Det har været en helt overvældende interesse for at skrive om jeres ferieforventinger til jeres kommende (sommer)ferie i USA. Det har nærmest væltet ind med beskrivelser af jeres forskellige forventninger til sommerferien i USA, og det har været meget inspirerende at læse om jeres ferieforventninger.
Der er også faldet masser af gode tips af til os andre, og jeg har også personligt fået mange gode tips til steder i flere dele af USA, som jeg ikke kendte. Det har derfor virkelige været svært at finde en værdig vinder. Det siger man om alle konkurrencer, men det passer 100 % i dette tilfælde.
Vinderne er fundet
Nu er vinderen så fundet. Eller rettere: Vinderne! For jeg har smidt yderligere fire sidegevinster i puljen, fordi der har været så mange gode indlæg, at det ikke vilde være rimeligt kun at uddele en præmie. Så der er i alt fem præmier i puljen, selvom kun en vinder kan vinde hovedpræmien.
Vinderen af hovedpræmien – en helikopterflyvning for to personer over Grand Canyon med Papillon Grand Canyon Helicopters:
Amanda Jakobsen for sine meget fine refleksioner over USA’s store mangfoldighed og meget forskellige kultur fra stat til stat. Læs Amanda’s indlæg her, og hvad hun ser frem til af oplevelser på hendes kommende sommerferie i USA – http://bit.ly/1KYuwQI
Nu kan hun så også kan se frem til at opleve Grand Canyon fra luften.
Helikopterturen med Papillon Grand Canyon Helicopters, som Amanda har vundet, er en Golden Eagle Helicopter Tour for to personer. Helt gratis er turen dog ikke, for lokale skatter og afgifter er IKKE inkluderet i præmien, og skal betales lokalt til Papillon Grand Canyon Helicopters i Las Vegas.
Vinder af et Rand McNally Road Atlas 2015:
Trine Elmer for hendes interessante beskrivelse af familiens forventninger til deres kommmende efterårstur i motorhome rundt i det vestlige USA – og hvorfor familien netop har valgt motorhome som transportform – http://bit.ly/1MrHnLH
Vinder af et Rand McNally Road Atlas 2015:
Anneken Skov for hendes spændende beskrivelse af familiens planer om at fejre 4. juli på dækket af hangarskibet USS Midway i San Diego – http://bit.ly/1f4z9P5
Vinder af et Hallwag folde ud kort 2015 over USA’s Pacific Northwest region:
Camilla Mølgaard for hendes beskrivelse af forventningerne til mødet med hendes tidligere amerikanske værtsfamilie i Montana – og hvilke oplevelser, som familien bl.a. skal opleve i Montana – http://bit.ly/1L2YAO9
Vinder af et Hallwag folde ud kort 2015 over USA’s Southeast region:
Anina Gundesen for hendes beskrivelse af familiens kommende oplevelser i Atlanta-området i Georgia, hvor familien har planer om rigtigt mange spændende oplevelser – også nogle knapt så kendte seværdigheder – http://bit.ly/1R2SuxQ
Stort tillykke til alle fem vindere – og tusind tak til alle jer andre, som delte jeres ferieforventninger til USA med alle os andre. Alle fem vindere vil modtage en e-mail fra undertegnede med praktisk information om tilsendelsen af præmierne.
Det er i øvrigt en tilfældighed, at alle fem vindere er kvinder. Der har også været mandlige konkurrencedeltagere med i slutspurten om præmier, men hovedparten af konkurrencedeltagerne har faktisk været piger/ kvinder, så derfor endte det altså med fem kvindelige vindere. Men tusind tak for de mange indlæg om ferieforventninger. Rigtig god ferie i USA til jer alle.
Læs mere om helikopterflyvninger over Grand Canyon
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Læg en kommentar