I den nordligste del af Montana, der grænser op til Canada, ligger Glacier National Park. En rigtig Rocky Montains Park med høje bjergtinder, dybe søer, store skove, udspringende floder og stolte gletchere kombineret med en alsidig flora og et rigt dyreliv. Læg hertil en række indianerstammer med en række reservater i området. Glacier er et festfyrværkeri af natur, og så ligger parken så langt væk fra alting, at den aldrig er overendt. Men højsæsonen er kort.
Fakta om Glacier National Park:
Åbningstider: Hele året døgnet rundt
Entré (gyldigt en uge) 35 dollars pr. bil (2019)
National Park Pass (gælder et år) 80 dollars pr. bil (2019)
Parkens areal (i Montana): 4.101 kvadratkilometer
Højeste punkt: 3.190 meter (Mount Cleveland)
Geologiske særpræg: Bjerge, gletchere, søer, floder, skov
Geografisk placering: Det nordligste Montana/ British Columbia, Canada
Kort over Glacier National Park på Google Maps
Naturherligheder fra fire verdenshjørner
Glacier National Park afgrænses i nord af den canadiske grænse ved 49 breddegrad. Men i Rocky Mountains kender naturen ingen grænser, så nationalparken fortsætter ind i Canada, og nord for grænsen er navnet Waterton National Park. Hovedparten af parken af parkens areal ligger dog på den amerikanske side af grænsen.
Det er den unikke kombination af bjerge, søer, skov og dyreliv, der gør Glacier National Park til noget helt særligt. I Glacier mødes fire forskellige typer natur, og det giver nogle meget unikke naturoplevelse inden for relativt kort afstand.
Fra vest maser det milde og fugtige Stillehavsklima sig på, mens Rocky Mountians østfra får den flade præries kolde og tørre luft at føle. Nordfra kommer de kolde aktiske vinde blæsende, mens den sydlige strømning især er repræsenteret ved det rige dyreliv i området – herunder grizzlyer, sortbjørne og ulve, der som et af de få steder i USA lever i relativ fred og fordragelighed med det omgivende samfund.
Going-to-the-Sun Road
Som navnet antyder, byder Glacier National Park på adskillige gletchere, der gør deres til at give parken sit dramatiske udtryk. Årstidernes skiften betyder, at når gletcherne om vinteren vokser i størrelse og isen udvider sig, sprænges de mest porøse klippestykker bort, og dermed bevarer bjergene i Glacier deres brutale og voldsomme udtryk. Mens de samtidig meget langtsomt nedbrydes.
Glaciers storslåede natur opleves bedst fra parkens eneste gennemgående vej, Going-to-the-Sun Road, der går øst-vest og har en længde på 80 kilometer. Vejen er en af verdens mest spetakulære bjergveje, men er kun åben om sommeren. Resten af året er vejen lukket af sne. Undervejs passserer du Logan Pass i cirka 2.025 meters højde. Et jordskred ved Logan Pass i nov. 2006 lukkede i øvrigt vejen i flere måneder. Så tjek hos parkrangeren, om vejen er åben.
Going-to-the-Sun Road er kun åben for almindelige personbiler p.g.a. de mange cerpentinersving og den smalle kørebane. Er I i motorhome, er løsningen derfor at tage en guidet tur gennem parken fra et af de i øvrigt ganske flotte besøgscentre.
Afsæt mindst en hel dag til Glacier
Det kræver tid og tålmodighed at nå frem til Glacier National Park. Med placeringen i det nordlige Montana er der langt til de nærmeste metropoler, og der er heller ingen motorveje i nabolaget. Et besøg i Glacier kræver derfor mindst en hel dag, og samtidig skal I afsætte det meste af en dag for at komme frem til parken.
Mange turister vælger at tage forbi Glacier, når de alligevel er på vej fra Yellowstone i Wyoming og kører nordpå mod Banff og Jasper National Park i Canada. Husk at Glacier bliver til Waterton National Park nord for grænsen, og at der altså er endnu flere muligheder for at udforske området og parken i Canada.
www.nps.gov/glac – National Park Service officielle guide til Glacier National Park
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Rejsetips fra brugerne – Glacier National Park:
• Karsten Højgaard: Er du til storslåede naturoplevelser, skal du tage til Glacier National Park i Montana. Her ligger Avalanche Lake, turkisblå, pakket ind i skov på den ene side og høje tinder med vandfald på den anden side. Kun en let kuperet gåtur på cirka en 1/2 time fra vejen. En iskold dukkert kan anbefales!
• Sanne Rye-König: Det smukkeste sted på vores 4 uger lange rejse gennem USA og Canada sidste år (2009) var uden tvivl, Glacier National Park i Montana. Vi boede på Village Inn at Apgar Motel, som ligger super-smukt ud til Apgar Lake. Selve motellet er ikke luxuriøst, og det er ret dyrt (omkring 170 USD pr. nat pr. værelse) men det er alle pengene værd. Der er kun en brøkdel så mange turister som i fx. Yellowstone, men det hænger selvfølgelig sammen med “manglen” på serværdigheder. For der er ingen store turistattraktioner, bortset fra selve vejen gennem parken. Vejen hedder “Going to the Sun Road”, og er en fantastisk smuk snoet bjergvej. Men her er smuk natur med masser af vandrestier, vandfald, elge og bjørne. Helt klart et overset sted.
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Jeg ville høre om hvilken indgang til “going to the sun road” vejen, der er bedst? Er det lige meget, om man kører ind fra vest eller øst?
Umiddelbart gør det i mine øjne ikke den store forskel, om man vælger at køre gennem Glacier National Park ad Going-to-the-Sun-Road fra øst mod vest eller alternativt fra vest mod øst. Turen er fantastisk i begge retninger. Hvis man går op meget i fotos, så er det ofte en fordel at have solen i ryggen, da det giver de smukkeste billeder, hvilket I lige kan have i tankerne i forhold til, hvornår på dagen I besøger parken. Men ellers vil jeg grundlæggende sige, at det bør være jeres rejserute – og hvad der nu passer bedst i forhold til jeres rejseretning – der bør afgøre, om I kører øst->vest eller alternativt vest->øst. God tur uanset hvilken retning, I vælger 🙂
FERIEFORVENTNINGER: Min familie og jeg er så heldige, at vi skal af sted til USA her i juli måned. Jeg ser frem til at udleve vores helt egen ”American Dream” i tre forhåbentligt ekstraordinære uger, hvor vi skal opleve USA fra sin bedste og værste side – lige fra Alcatraz, hvis historie ligger mange år tilbage, samt gennemleve den amerikanske frihed, ved at transportere os igennem det storslåede land i en skamfuld stor og rummelig Chevrolet Traverse. Vores store begejstring for USA bunder især i et helt særegnet bånd, som jeg knyttede til en helt speciel amerikansk familie i den mægtigt store stat Montana, nær det historiske Little Big Horn, hvor jeg var udvekslingsstudent i 1989. I Montana forventer vi at opleve den storslåede natur og amerikanske gæstfrihed, som gjorde et stort indtryk på mig tilbage i 1989. I stærkt kontrast til Montana skal vi også forbi Las Vegas, hvor der er planlagt et hotelophold, som derimod klangfuldt spiller sammen med vores til dels arrogante hyrevogn, som skal præge Highway 1 i de tre uger, hvor vi indtager staterne. I Las Vegas har vi tilmed også en forhåbning om, at vi forlader byen med et traditionelt stort og anseligt dollargrin, hvis vi skulle være så heldige at vinde over de traditionsrige kasinoer, som har præget byen siden dens begyndelse. Som ”prikken over i´et” vil det jo være intet mindre end fantastisk at vinde helikopterturen over Grand Canyon, så vi kan opleve denne storslåede nationalpark – set fra oven og give vores snart voksne børn en oplevelse for livet. Jeg var i en tidligere alder selv på sommerferie med min familie ved Grand Canyon, hvilket er en oplevelse, jeg har båret med mig lige siden – tænk at give dette minde videre til næste generation. Så min største ferieforventning er re-unionen med ”min amerikanske familie”, tænk at være så heldig at have et så stærkt bånd efter alle disse år. Vi skal sammen med ”min amerikanske familie” opleve Glacier National Park, familien er helt enestående til at arrangere ture, som moren Glennine på snart 70 år plejer at sige ”No grass will grow unter your feet, when you are here in MT….” Kh. Camilla
Vi var der i august. Artiklen er fin, men trænger en lille smule til en opdatering. Bl.a. er der nu gratis shuttle-busser op og ned ad Going-to-the-Sun Road, om end de ikke er sikre på, at de vil fortsætte, da det er en meget stor belastning på parkens budget.
Hej Karsten, tak for opdateringen. Det var også tilbage i 2007, jeg var der, så tingene har åbenbart ændret sig lidt siden dengang. Glacier National Park er en af de nationalparker, jeg gerne vil have mere tid til, næste gang jeg er på de kanter. Jeg har bl.a. til gode at køre på Going to the Sun Road, da Logan Pass var lukket p.g.a. vejarbejde. Desuden må man ikke køre vejen i store motorhomes, så det blev kun til en smagsprøve fra østsiden, da jeg var der i 2007. Som du selv skriver, så gøres der i disse år en del forsøg med shuttelbusser rundt om i nationalparkerne, men det kræver en vis mængden af besøgende plus relativt kort afstande, for at det giver mening at indsætte shuttelbusser. Her kunne jeg godt forestille mig, at besøgende i netop Glacier vil foretrække at køre selv p.g.a. de lange afstande.
Da vi kørte Going-to-the-Sun Road i august for nogle år siden, var der stadig sne langs vejen. Going-to-the-Sun Road er en meget smuk rute med et rigt dyreliv.