil kommer et særdeles farverigt ensemble af mere eller mindre talentløse politibetjente, en stribe svagt begavede hvide tosser, sorte fra underklassen – og altså den før nævnte hvide elite i byen.

Musik så fuglene synger
Oveni byder In the Heat of the Night på et fantastisk soundtrack. Quincy Jones’ titelnummer sunget af Ray Charles er en regulær klassiker. Men også flere af de numre, der optræder som baggrundsmusik – fx på bilradioerne i filmen – er små herlige perler. Det samme gælder den ”skøre” Foul Owl med Boomer & Travis, der spilles på en jukebox i en scene på en diner – apropos roadmovie referencerne.

Og så er der jo ikke øje tørt, når de flotte 50’er og 60’er biler og patruljevogne cruiser rundt i den lille by efter mørkets frembrud for at holde øje med lillebyens skæve eksistenser – som fx en af byens yngre kvinder, der godt kan lide opmærksomhed fra betjenten Sam, der belurer hende i smug, når hun klæder sig af ved sengetid – uden at rulle gardinerne for. Der er også inkluderet en biljagt undervejs.

Mange små fine detaljer – i et klassisk drama med store samfundsmæssige referencer til forholdet mellem sorte of hvide i USA i slutningen af 60’erne – og i dag for den sags skyld. Hvilket altså blev belønnet ved Oscar uddelingen i 1968, hvor ikke kun Sidney Poitier fik den fornemme statuette – men hvor filmen også løb med den fornemste pris som Året Bedste Film i filmåret 1967. En klassiker af de helt store – med fine roadmovie referencer – og en elementært spændende historie, der stadig holder 100 % i dag – her næsten 50 år efter, In the Heat of the Night havde premiere.

Læs også min introduktion til artikelserien om roadmovies

Bemærk: Det er op til folk selv, at finde frem til de roadmovies, jeg anmelder i min søndagsserie. Nogle kan købes på dvd, nogle kan streames/ lejes online, og nogle kan sikkert lånes på biblioteket – eller ses på tv. Filmene er udvalgt personligt af undertegnede ud fra “roadmovie” kriterier, men altså ikke ud fra om de kommer i tv eller lignende.

Af Henrik Lange, Highways-USA.com