Arizona spiller hovedrollen i Coen brødrenes vanvittige morsomme komedie Arizona Junior, der ikke kan kaldes en regulær roadmovie, men som indeholder så meget nærkontakt med den afblegede asfalt på Arizonas landeveje, at den skal med på listen over roadmovies. En herlig komedie med en perlerække af skuespillere som Nicolage Cage, Holly Hunter, John Goodman plus en mindre rolle til Francis McDormand.

Se den officielle trailer for Raising Arizona:

Fem babyer, to flugtfanger og en dusørjæger
Kombinationen af fem babyer, to flugtfanger, en særdeles hårdkogt dusørjæger på motorcykel og et umage ægteskab mellem en vaneforbryder og en politibetjent er blot nogle af ingredienserne i Raizing Arizona fra 1987, der på dansk fik titlen Arizona Junior.

Nicolage Cage er særdeles veloplagt som vaneforbryderen Hi, der ryger ind og ud af fængslet for at røve døgnkiosker – indtil han forelsker sig i politikvinden Edwina (Holly Hunter), der igen og igen står for at tage hans portrætfotos, hver gang han er blevet fanget. Men efter tre ture i fængslet lover Hi bod og bedring, og ender med at blive gift med Edwina. Livet som familie er dog ikke let – slet ikke, når man ikke kan få børn ad naturlig vej. Så da en lokal møbelkonge pludselig får femlinger, stjæler Hi og Edwina en af de fem babyer (de har jo alligevel så mange) for at skyde genvej til at blive en lykkelig kernefamilie.

Og derfra ruller den vanvittige (morsomme) historie så der ud ad, hvor komplikationerne står i kø: Hi får pludseligt ”besøg” af to af sine gamle venner, der er brudt ud af fængslet. En djævelsk dusørjæger, der nærmest minder om fanden selv, sætter sig selv på sagen om den forsvundne baby i forventning om at indkassere dusøren – og gerne lidt mere end det. Og Hi genoptager sin karriere som røver af døgnkiosker, hvilket heller ikke er en profession med fremtid i. Det skal naturligvis ende med et brag, og det gør det.

Perlerække af herlige skuespillere
Raizing Arizona er ingen stor film, men den er tæske morsom. Den groteske humor gennemsyrer det velskrevne manuskript, og med så dygtige skuespillere til at eksekvere historien, er man i særdeles gode hænder. Nicolage Cage er i sit es som den lidt kuede Hi, der er under tøflen i sit ægteskab med rapkæftede Edwina, spillet af Holly Hunter. Store John Goodman er altid et behageligt bekendtskab – i dette tilfælde som en af de to undvegne fanger, og endelig er Francis McDormand (som i øvrigt privat er gift med instruktøren Joel Coen) hylende morsom som veninden, der kommer forbi for at se den nye baby.

Endelig er der dusørjægeren Larry Smalls, der er en karakter helt for sig: En biker fra helvede tungt bevæbnet med seksløbere på ryggen og håndgranater i knaphullerne på læderjakken – og en tatovering på venstre arm med teksten ”Mommy Didn’t Love Me”.

Ikke en mand, man har lyst til at have efter sig – men også en figur, der har sine svage sider, hvilket bliver hans endeligt, da han hen mod slutningen af filmen bogstavelig talt sprænger i luften med et brag, da en af hans håndgranater ved en fejl bliver afsikret. Sjældent er en person sprængt så grundigt i luften på film, uden at der er tale om et blodigt orgie. Dusørjægeren spilles af Randall ‘Tex’ Cobb.

Komedie med roadmovie elementer
Endelig er der roadmovie delen: En stor del af filmen foregår på Arizonas øde landeveje med de smukke og øde ørkenlandskaber og den lavt hængene sol som baggrund. Tilsæt hertil et utal af køretøjer plus ikke mindst den motorcykel af ubestemmeligt fabrikat, som dusørjægeren kører på.

En biljagt bliver det også til, der tager begrebet biljagt til nye højder, da jagten på et tidspunkt fortsætter ind gennem et supermarked, gennem et par private dagligstuer, ud gennem haver m.v., hele tiden med kugler fra oversavede jagtgeværer og andet tungt artilleri hvislende om ørerne. Nu er vi jo trods alt i Arizona, hvor seksløberne stadig taler deres eget sprog. For at sætte ekstra trumf på, indgår der også en hel flok hunde i jagten, indtil Hi bliver samlet op af konen og kørt i sikkerhed. Det er virkelig MEGET morsomt.

Banjo og jodling som underlægningsmusik
Endelig er der filmens soundtrack. Her har Joel og Ethan Coen valgt at lade en banjo være hovedtrækkraften for filmens underlægningsmusik – tilsat lidt jodleri ind imellem – og det fungerer faktisk over al forventning, selvom det måske lyder som en bizar kombination.

Raising Arizona er ingen roadmovie i gængs forstand. Men den er en fantastisk komedie med et stort afsæt i Arizonas asfalt, og med topprofessionelle kræfter både foran og bagved kameraet. Så trænger I til et solidt grin med masser af forrygende karakterer, så led efter Raising Arizona (Arizona Junior på dansk) og nyd denne perle af en 80’er komedie med fuld tryk på den varme asfalt i Arizona.

Læs også min introduktion til artikelserien om roadmovies

Bemærk: Det er op til folk selv, at finde frem til de roadmovies, jeg anmelder i min søndagsserie. Nogle kan købes på dvd, nogle kan streames/ lejes online, og nogle kan sikkert lånes på biblioteket – eller ses på tv. Filmene er udvalgt personligt af undertegnede ud fra “roadmovie” kriterier, men altså ikke ud fra om de kommer i tv eller lignende.

Af Henrik Lange, Highways-USA.com