Den lille flække Seligman 35 miles vest for Williams markerer starten på den bedste del af Route 66 eventyret i Arizona. Herfra forlader Route 66 motorvejen, for at tage et 90 miles langt loop nordover inden den igen møder motorvejen i byen Kingman. Denne del af Route 66 er vel nok den mest populære del af den gamle rute og byder bl.a. på seværdigheder som Grand Canyon Caverns og det legendariske road stop Hackberry General Store.
E-bog på dansk til Route 66 – 4.000 kilometer – 8 stater – 3 tidszoner. KLIK HER!
Moteller på Route 66 i Williams, Arizona
Moteller på Route 66 i Seligman, Arizona
Moteller og overnatning i Kingman, Arizona
Seligman er forbilledet for Kølerkildekøbing i Cars
Seligman har mest karakter af forblæst prærieflække, men byen har i den grad fået en renæssance de seneste år. Det er nemlig Seligman, der er forbilledet for Kølerkildekøbing/ Radiator Springs i Cars-filmen, som enhver dreng kender. Derfor er Seligman et must stop, og den hyggelige hovedgade har flere spændende lokaliteter. Bl.a. bør du stoppe for at besøge et par af de lokale souvenirbutikker. Vil du overnatte i Seligman, er Historic Route 66 Motel svært at komme uden om. Mere om Seligman
Fra Seligman går det vestpå af den tosporede Route 66, og efter 26 miles møder man en af de store klassiske Route 66-attraktioner i Arizona, Grand Canyon Caverns – en række huler, der blev opdaget i slutningen af 20’erne og siden da har tiltrukket de vejfarende turister. Et besøg inkluderer et tur ned i hulerne med en elevator, 64 meter under jordens overflade. Her får man en guidet tur gennem hulerne. Jeg besøgte Grand Canyon Caverns i 2012, og har skrevet en artikel om Grand Canyon Caverns.
Route 66 sniger sig langs kanten af Grand Canyon
Tilbage på den originale Route 66 gennem den arizonanske ørken er det bare at læne sig tilbage og nyde turen. Undervejs kommer man gennem en række små bysamfund, der nogle steder mest har karakter af spøgelsesbyer, hvor tiden gik i stå da motorvejen i 1978 erstattede Route 66. Men enkelte steder er der stadig liv, så benyt chancen for at støtte de lokale forretninger, når den er der.
Det kunne fx være Frontier Motel & Cafe i den lille flække Truxton, som desværre har været lukket siden 2012, hvor den hidtidige ejer døde, 87 år gammel efter at have drevet hotellet og cafeen i en menneskealder.
Fra byen Peach Springs, som ligger øst for Truxton, er der kun cirka 15 miles i luftlinje op til den sydlige kant af Grand Canyon. Der findes faktisk en jordvej fra Peach Springs ned til bunden af Grand Canyon, men det kræver en tilladelse fra de lokale Hualapai indianere at køre på den. Det samme gælder, hvis du vil køre ad grusvejen fra Peach Springs de 40 miles over til Grand Canyon West og Grand Canyon Skywalk. Begge ruter går gennem Hualapai indianernes reservat, og begge veje er ikke specielt gode. Info om de to ruter kan fås på Hualapai Lodge i Peach Springs.
Hackberry General Store – et obligatorisk stop på Route 66
Vil du nøjes med kun et enkelt stop på turen gennem Arizonas ørken, bør valget falde på Hackberry General Store. Stedet er et must for alle 66-fans, og er helt bogstaveligt en blandet landhandel. Stedet fungerer både som besøgscenter, museum, mødested og gavebutik, hvor man kan købe alverdens Route 66-souvenirs.
Tidligere var det en af Route 66’s mest navnkundige skikkelser, kunstneren Bob Waldmire der drev Hackberry General Store, men hans efterfølgere har fortsat stedet i hans ånd. Derfor kan man stadig gå på opdagelse mellem alle de utallige effekter, som Bob Waldmire fik samlet sammen, mens han boede her – alle med en eller anden tilknytning til Route 66.
Moteller, dinere og restauranter i Kingman
Kingman er næste stop på Route 66 – en by, der opstod midt i ørkenen i 1880, da jernbanen vestpå blev anlagt. Route 66 og Santa Fe Railroad følges ad gennem store dele af Arizona – og i øvrigt også det østlige Californien for den sags skyld. Derfor er det meget passende, at besøgscentret i Kingman er indrettet i et tidligere elværk midt i byen. Her kan du se forskellige modeltog køre rundt langs loftet i bygningen. Samme sted kan man også finde masser af Route 66-information og souvenirs. Læs mere i mit nye portræt af Kingman
Route 66 gennem Kingman er meget velbevaret, og byen har mange 66-lokaliteter – i de fleste tilfælde med flotte neonskilte ud til vejen. Et af de oplagte stops er Mister D’z Route 66 Diner med burgere og shakes på menukortet.
Skal man overnatte i Kingman er Hill Top Motel et godt valg, hvis man vil gå uden om de store motelkæder. Hill Top Motel blev i øvrigt ufrivillig berømt i 1995 som det sted, hvor Timothy McVeigh boede i fire dage, inden han sprængte Forbundsbygningen i Oklahoma City i luften og fik 168 menneskers liv på samvittigheden – se min beskrivelse af Route 66 i det vestlige Oklahoma
Den gamle Route 66 via minebyen Oatman
Efter at have indsnuset Route 66-atmosfæren i Kingman, kan alle 66-fans glæde sig over, at man kan fortsætte sin odysse vestpå, uden at skulle ud på Interstate 40. For efter Kingman fortsætter den originale Route 66 (ved exit 44) op i højderne som bjergvej op over Black Mountains. Og det er ikke en rute for tøsedrenge, da strækningen byder på mange skarpe serpentinersving tilsat lodrette bjergsider. Vejen kaldes også for “Goldroad” på grund af guldet i undergrunden, hvilket de mange gamle guldminer i området også vidner om.
Det er netop guldet, som bjergbyen Oatman kan takke for sin eksistens. Tilbage i starten af 1900-tallet opdagede lykkeridere guld i undergrunden, og inden længe var Oatman en driftig mineby, der i sine velmagtsdage have op mod 10.000 indbyggere og ikke færre end 20 salons. En ægte wild west by, der har bevaret sin upolerede charme langs den snævre hovedgade, hvor stadig finder en række saloons, souvenirbutikker til ære for turisterne og det berømte Oatman Hotel, hvor Clark Gable og Carole Lombard tilbragte deres bryllupsnat i 1939 efter at være blevet gift i Kingman.
Fritgående æsler midt på hovedgaden
De mange æsler, der går rundt langs i hovedgaden i Oatman påståes i øvrigt at være overlevende artsfæller fra de æsler, som guldgraverne efterlod, den guldeventyret ebbede ud i midten af 30’erne. Oatman fortsatte dog som et obligatorisk stop på Route 66 frem til 1952, hvor Route 66 fik en ny rute syd om Black Mountains, så man undgik den stejle bjergvej, der på det højeste sted når op i 1.113 meters højde.
Fra Oatman går det atter nedad mod Colorado-floden, der samtidig markerer grænsen til Californien. Køreturen op over Black Mountains fra Kingman til grænsen er en tur på cirka 50 miles.
Moteller på Route 66 i Williams, Arizona
Moteller på Route 66 i Seligman, Arizona
Moteller og overnatning i Kingman, Arizona
Klik dig videre ad Route 66 gennem det østlige Californien
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Vi skal køre på Route 66 i juli måned og bl.a gennem Peach Springs på turen fra Las Vegas til Grand Canyon. Ved du hvilke muligheder der er for at se indianer kultur i denne by? Jeg har forsøgt at finde noget uden held.
Peach Springs er Hualapai indianernes administrationsby og har cirka 1.000 indbyggere. Men ud over Hualapai indianernes hotel i byen, Hualapai Lodge, er der mig bekendt ikke nogen formidling af indianer kultur i byen. Det er faktisk generelt ikke særlig nemt at få en “objektiv” formidling af indianer kulturen i USA ret mange steder, da der meget ofte går Hjallerup Marked i den med salg af kunsthåndværk og andre souvenirs – men ikke særlig meget formidling af selve indianer kulturen. Her er de officielle museer ofte bedst, og jeg kan anbefale Museum of Northern Arizona i Flagstaff, som har noget af det, som jeg tror, du efterlyser. Læs mere i min artikel om Flagstaff på Route 66
Hej Henrik. Du beskriver et stykke vej på Route 66 således: “Efter Kingman fortsætter den originale Route 66 (ved exit 44) op i højderne som bjergvej op over Black Mountains. Og det er ikke en rute for tøsedrenge, da strækningen byder på mange skarpe serpentinersving tilsat lodrette bjergsider. Vejen kaldes også for “Goldroad””. Kan man køre dette stykke vej i et stort mobilhome? Det var planen at vi ville køre denne vej til oktober i en road bear 27-30 mobilhome. Tak for en fantastisk blog !!!!!!!!!! Venlig hilsen Anna og familie 🙂
Tak for jeres ros af Highways-USA. Ja, man kan godt tage strækningen af Route 66 vest for Kingman op igennem Black Mountains i et motorhome i den størrelse. I “gamle dage” kørte lastbiler og andre køretøjer i samme størrelse også den vej op over bjerget, så det kan godt lade sig gøre. Man kan dog ikke nødvendigvis “parkere” motorhomet midt på hovedgaden i Oatman, hvis man vil ud at se sig lidt omkring i den gamle mineby, men jeg ved fra en anden familie, der også tog turen i motorhome, at de parkerede motorhomet et lille stykke uden for byen, og så gik tilbage til Oatman. Jeg skal dog lige tilføje, at jeg ikke selv har kørt motorhome gennem Oatman, og at det er nogle år siden, jeg var gennem Oatman sidst. Men andre brugere har altså taget turen uden problemer, så mit svar er, at man godt kan køre et motorhome gennem Black Mountains og Oatman. Rigtig god tur – og tak for roserne igen 😉
Hej, dejligt med alle dine gode oplysninger og ideer. Vi har lige en bemærkning til turen over Oatman. Når der regner, skal man være ekstra opmærksom, for en del steder bliver vejen oversvømmet og det kan være umuligt at komme igennem. Har lige prøvet det, så for at give info videre skriver vi det her hos dig. Hilsen Kent og Gitte
Hej Gitte, tak for god information, som hermed er viderebragt til andre, som overvejer Route 66 over Oatman. Det er længe siden, jeg selv har været forbi Oatman, men jeg kørte i juni ned mod Kingman fra Grand Canyon West gennem et tilsvarende landskab, og her blev man også advaret mod risiko for oversvømmelser på vejen, hvis det var regnfuldt i vejret. Her var der lavet fordybninger i vejen/ asfalten, hvor vandet kunne passerer over. Det er sandsynligvis det samme, der gælder på den gamle Route 66 op omkring Oatman. Tak for tippet 😉