Den er på en gang skræmmende, frastødende og fascinerende. Los Angeles er i en klasse helt for sig, og mange danske turister vælger konsekvent at køre i en stor bue udenom englenes by. Men det er en fejltagelse. For lige så vulgær, absurd og bizar, millionbyen ved Stillehavet er, lige så nærværende, intens og smuk kan den være. Det handler blot om at lære L.A. at kende – og finde ind til Los Angeles’ sjæl og puls.
Hoteller og overnatning i Los Angeles
Hoteller ved Los Angeles International Airport
Rabatpakke til 37 seværdigheder i Los Angeles
Guidede busture i Hollywood med Starline Tours
Universal Studios Hollywood
Disneyland og California Adventure
L.A. er meget andet end Hollywood
Los Angeles er meget andet end Hollywood, Beverly Hills og Rodeo Drive, Universal Studios og Disneyland. Byen har et utal af seværdigheder, interessante kvarterer og museer i absolut verdensklasse. Kunstmuseet Getty Center er bare et eksempel og langs Miracle Mile finder du en stribe andre skønne museer, bl.a. bilmuseet Petersen Automotive Museum. Downtown L.A. har også flere museer, bl.a. Grammy Museum, der hylder Grammy-musikprisen, som uddeles hvert år i L.A.
Hertil kommer spændende byer i byen som Santa Monica og Venice Beach ud til Stillehavet og Pasadena øst for Downtown. Langs Colorado Street, byens hovedgade, der er identisk med den gamle Route 66, finder du flere cafeer, restauranter, barer og gallerier.
Ansigtsløftning til Los Angeles Downtown
Men også L.A. Downtown har fået en gigantisk ansigtsløftning. Dels har man skabt flere boliger, så der også er liv i centrum efter kl. 18, og dels har man bygget en række nye kulturinstitutioner med arkitekten Frank O. Gehrys Walt Disney Concert Hall som det ubetingede flagskib. Gehry er især kendt for sine store bøjede metaloverflader, der leder tankerne hen på et stykke krøllet papir, og han står bl.a. bag Guggenheim Museet i Bilbao og det særprægede museum The Music Experience i Seattle. Hertil kommer en klassiker som Union Station fra 1939 og utallige andre arkitektoniske lækkerier.
I Hollywood har man gjort en stor indsats for at fjerne det snuskede præg, som bydelen tidligere havde. Væk er de hjemløse, luderne og lommetyvene, og i stedet har Hollywood Boulevard fået strejf af stjernestøv, så turisterne ikke føler sig hensat til en B-film, når de går ned ad Hollywood Boulevard eller besøger Dolby Theater (det tidligere Kodak Theater), hvor Oscar-uddelingen finder sted. Også langs Hollywood Boulevard har du flere museer at vælge mellem.
Og så kan man naturligvis ikke sige Los Angeles uden også at sige Universal Studios nord for Downtown eller Disneyland og California Adventure i Anaheim syd for Los Angeles.
Los Angeles har stadig kvarterer, hvor det som hvid turist kan være lidt usundt at få motorstop, når solen er gået ned. Men skytsenglene er begyndt at vende tilbage til englenes by, så giv L.A. en chance, næste gang du er i Californien. Du kunne meget vel blive positivt overrasket.
Klassiske oplevelser i Los Angeles
Fem bud på, hvad du bare skal opleve, første gang du besøger Los Angeles:
• Universal Studios. Prøv den helt nye Transformers 3D forlystelse eller tag en tur med Schwarzenegger i den klassiske Terminator 2-forlystelse, der er still going strong. Du kan få mere 3D om bord på Simpsons The Ride, der har afløste Back to the Future-forlystelsen i Universal Studios. Vandrutsjebanen Durassic Park er også en sikker vinder med sin herlige dino-magi – for ikke at tale om Mummy The Ride, der bogstavelig talt er en hårrejsende rutsjebane. Guide til Universal Studios
• Besøg Dolby Theater. Leg filmstjerne en times tid og gå op ad den samme trappe, som stjernerne gør det inden den årlige Oscar-uddeling. Se også udstillingen om Oscar’s historie inde i teatret. Få en 30 minutters rundvisning i Dolby Theater, der indtil 2012 hed Kodak Theater. Bagefter kan du gå i Julia Roberts fodspor og gå en tur op og ned ad den stjernebelagte Hollywood Boulevard, der byder på flere andre museer og seværdigheder. Læs min guide til Hollywood Boulevard
• Vinduesshoppe på Rodeo Drive. Nyd de riges rigdom – og spot en stjerne eller to. Men du finder ingen prisskilte her, for har du råd til at shoppe på Rodeo Drive, spørger du ikke om prisen. George Jensen har egen butik på Rodeo Drive, og faktisk kan stemningen være ganske afslappet på Rodeo Drive. For enden ligger Regent Beverly Wilshire, som Julia Robert og Richard Gere tjekkede ind på i Pretty Woman. Rodeo Drive og Beverly Hills. Mere i min guide til Beverly Hills og Rodeo Drive
• Starspotting i Beverly Hills. Tag en guidet bustur rundt til filmstjernernes villaer i bl.a. Beverly Hills, og få den seneste Hollywood-sladder serveret af guiden. Starline Tours hører til blandt de bedste, og du kan vælge mellem Movie Stars’ Homes Tour eller sladder turen TMZ Hollywood Tour. Læs min artikel om Starline Tours’ guidede busture i Hollywood
• Santa Monica. Gå en tur på strandpromenaden i Santa Monica, og se det californiske folkeliv folde sig ud – mens du mærker suset fra Stillehavets bølger. Dog kan naturligvis også prøve et par ture i det lille tivoli på Santa Monica Pier og kigge på de mange kropsbevidste wanna bees. Når du er færdig på stranden, så tag på shopping langs 3rd Street, hvor der ligger adskillige butikker og frister. Læs min guide til Santa Monica og Santa Monica Pier
Los Angeles for viderekomne
Otte alternative bud på oplevelser i og omkring Los Angeles:
• Gå på oplevelse i Downtown. Downtown L.A. byder på flere interessante seværdigheder: Det nye Grammy Museum i Downtown fra 2008 hylder musikkens svar på Oscar-uddelingen – begge dele finder hvert år sted i L.A. På Natural History Museum kan du se dino-skeletter i forskellige størrelser. Nærmeste nabo til dinoerne er California Science Center, der i 2012 fik den tidligere rumfærge Endeavour med i udstillingen. Og så har Downtown et par kunstmuseer, bl.a. MOCA, Museum of Contemporary Art.
Der er også masser af spændende arkitektur i Downtown, bl.a. klassiske Union Station fra 1939 og arkitektur-ikonet Walt Disney Concert Hall fra 2003. Og så kan du tage en tur med verdens korteste jernbane, Angels Flight. Læs mere i min guide til Downtown L.A.
• Museer langs Miracle Mile. byder på tre af Los Angeles bedste museer, som her ligger side om side: Petersen Automotive Museum giver dig en fantastisk introduktion til Californiens bilkultur, Los Angeles County Museum of Art er det helt store kunstmuseum i Los Angeles med kunst fra flere verdensdele – et spejl på det multikulturelle L.A. Lige ved siden af ligger La Brea Tar Pits, der viser skelletter af forhistoriske dyr, strandet i de nærliggende tjærepøle, placeret midt i L.A. Læs mere om museerne på Miracle Mile
• Getty Center, North Los Angeles. Når parkerings billetten er betalt, er resten af museet gratis. Samlingen byder på kunst i verdensklasse, samlet af rigmanden J. Paul Getty. Museets arkitektur på kanten af Stillehavet er et kunstværk i sig selv, og udsigten ind over Los Angeles og ud over Stillehavskysten fejler heller ikke noget, hvis vejret er klart. Ud over selve Getty Center, kan man også besøge den såkaldte Getty Villa i Malibu. Her skal der reserveres plads på forhånd. Læs min guide Getty Center og Getty Villa
• Venice Beach. Kun et par kilometer syd for Santa Monica finder du Venice Beach, der i den grad er indbegrebet af L.A. Her kan finde noget af Californiens vilde hippi-stemning fra 60’erne, når utallige musikere, lokale kunstnere og andre lykkeriddere i drømmenes by stiller deres boder op – eller optræder for dig. Samtidig kan du spotte den seneste gademode og følge de nyeste trends inden for rulleskøjter, skateboards og andre transportmidler. Men bemærk, at de små skilte med “No Free Photoes” er alvorlig ment. Læs min guide til Venice Beach
• Pasadena. Pasadena er en godt eksempel på en af Los Angeles’ mange hyggelige forstæder, du nemt kan overse midt i vrimlen af andre tilbud. Hop på sporvognslinien Gold Line fra Union Station og stå af i Pasadena. Gå en tur ned ad hovedgaden, Colorado Street, som er identisk med den gamle Route 66 og gå på opdagelse i de mange små butikker, cafeer og gallerier. www.pasadenacal.com
• Huntington Gardens, Pasadena. Imponerende botanisk have på californisk med en af verdens største samlinger af kaktusser og palmearter. Også stor kunstsamling og prøv-selv-sektion og undervisning for børn www.huntington.org
• Disneyland og California Adventure. Mickey Mouse og hans venner bor slet ikke i L.A., men i Anaheim en times kørsel syd for Los Angeles. Men vil I hilse på Mickey Mouse, så afsæt en hel dag til projektet og køb en kombinations billet, så I både har adgang til selve Disneyland og naboparken California Adventure, der i 2012 åbnede et herlige Carsland, der nok skal store og små drenge bløde i knæene i sin hyldest af Route 66. Læs min guide til Disneyland og California Adventure
• Ronald Reagan Presidential Library. Hver nyere præsident i USA har sit eget præsidentbibliotek, og Ronald Reagan er ingen undtagelse. Hans bibliotek og museum en god times kørsel nord for Los Angeles er et spændende indblik en af de vigtigste nyere amerikanske præsidenter, der sad i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. Du kan bl.a. komme ind i Ronald Reagans Air Force One, hans Boing 707-fly, som også var præsidentfly for bl.a. Bill Clinton, inden det blev pensioneret fra tjeneste i 2001. Afsæt en halv dag til besøget inklusiv kørsel til og fra Los Angeles. www.reaganfoundation.org
Hoteller og overnatning i Los Angeles
Hoteller ved Los Angeles International Airport
Rabatpakke til 37 seværdigheder i Los Angeles
Guidede busture i Hollywood med Starline Tours
Universal Studios Hollywood
Disneyland og California Adventure
Fem moderne filmklassikere optaget i Los Angeles:
• Chinatown, Roman Polanski, USA 1974. “Forget Jack, it’s Chinatown.” En udødelig replik fra Roman Polanskis klassiker fra 1973. Perfekt opvarmning til en tur til L.A. med Jack Nicholson i rollen som den legendariske privatdetektiv J.J. Gittes, der bl.a. får seriøst næseblod, da han dykker ned i L.A.s underverden i 50’erne.
• Pretty Woman, Garry Marshall, USA 1990. Julia Roberts, der ligger og svinger ben i badekarret og spiser jordbær på gulvtæppet, er ikke til at komme udenom. Den klassiske Askepot-historie tilsat Beverly Hills, Rodeo Drive og stor portion Richard Gere er rigtig fin opvarmning til en tur til L.A. – især hvis du ikke rejser på økonomi-budget.
• Grand Canyon, Lawrence Kasdan, USA 1991. Robert Altman-light, men alligevel indsigtsfuld 90’er fabel optaget kort efter de voldsomme raceuroligheder i South Central i 1992 i kølvandet på Rodney King-sagen. Masser af L.A. stemning og ægte sympati for historiens mange personer.
• Short Cuts, Robert Altman, USA 1993. Den gamle nu afdøde mesters store comeback er en fantastisk mosaik af mennesker og miljøer, hvis skæbner krydser hinanden på snedig vis. Altman har på superb vis indfanget stemningen i L.A. og dirigerer en række af Hollywoods største stjerner rundt til U.G. Se også Altmans fine The Player fra 1992.
• L.A. Confidential, Curtis Hanson, USA 1997. Film noir, når der er bedst med en perlerække af Hollywoods nyere stjerner, bl.a. Kevin Spacy, Russel Crowe, Guy Pearce og Danny DeVito samt Kim Basinger som smuk femme fatale. Masser af lækkerier for fans L.A. med utallige location-optagelser fra byen. DVD-udgaven indeholder en guidet tur rundt i L.A. med interaktivt kort over, hvor optagelserne fandt sted.
Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Jeg er ved at planlægge et tre ugers roadtrip til Californien. Men skal vi være nervøse for skovbrande derovre? Jeg så lige på tv og læste på nettet, at det brænder derovre lige nu. Sidste år brændte det jo også en del, er da lidt bekymret. Vi skal cirka 12 juli 2020. Mvh Karina Clausen
Naturbrande i Californien er desværre en tilbagevendende begivenhed på denne tid af året. Og når jeg skriver denne tid af året, taler vi om perioden fra august og hen over sensommeren og efteråret, hvor vegetationen i form af træer og buske er meget tør efter en varm sommer. Naturbrandene omkring Los Angeles og rundt om i Californien er blevet voldsommere de senere år, så man skal nok desværre vænne sig til, at voldsomme naturbrande er en del af “det nye normale”, hvad så end årsagen er. Naturbrandene er dog ikke noget man som turist bør bekymre sig om i forhold til sin planlægningen af ferien til USA. Og slet ikke i forhold til højsæsonen omkring juli og starten af august. Så jeg ville ikke bekymre mig om naturbrandene i Californien i forhold til jeres ferie, for det er ikke på det tidspunkt af året, at naturbrandene normalt hærger. Husk også, at Californien er en gigantisk stat. Så selvom dele af Californien er ramt af naturbrande, er der altså mange andre områder i Californien, som ikke er berømt. Fortsat god rejseplanlægning til Los Angeles og resten af Californien!
Hej Henrik: Jeg troede, jeg havde bestilt din rejseguide Californien, Grand Canyon og Las Vegas på 22 dage, men det må jeg ikke have gjort, fordi jeg har ikke fået den… Kan du tjekke? Jeg vil gerne bestille den, hvis ikke jeg har… Gad ved om du kan svare på et par spørgsmål:
– Er en bådtur på Lake Powell og så den 1,5 km gåtur til Rainbow Bridge helt fjollet i sommerens hede? Vi har børn på 9 og 12.
– Har du tips til billigere entre i Disneyland, Californien? Jeg har hørt, at billetter kan koste 2.000 kr. hver!! Er forlystelserne i Universal Studios og Disneyland lige så gode som hinanden. Vi har egentlig bare tre dage i Los Angeles og havde tænkt Disneyland for forlystelser og Disney figurer + en kort Universal tur. Mest for at se filmstudierne og Griffith Park. Mange tak, Lucy
Du HAR købt min guide til Californien, Grand Canyon og Las Vegas på 22 dage, og de tilhørende e-mails med e-guiden (pdf-filen) er også blevet sendt til dig. Men af en eller anden grund, har du ikke åbnet de e-mails, som er sendt til dig, kan jeg se i mit system. Så muligvis er de tilsendt e-mails røget ned i et spam filter eller noget i den retning. Nu har jeg sendt e-mailsne afsted igen, så prøv at tjek, om de er nået frem her i andet forsøg.
Angående dine spørgsmål: Lake Powell kender jeg ikke specielt godt, og jeg har ikke besøgt naturbuen Rainbow Bridge. Med de afstande, som er ud til Rainbow Bridge (1,5 miles gåtur – 3 miles tur/retur + en bådtur på Lake Powell), så ville jeg personligt nok ikke gøre det med to børn, når der er tale om højsommer. Det kommer til at tage det meste af en dag, så jeg ville vælge nogle andre oplevelser i nabolaget: Fx den kortere gåtur ud til Horseshoe Bend syd for Page eller en guidet tur i Antelope Canyon – som ligger i skygge.
Her i juni kommer jeg til at besøge de fleste af de store forlystelsesparker i Californien, så i slutningen af juni kan jeg giver folk en opdateret status på bl.a. Disneyland, California Adventure, SeaWorld, Universal Studios. Men en status her og nu: Jeg ville enten vælge Disneyland eller Universal Studios. At besøge begge parker bliver dyrt – og måske også “for meget”. Hvis det er filmdelen, som er vigtig, så tag en hel dag i Universal Studios. Griffith Park kender jeg ikke. Disneyland er den hyggelige familiepark, så det afhænger lidt af, hvilken oplevelse I vil have. Prisen på billetterne afhænger af, om I også vælger at købe “Front of the Line Pass” i Universal Studios – altså “kom først i køen til forlystelser” pas. Så kan prisen pr. persom godt komme op på cirka 1.500 kr. pr. person. Jeg håber, at det hjælper jer videre.
Et godt tip i L.A. er at tage op til Griffith Observatory, når solen er ved at gå ned. Der får man en helt fantastisk udsigt og stemning udover en helt igennem fantastisk by. Et anderledes og godt spisested i L.A er “Katsuya”, som ejes af Asthon Kutcher. Den findes på adressen: 6300 Hollywood Blvd, Los Angeles. Indretningen er speciel, de ansatte er ligeså specielle, og maden er helt fantastisk ? Husk at bestil “Burning Mandarin”, som er en helt igennem amazing drink.
Rigtig godt tip. Jeg har endnu til gode at nyde udsigten fra Griffith Observatory, så godt med en reminder på denne utvivlsomt fine oplevelse, der jo blev highlightet i filmen LaLaLand 😉
Når man har set LA’s store seværdigheder, så er tiden kommet til et besøg i Long Beach, hvor Queen Mary ligger forankret. Skibet fungerer i dag både som museum og hotel. Vi var der en solrig dag, og vi følte os hurtigt hensat i en følelse af at være ombord på Titanic med de lange afblegede plankedæk, styrehuset med de mange blankpudsede instrumenter, og med blikket udover stævnen kunne man fornemme suset og bruset fra det store hav. Dækstole placeret strategisk med sol og udsigt over havet fuldendte stemningen. Souvenir-shoppen holdt i gammel stil med mørkt lakeret træ. De stemningsfyldte og romantiske omgivelser så vi også brugt til bryllup. Man kan få guidede ture eller selv-guidede ture, hvor vi valgte det sidste. Ved Queen Mary’s side ligger der endvidere en gammel russisk ubåd, hvor til adgangsbilletten også gælder. Man får her indblik i det klaustrofobiske liv, der har været i et sådan fartøj. Det var en igen en god dag i ferielandet USA.
Jeg har hørt flere anbefale en tur ombord på Queen Mary ude i Long Beach. Tak for det detaljerede tip til Queen Mary, som jeg må overveje at teste, når jeg på et tidspunkt har tid og lejlighed til det 😉
Hej Henrik. Min kæreste og jeg overvejer at tage en tur til Los Angeles med syv overnatninger. Kan det overhovedet betale sig? Mange vi snakker med siger, det er for kort tid. Vi er selv meget I tvivl, da vi aldrig har været i USA. Vi vil gerne se stjernerne på fliserne, Hollywood, Beverly Hills og Universal Studios. Er det til at nå på en uge, og er det til at komme rundt til? Vh Malene
Jeg fornemmer på jeres spørgsmål, at I planlægger en storbyferie i Los Angeles, da da seværdigheder og attraktioner I nævner, alle er relateret til selve Los Angeles. Og i så fald er svaret, at I sagtens kan få en fin tur til Los Angeles på en uges tid. Og I kan også sagtens nå mere end det, I har listet op i jeres spørgsmål. I bør naturligvis også besøge Santa Monica og Venice Beach ud mod Stillehavet, og så er Downtown Los Angeles også en bydel, som udvikler sig en del i disse år. Overvej at se filmen LaLaland fra sidste år, der er en fremragende introduktion til Los Angeles. I kan også god nå et smut ned til San Diego et par dage, så kan I nok heller ikke nå ret meget mere end det. Det er klart at ting som San Francisco, Las Vegas og Grand Canyon ligger uden for jeres rækkevidde. Men en uges storbyferie i Los Angeles synes jeg hænger fornuftigt sammen. Men jeg ville så heller ikke gøre det på kortere tid. Man skal minimum afsætte 7 dage, når man rejser helt over på den amerikanske vestkyst af hensyn til tidsforskellen og jetlag. Og når vi taler Los Angeles, så kan I også godt komme rundt med offentlig transport, da byen efterhånden har et ret fint netværk af letbaner/ sporvogne – eventuelt kombineret med regionaltog ned til San Diego. Hvis I da ikke selv lejer en bil. Fortsat god planlægning!
Hej Henrik, god side den her. Jeg overvejer og tage et par dage i Los Angeles i påsken 2018 for så at flyve videre til Vegas. Kan man overhovedet klarer sig på gåben i byen, behøver ikke og se en hel masse. Bare lige være der et par dage. Hvor skal men bo hvis det skulle være muligt. Har ikke lyst til at køre i bil derovre.
Jeg ville nok vælge bydelen Santa Monica. Cirka en ½ times offentlig transport fra lufthavnen og ca. 1 times offentlig transport til Hollywood walk of fame. Desuden er det et hyggeligt område med mange butikker og restauranter samt gå-afstand fra strand og Santa Monica Pier.
Hej Henrik: Vi er en familie på to voksne og en dreng på næsten 3 år, som påtænker at tage til Los Angeles og San Diego i november. Desværre har vi kun sammenlagt en uge, og deraf kun to hele dage i Los Angeles. Vi vil gerne på en sightseeing tur, hvor vi skal se de mest gængse seværdigheder, til Disneyland/ California Adventure (drengen elsker Mickey Mouse og Cars), og vi skal bo så det er nemt at komme til togstation med tog til San Diego. Så hvor vil du foreslå at vi bor? Med venlig hilsen Jonas Nielsen
Hvis I vælger at bo på et af de hoteller, som ligger i umiddelbar nærhed af Disneyland i Anaheim syd for Los Angeles, er der kun cirka en kilometer fra den nærmeste Amtrak togstation i Anaheim til Disneyland. Det er dog ikke gå afstand, så I skal enten tage en bus eller en taxi. Stationen tættest på Disneyland og naboparken California Adventure hedder ARTIC – en forkortelse for Anaheim Regional Transportation Intermodal Center – eller i praksis stationen i Anaheim. Jeg har selv taget toget fra Union Station i Los Angeles til Anaheim, det er ret nemt og tager kun en lille times tid, hvis jeg ikke husker forkert. Toget hedder i øvrigt Amtrak Pacific Surfliner, og er den toglinje, som kører op og ned ad Stillehavskysten fra San Lois Obispo i nord via Santa Barbara og Los Angeles ned forbi Anaheim og helt ned til San Diego i syd. Rigtig god tur!
Vi, to voksne og et barn (7 år) overvejer en tur til USA i påsken. Vi planlægger ikke at blive så længe kun 12-14 dage. Vi vil gerne fra L.A. til Utah eller omvendt, hvor vi lander det ene sted, og så bliver 4-5 dage for så at køre videre. Vi vil egentlig gerne se Grand Canyon, som vi ikke fik set, da vi for år tilbage var i Arizona. Og måske også Death Valley eller Las Vegas. Hovedpunkterne bliver så Las Vegas og Utah. I Utah vil vi også blive i 4-5 nætter. Lyder det helt skørt, eller skal vi vente, til vi har bedre tid? Alternativt kunne være en tur til Miami måske kombineret med New York, og så bare fly i stedet for bil. Vi er dog nok mest stemt for Utah/ L.A. 🙂 Lvf
Det er ikke for at være besværlig, men jeg besvarer desværre ikke anonyme spørgsmål eller “initial” spørgsmål på bloggen. Jeg bliver nødt til at vide, hvem som stiller spørgsmålet (fornavn og efternavn), for at det giver mening for mig, at bruge tid på at besvare det.
Men et hurtigt svar:
I kan godt nå en forårstur hen over påsken (skønt tidspunkt til det vestlige USA). Jeg ville overveje en rute, der hedder Los Angeles (3 dage) – Route 66 (1 dag) – Grand Canyon (2 dage) – Bryce Canyon (2 dage) – Zion (1 dag) og så Las Vegas (fx 3 dage). Det giver cirka 12 dage. Death Valley ligger lidt besværligt i forhold til denne rute, og for langt væk fra Las Vegas til en endagstur, så den ville jeg droppe. Ovenstående rute er i øvrigt beskrevet i detaljer i min 22 dages dag-for-dag rejseplan, som I kan læse mere om her – https://highways-usa.com/sydvestusa-22dage/ I kan så bare droppe den sidste halvdel af ruten fra Las Vegas via San Francisco retur til Los Angeles. Men ovenstående rute kan I nemt klare på cirka 12 dage. Jeg håber, I kan bruge mit svar. Fortsat god planlægning!
Hej Henrik, vi er en familie på fire med to teenagere, som skal opleve Los Angeles til sommer, og vi er i L.A. den 4. juli. Er der nogle steder, man skal tage hen? Og hvis vi vil prøve noget ud over det sædvanlige med hensyn til spisning, hvad vil du så anbefale?
Jeg har ikke selv været i Los Angeles den 4. juli, så jeg har ikke lige nogen referencer til spændende steder at opleve den amerikanske nationaldag. Den med restauranter er altså også ret svær, for det afhænger jo helt af, hvor man vil fejre 4. juli. Hvis jeg skulle komme med et alternativt forslag, så ville jeg prøve at tjekke et område som Pasadena. Her er der masser af restauranter og et generelt hyggeligt miljø. Santa Monica er naturligvis en klassiker, men uden at vide det præcist, så kunne jeg sagtens forestille mig, at der er sort med mennesker den 4. juli. Det samme gælder sandsynligvis Venice Beach. Det er nok, det bedste svar, jeg kan give jer. Jeg håber, det hjælper jer videre 🙂
Hej (igen) Henrik, endnu engang TAK for din meget fine side… Vi skal afsted i maj måned 2017, og vi har meldt os til dit webinar her senere denne måned med info om parkerne. Vores plan ser således ud, men vi er meget i tvivl om, hvorvidt ungerne kan rumme og skelne mellem parkerne, vi skal se… Måske det bliver for meget eller ser det meget fornuftigt ud? Når vi er i LA, bor vi hos noget familie. Derfor har vi valgt at være meget her lige i starten. Det er mere dagene, efter vi kører fra San Diego, vi er i tvivl om. Håber du kan hjælpe mig lidt på vej, om det ser ok ud…
2. maj 2017: Udrejse, ankomst LAX kl. 1900
3. Slappe af
4. Universal Studios
5. LA
6. LA
7. Køre til Anaheim – overnat
8. Disneyland
9. Disneyland – tilbage til LA
10. LA
11. LA
12. LA
13. Køre til San Diego
14. San Diego – Sea World
15. San Diego
16. San Diego – Joshua Tree National Park – Overnat i Twentynine Palms?
17. Køre til Oatman? Overnat i Williams
18. Køre fra Williams til Gran Canyon – overnatning????
19. Page – Antylope Canyon – køre mod Zion – overnat ved Zion
20. Zion, hele dagen – overnat
21. Køre gennem Bryce? – overnat – på vej til Las Vegas stop i Willis Creek Slots Canyon
22. Køre mod Las Vegas
23. Las Vegas – sightseeing – Outlet
24. Las Vegas – Hoover Dam?
25. Hjemrejse kl. 1700 fra Las Vegas
Håber du lige hurtigt kan se, om det er helt galt. eller om det ser fornuftigt ud. Mange tak Christina
Hej Christina, tak for din ros af Highways-USA.com. Jeg har desværre kun i meget begrænset omfang mulighed for at gå i detaljer med folks rejseplaner. Det er bl.a. derfor, at jeg har udarbejdet mine særlige dag-for-dag rejseplaner, fx min 22 dages dag-for-dag rejseplan til det vestlige USA, der netop indeholder en detaljeret beskrivelse af rejseruten fra Los Angeles/ San Diego via Grand Canyon, Bryce Canyon og Zion til Las Vegas, som I planlægger at køre. Her kan I finde en ret detaljeret dag-for-dag plan til lige netop jeres rejserute. Men jeres plan ser fornuftig ud, og jeg er ikke nervøs for, at jeres børn får “for mange” nationalparker, for de er landskabsmæssigt vidt forskellige. Den 16. maj ville jeg dog vælge at køre helt til Lake Havasu City og overnatte her – af hensyn til at have nok tid til at nyde Route 66 dagen efter. I skal bare sørge for at køre tidligt fra San Diego den 16. maj. I kan godt smutte op forbi Oatman på den gamle Route 66 på vej mod Kingman den 17. maj – bare I (også) kører tidligt fra Lake Havasu. Det er dog lidt af en omvej, bare så I ved det, da den gamle Route 66 via Oatman er ret snoet (og smal). Den 19. maj går det lidt galt for jer: Her skal I køre op til Bryce Canyon først (ikke Zion), og på vejen kan I besøge Antelope Canyon som planlagt. Overnat ved Bryce en nat, og kør så til Zion den 20. maj (om eftermiddagen). Det tager cirka to timer. Glem alt om Willis Creek Slot Canyon, det ligger i den forkerte retning. Overnat ved Zion til 21. maj og sæt så kursen mod Las Vegas. Men den plan sparer I faktisk en overnatning, men får også et par dage med en del kørsel. Så jeg ville nok smide en ekstra overnatning ind omkring Page den 19. maj – eller tage to overnatninger ved Bryce Canyon den 19.-20. maj. Så bliver programmet ikke helt så tætpakket med kørsel hver dag indtil Las Vegas. Og I kan altså finde en detaljeret rejsebeskrivelse til ovenstående rute i min 22 dages dag-for-dag rejseplan.
Hej Henrik. Vi er i gang med planlægning af en rejse til USA. Håber du kan hjælpe os lidt på vej på et spørgsmål, som vi har søgt alle vegne for at få svar på. Vi starter 13. maj i San Francisco og bliver der til 16. maj. Herefter lejer vi bil og kører langs Highway 1 til Monterey med to overnatninger, videre til L.A. med tre overnatninger. Herfra til Lake Havasu med en overnatning og til Las Vegas med tre overnatninger. Den 25. maj vil vi gerne leje en autocamper og køre til Grand Canyon og opleve en helikoptertur, samt fortsætte turen igennem Zion, Bryce og Yosemite for at havne i San Francisco den 1. juni og rejse hjem til Danmark. De spørgsmål vi har går på, hvor det er bedst at leje autocamper, samt hvor mange miles vi skal beregne til den rute, som går fra Las Vegas til Grand Canyon og igennem parkerne og til slut igennem Yosemite og til San Francisco. Samt om en uge i camper er for lang tid til den planlagte rute? Jeg har søgt hos Road Bear og Apollo RV. Det er dyrt og ikke til at gennemskue med forsikringer. Har du nogle gode råd? Mange hilsner Christina
Anbefaling nr. et herfra omkring leje af motorhomes og autopcampere i USA er: Lad et rejsebureau står for bookingen. Som du også allerede har bemærket, så er er der mange ting at holde styr på i forhold til forsikringsdelen, da motorhomes er ret dyre køretøjer, og derfor er forsikringerne også mere komplicerede. Så jeg ville lade et rejsebureau stå for bookingen af motorhomet, da der også er en lang række forskellige “servicepakker”, der skal holdes styr på. Desuden lejes motorhomes ikke med fri kilometer/ miles, som udlejningsbiler. Så det er noget mere kompliceret at leje et motorhome end end udlejningsbil. I min artikel om rejsebureauer, der nævner jeg de danske rejsebureauer, som jeg betragter som de bedste til at håndtere motorhomes i USA. Det er kort fortalt bureauer som (i alfabetisk rækkefølge) DANexplore, FDM travel, Jysk Rejsebureau, MyPlanet, Risskov Rejser og USA Rejser. Der er flere andre, men disse seks aktører er nok de stærkeste, når det gælder udlejning af motorhomes i USA. Angående distancen så er en uge alt for kort tid til den nævnte distance. De nationalparker og den distance, I skal tilbagelægge, kan I slet ikke nå på en uge. Det kræver et sted mellem 12 og 14 dage, hvis I også skal have tid til at nyde turen – og nyde lidt afslapning i den smukke natur. Det er jo derfor, man vælger motorhomet. Men hvis I tager turen fra Las Vegas via Death Valley til Sequoia National Park/ Kings Canyon og dernæst Yosemite for så at ende i San Francisco, så passer det bedre. Fortsat god planlægning 😉
Hej Henrik. Tusind tak for en fed og meget brugbar side, du har. Vi er en familie på tre (søn på 12 år), som skal afsted tre uger i slut juni 2017. Vi vil gerne se det hele, men kan selvfølgelig godt se, at vi ikke kan nå det hele 🙂 Derfor jeg har prøvet at strikke en plan sammen, og jeg ville høre dig, om den er realistisk? Min kære mand er allermest tilhænger af, at vi ikke bestiller hoteller, men derimod finder overnatning, når vi kommer frem til de forskellige steder undervejs. Kan det lade sig gøre?
Rejseruten dag for dag:
1. Dag : Ankomst til Los Angeles (inklusiv afhentning af lejebil i Los Angeles)
2. Dag : Los Angeles
3. Dag : Kørsel fra Los Angeles til Joshua Tree National Park
4. Dag : Kørsel til Lake Havasu City
5. Dag : Kørsel til Grand Canyon ad Route 66
6. Dag : Grand Canyon National Park
7. Dag : Kørsel til Zion National Park
8. Dag : Zion National Park
9. Dag : Kørsel til Las Vegas
10. Dag : Las Vegas
11. Dag : Kørsel fra Las Vegas til Mammoth Lakes via Death Valley, videre samme dag til Yosemite National Park
12. Dag : Yosemite National Park
13. Dag : Kørsel til San Francisco
14. Dag : San Francisco
15. Dag : Kørsel fra San Francisco – kørsel til Monterey
16. Dag : Highway 1: Solvang/ Santa Barbara
17. Dag : Badeferie ved Stillehavet
18. Dag : Los Angeles
19. Dag : Los Angeles (Universal Studio)
20. Dag : Los Angeles
21. Dag : Hjemrejse fra Los Angeles
Hej Jannie, tak for din ros af Highways-USA. Det er en meget fin og fornuftig rejseplan, I har skruet sammen, og den minder rigtig meget om min egen 22 dages dag-for-dag rejseplan til Californien, Grand Canyon og Las Vegas, som også starter i Los Angeles. Hvis jeg skal komme med et par anbefalinger til justeringer, ville jeg på dag nr. 3 køre tidligt fra Los Angeles, besøge Joshua Tree National Park hen på formiddagen/ ved middagstid, og så køre til Lake Havasu City hen på eftermiddagen – og dermed “spare” en overnatning. Til gengæld ville jeg på dag nr. 11 kun køre fra Las Vegas (om eftermiddagen) og til Death Valley. Her ville jeg tage en overnatning i fx Furnance Creek – og så næste morgen opleve Death Valley, inden I op ad formiddagen sætter kursen mod Yosemite. Los Angeles fylder ret meget i jeres plan: Jeg ville tage to dages badeferie ved Stillehavet – fx også dag nr. 18 i stedet for Los Angeles. Jeres valg om at have to overnatninger/ en hel dag ved Zion National Park er en rigtig god ide. Det er en super dejlig park med flere skønne naturoplevelser og vandreture. Og på dag nr. 7 får I en fantastisk køretur via Page, hvor I har mulighed for at besøge Antelope Canyon (også beskrevet i min 22 dages dag-for-dag guide). Angående det med overnatning: Din kære mand ved tydeligvis ikke, hvor mange turister, der kører rundt i det sydvestlige USA i juni måned. Jeg ville personligt booke en stor del af hotellerne på forhånd ved fx Grand Canyon, Zion National Park og Yosemite. Og jeg ville også booke hoteller i Los Angeles og San Francisco på forhånd – her især p.g.a. priserne. Og hvis I rammer Las Vegas fx torsdag-fredag-lørdag, ville jeg også booke her på forhånd. Da jeres rejserute (og dermed overnatninger) i praksis ligger fast, er der i mine øjne ikke vundet noget ved ikke at booke på forhånd. Tvært imod risikerer I, at prisen bliver højere og udvalget af hoteller og moteller bliver mindre. Med andre ord: Fordi I rejser meget tæt på højsæsonen i et af de mest populære regioner af USA, ville jeg booke på forhånd. Have det været marts, april eller maj – eller alternativt september eller oktober – kan man tillade sig at “tage chancen”. Men ikke i juni, juli og august. Overnatning i San Francisco, ved Grand Canyon og Yosemite bør i øvrigt bookes på forhånd hele året rundt. Fortsat god rejseplanlægning.
Hej Henrik, tak for dine tips og ideer. Lige et spørgsmål: Du skriver: “Til gengæld ville jeg på dag nr. 11 kun køre fra Las Vegas (om eftermiddagen) og til Death Valley. Her ville jeg tage en overnatning i fx Furnance Creek – og så næste morgen opleve Death Valley, inden I op ad formiddagen sætter kursen mod Yosemite.” Hvor længe ville du så blive i Yosemite Park? Bare til morgen efter eller måske en hel dag mere?
Jeg ville tage to overnatninger ved Yosemite (som I også selv har planlagt), da køreturen fra Death Valley til Yosemite tager det meste af dagen. I når med andre ord ikke at opleve ret meget af Yosemite denne dag.
Hej Jannie, vi har kørt en del af den rute, I skal på, og I har meget at glæde jer til. Som Henrik også skriver, er det (meget) vigtigt at I booker så tidligt som muligt ved nationalparkerne, især hvis I vil bo inde i selve nationalparkerne. Angående overnatning inde i (eller meget tæt på) nationalparkerne, vil jeg bare anbefale at gøre netop det. Vi gjorde det i Grand Canyon, Bryce Canyon, Death Valley og Yosemite. Hvis man ankommer til parken ud på dagen ved 15-16 tiden, har man lidt tid der allerede første dag (det har man ikke, hvis man bor 30-40 km derfra). Og da jeg kan se, I har afsat hele dage ved parkerne, er det altså bare skønt at kunne bruge tiden på selve parken, i stedet for at skulle starte bilen op om morgenen, og risikere at holde i kø for overhovedet at komme ind i parken. Vi bruger Hotels.com (brug linksne her på Henriks side). Det giver os den fordel, at hvis noget uventet skulle ske, kan man afbestille hotellet frem til dagen før (de fleste af dem). Vi har booket alt på forhånd, da planen er svær at ændre, når man skal være ved nationalparkerne på bestemte dage. Hvis du opretter dig på Hotels.com, optjener du også bonusovernatninger, når du har overnattet 10 gange (læs regler på deres website). Plus at man sommetider lige får smidt 250-500 kr. i rabat, hvis man anmelder et hotel eller andet. Vi boede ikke ved Zion, da vi kørte igennem, men i sommeren 2017 skal vi bo i Springdale lige uden for parken. Glæd jer i øvrigt til at køre ad østindgangen, når I kommer fra Grand Canyon og Page – det er en helt fantastisk tur. Angående San Francisco kan en cykeltur over Golden Gate stærkt anbefales, og selvfølgelig en tur til Alcatraz. Tag morgenturen, inden der bliver for crowdet derude, og Alcatraz skal altså bookes i god tid. Angående Las Vegas: Hvis I kan ramme overnatninger der fra søndag-torsdag så prøv det. I får så meget mere for pengene end i weekenderne. Håber du kan bruge lidt af det (du kan finde yderligere inspiration på min rejseblog). Glæd jer – og god tur til jer.
Hej Henrik! Vi er ved at planlægge en ny tur over-there, men er lidt usikker omkring vejret. Vi kan ikke rejse i sommerferien p.g.a. arbejde og for knap to år siden kørt vi Florida rundt i 22 dage i september/ oktober, og vi havde en fantastisk tur og et super vejr. Nu vil vi gerne opleve Los Angeles og Las Vegas, men hvordan er vejret i de byer i september og oktober? Tak for en super side.
Vejret er ganske glimrende på det tidspunkt, specielt september. Oktober er som regel den måned, hvor det går ned ad bakke, men ikke mere end det stadig er fint vejr. Men søg på Weather.com eller andre sider, og kig på hvad gennemsnit det har været de sidste mange år. Så kan du nogenlunde se, hvad I kan regne med.
Jeg synes, at september og oktober er helt perfekt til Los Angeles og Las Vegas. Temperaturerne er behagelige, alle nationalparker (inkl. de tilhørende veje) er åbne, og priserne er dykket ned i et mere fornuftigt prisleje efter højsæsonen. Så i mine øjne er september og oktober noget nær perfekt i store dele af USA. Og så kan jeg tilslutte mig Henrik Bottos forslag om at tjekke vejret på forhånd på Weather.com. Og i september og oktober ville jeg bare tage afsted helt uden forbehold. Fortsat god rejseplanlægning!
Her er et lille rejsetip til Los Angeles – nærmere bestemt Hollywood skiltet. Det er lettere skuffende at se det berømte skilt når man står på lang afstand sammen med alle de andre turister, og derfor ønskede vi at gøre noget andet, end da vi var af sted sidste gang. På Google Maps søgte vi på Hollywood Sign og så fandt vi vejen lige neden for. Så tog jeg min GPS på kortvisnings funktionen og fandt samme sted og satte en favorit, så gik det let. Du skal finde “Mulholland HWY” på din GPS, og der hvor den krydser “Ledgewood Drive”, skal i fortsætte op mod skiltet. I vil så starte opstigning lige nedenfor skiltet og du vil løbende blive mødt af skilte, hvorpå der står “This road does not lead to the Hollywood Sign”, når du kører op i det Residential Area, som ligger ved Mulholland, men bare rolig – du er på rette spor. Man ender cirka 100 meter fra skiltet, og man har perfekt udsigt op til det imponerende værk. Og bedst af alt, så er man alene og ikke sammen med en masse andre turister i den ellers turistfyldte by.
FERIEFORVENTNING: Efter at have planlagt vores rejse til USA i flere år, skal min familie og jeg endelig afsted her til sommer. Turen starter i L.A., hvorefter den står på roadtrip den næste måned til bl.a. Grand Canyon, Bryce, Las Vegas og San Francisco. Men det jeg glæder mig allermest til, er nok at skulle finde rundt i USA. Alle i min familie er håbløse til at finde rundt, så det skal nok blive en fantastisk oplevelse med diverse skænderier om, hvilken vej vi skal køre, haha. Jeg kender også en dansk sanger, som er i L.A. lige i øjeblikket og optage sit album, så jeg håber, at komme med ham i studiet. Det kunne være en fantastisk oplevelse! Ellers så glæder jeg mig bare til at se Los Angeles. Det har jeg drømt om, siden jeg var en lille pige og så Pretty Woman for første gang. Det ville være helt perfekt at vinde en helikoptertur, da min lillebror har fødselsdag, når vi er i USA. Og han har altid drømt om at flyve i helikopter, så det ville være den mest fantastiske gave 🙂 Mvh. Line, 19 år
FERIEFORVENTNING: For nogle år tilbage boede jeg i Nashville, Tennessee og har siden da været afsted flere gange til USA. Jeg har rejst rundt i The Rockies i Colorado, været på museumsvandring i Washington D.C. og været i det magiske Disney i Orlando. Hver gang en oplevelse for sig – hver gang lige fantastisk på hver sin måde. Denne tur skal for første gang være med min kæreste – og jeg GLÆDER mig mere end før! Det er lige så maven bogstaveligt talt hopper med sommerfugle… Det et hans første tur (faktisk udenfor Europa), og jeg glæder mig så meget til at give ham den der helt specielle, fantastiske “american feeling” oplevelse. Og så er det faktisk min første tur på vestkysten. Selvom hele vores måned med garanti bliver fyldt med fede oplevelser, så er jeg lidt af en Beverly Hills sucker. Jeg har været klistret til skærmen hver eneste dag, for at følge med i deres intriger og kan stadig ikke få nok (altså den der serie på TV2, hvis der skulle være tvivl)! Så i virkeligheden er Beverly Hills og hele Hollywood viben nok det, jeg glæder mig allermest til. Det lyder egentligt vanvittigt, når jeg skriver det, men for fanden hvor bliver det skønt, at gå langs Rodeo Drive i det stiveste puds. Og så skal det lige tilføjes, at jeg også glæder mig pænt meget til Las Vegas. Jeg sidder nemlig og kigger på mulige bryllupskjoler – så en tur i helikopter ville da være en rimelig fantastisk bryllupsgave for os. TAK for din gode blog og al den hjælp, du har givet os! Vi sætter stor pris på det.
FERIEFORVENTNING: Min største ferieforventning er at blive genforenet med min familie i Los Angeles. Vi er nemlig 10 personer afsted på roadtrip – min kone og jeg med børn, svigerbørn og børnebørn. Og efter at have fejret 4. juli i Monterey, er vi nødt til at splitte gruppen op i et par dage. En del af gruppen er nemlig inviteret til familiebryllup nord for San Francisco. Imens de fester, triller vi andre ned ad Highway 1, besøger Big Sur, kigger på Hearst Castle, overnatter i Pismo Beach, griner i (og af) Solvang og ender til sidst i udkanten af L.A., hvor vi alle bliver genforenet – og kan fortælle hinanden om alle vores oplevelser. Det glæder jeg mig meget til! Herfra skal vi fortsætte vores ekspedition sammen ind i landet mod nye mål – og til slut ender vi i Salt Lake City, hvor vi skal møde og bo hos vores hidtil ukendte familie. Og måske – hvis ikke turen byder på en helikoptertur – så står der ved rejsens ende en lagkage med 50 fødselsdagslys, som vi alle afslutningsvis kan sætte tænderne i. Det bliver helt fantastisk!
FERIEFORVENTNING: Da jeg startede med at planlægge min tur til USA til september, var højdepunktet – og faktisk hele grunden til at jeg skal afsted, at skulle besøge min søster i L.A. Men jo mere information om det sydvestlige USA jeg fik læst, jo længere blev min planlagte roadtrip. Jeg glæder mig stadig utrolig meget til at besøge min søster, men jeg glæder mig nu også til et hav af andre oplevelser der venter på mig. Jeg kan simpelthen ikke vælge, det jeg glæder mig mest til blandt de mange storslåede naturoplevelser, der venter i Grand Canyon, Bryce Canyon, Zion National Park, Death Valley og Yosemite. Eller de fede storbyer, der venter i San Francisco, San Diego og Los Angeles. Eller de lidt sjovere udfordringer, der forhåbentlig venter mig med ziplining ved Boulder City, ridetur i Bryce Canyon og kajaktur på Lake Tahoe. Så jeg bliver nok nødt til at gå med at det, jeg glæder mig aller aller mest til, er at lande i L.A. og kunne se frem til fire uger med solskin, endeløse landeveje, fantastiske views, god mad og ultimativ frihed.
Min kæreste og jeg skal til Los Angeles i 14 dage her i juni… Vi vil bruge langt de fleste dage i L.A., men vi overvejer at booke et Airbnb hus i Malibu i 2-3 dage. Er der noget, som er værd at opleve i Malibu? Eksempelvis vinområde eller er det “kun” lange gåture og smuk udsigt?
Mit kendskab til selve Malibu er ikke det helt store og begrænser sig til noget i den retning, I selv er inde på: Smuk udsigt over havet, dyre villaer og så det store skov- og bjergområde, der ligger mellem Highway 1 på kysten og så motorvejen U.S. 101 længere inde i landet. Det eneste seværdighed, jeg har besøgt i nabolaget – som ikke ligger i Malibu men i Simi Valley – er Ronald Reagans præsidentbibliotek, som jeg besøgte i 2012. Og er man bare en lille smule interesseret i amerikansk politik og historie, er det er spændende sted at besøge. Her kan man bl.a. komme ombord i forgængeren for det nuværende Air Force One, Obamas præsidentfly. Ellers er jeg blank på oplevelser i Malibu og omegn – http://www.reaganfoundation.org
Jeg kan ikke rigtigt finde ud af det med tiderne. Hvis jeg flyver til LAX Airport fra Danmark den 5. oktober, og har 14 timers flyvetur fra kl. 7 om morgenen, er jeg så i Los Angeles den 5. oktober eller den 6. oktober? Jeg vil gerne bestille hotel. Ved godt at det er et mærkeligt spørgsmål 😉 Mvh Anne
Da du flyver “med tiden” (da solen jo går ned i vest), forlænger du døgnet med 9 timer på din flyvetur fra København til Los Angeles. Din afrejsedag den 5. oktober bliver altså 9 timer længere, og får en længde på 24 timer + 9 timer = 33 timer, da Californien jo er ni timer bagud i forhold til Danmark. Du skal altså stille uret ni timer tilbage, når du kommer til Los Angeles. Pointen er altså, at du vil være fremme i Los Angeles hen på eftermiddagen/ aftenen den 5. oktober. Så når du skal booke en overnatning i Los Angeles den første nat efter din ankomst, skal du altså bestille et hotelværelse fra den 5. til 6. oktober.
Vi skal være seks dage i Los Angeles, hvor vi selvfølgelig skal se Hollywood skilt og de øvrige ‘standard ting’. Derudover skal vi til Hollywood Studios og se en optagelse. Det foregår om aftenen, og adressen er North Las Palmas Avenue, LA. Er der nogle, der har erfaring med dette, samt kender kvarteret? Man må ikke medbringe mobil til showet, og da min mand skal hente og bringe min datter og jeg, og jeg ikke kan give et specifikt tidspunkt for afhentning, kan vi risikere at vente et godt stykke tid. Mit spørgsmål er derfor, om det er sikkert at opholde sig i kvarteret efter mørkets frembrud…? Et andet spørgsmål er, om man kan transportere sig rundt i Los Angeles via det nye sporvognsnet (er sikker på at jeg har læst om det et eller andet sted…)? Kan man evt. parkere i Pasadena, og så tage sporvognene rundt til de almindelige highlighs? Mange hilsner Ann
Tak for en god side med masser af inspiration. Jeg går og prøver at planlægge en tur til Californien. Har kun omkring 14 dage. Er derfor kommet frem til dette:
Los Angeles 2 overnatninger, San Diego 3 overnatninger, Joshua tree NP 1 i overnatning, Las Vegas 3 overnatninger, Lake Havasu City i 1 overnatning og til sidst 1 overnatning i Los Angeles, inden vi flyver hjem igen. Tror du at dette kan lade sig gøre?? Mvh. Julie
Det lyder som en fin skitse, og det kan I sagtens nå uden problemer. Det eneste, der lige slår mig i øjnene, er, hvorfor I ikke kører direkte fra San Diego via Joshua Tree National Park og så ud til Lake Havasu City, og så overnatter der, på vejen til Las Vegas. Så sparer I en overnatning, som I kan bruge et andet sted. Og I kan sagtens køre fra San Diego til Lake Havasu City på en dag, og stadig nå at opleve Joshua Tree på vejen. Hvis I så også dropper en overnatning i fx San Diego eller Las Vegas, så har I pludselig to ekstra dage at “udvide” turen med, og så kan I fx også nå at køre ud til Grand Canyon – og opleve noget af Route 66 på vejen derud. Til gengæld skal I så køre direkte fra Las Vegas til Los Angeles, men det kan I også sagtens nå på en dag. Det ville jeg nok overveje 😉 Fortsat god rejseplanlægning.
Jeg har hentet meget nyttig information på Highways-USA 🙂 Vi planlægger en tur til Los Angeles og omegn i uge 6, 7 og 8 i 2015. Formentlig også Las Vegas. Vi vil også gerne opleve noget anderledes end de “klassiske” L.A./ Las Vegas attraktioner. Vil gerne se noget natur. Nu er det jo i vinterhalvåret: Har du erfaring med f.eks. Death Vally og Grand Canyon på denne tid af året? Eller har du gode tips til nogle andre naturoplevelser i området? Planlægger også at tage på hvalsafari – har du en udbyder, som du kan anbefale? Tak, VH Grethe og Co.
Jeg har ikke selv været ude i nationalparkerne i januar, februar eller marts, men det er slet ikke noget dårligt tidspunkt at besøge fx Grand Canyon. Fx må man køre i bil langs den vestlige del af sydkanten inde i Grand Canyon National Park – nogen som kun er tilladt i december, januar og februar. Death Valley har faktisk “højsæson” på dette tidspunkt af året, da ørkenblomsterne blomstrer – siges det. Jeg har desværre ikke tid til at gå i detaljer med ideer til naturoplevelser eller tips om fx Route 66. Hvis I har brug for en mere detaljeret rejseplan med forslag og tips, kan I overveje min VIP inspirationspakke. Angående hvalsafari, skrev en af brugerne forleden en rigtig god beretning omkring deres oplevelse med hvalsafari fra Santa Barbara. Desuden kan man tage på hvalsafari fra Monterey på Highway 1, men det er ikke noget, jeg selv har prøvet.
Min familie og jeg skal slutte vores 3 ugers ferie i det sydvestlige USA af med 5 dage i Los Angeles. Vi kører i motorhome. De første 2 overnatninger er i Anaheim ved Disney World. Så kører vi nordpå, så vi kommer tættere på Hollywood. Mit spørgsmål lyder: Er der parkeringsmuligheder ved Universal Studios, når vi kommer i et motorhome? Og evt også ved Venice Beach? Ved ikke hvad vi skulle gave gjort uden din blok, den er fantastisk!!! Venlig hilsen Anna og familie
I kan sagtens parkere ved Universal Studios i Hollywood med et motorhome. Amerikanerne er jo vilde med motorhomes, så det ville være direkte tåbeligt af Universal Studios, hvis de ikke havde tænkt på det, og det har de naturligvis. Det koster dog et ekstra gebyr ud over standard gebyret for personbiler. Jeg har ikke selv haft et motorhome med i Universal Studios eller for dens sags skyld i Los Angeles, så jeg kender ikke de præcise forhold, men Universal skriver selv på deres website, at der findes “RV parking for an additional fee”, uden at det er specificeret, hvad det dækker over. Normalprisen for parkering med personbiler er 16 dollars, sådan som jeg lige kan læse mig frem til det. Venice Beach er lidt mere tricky med et motorhome. Her taler vi om mindre og smalle gader, og generelt er motorhomes ikke velset i området, da der har været problemer med folk, som overnattede på gader og stræder i motorhomes. Selv i personbil kan det være bøvlet at finde en parkeringsplads, så jeg er ikke sikker på, at det bliver nogen nem opgave. Når det gælder selve Los Angeles i kvarterer som Santa Monica og Venice Beach, så er motorhomes ikke den optimale løsning. Hvis nogen eventuelt har gjort sig erfaringer med motorhomes i Los Angeles, hør jeg gerne om det.
Min datter og jeg vil gerne besøge Los Angeles på vej til Hawaii, måske i slutningen af året. Hvilket område skal jeg søge efter hotel i, så vi bor centralt, men også kan være trygge? Hvor mange dage vil du anbefale at vi bruger i Los Angeles? Jeg tænker at 9-10 dage må være passende. Og hvordan vurderer du vores sikkerhed? Er det tilrådeligt at 2 kvinder på 14 og 42 rejser alene til byen?
Lad mig starte med sikkerheden: Jeg ville ikke være nervøs for jeres sikkerhed: Los Angeles er ikke værre end så mange andre amerikanske storbyer, og selvom der er nogle kvarterer i Los Angeles, man ikke skal færdes I som turist, så kommer I ikke i nærheden af disse kvarterer, når I bevæger jer rundt i Los Angeles. Så blot I bruger jeres sunde fornuft, burde det overhovedet ikke være noget problem. Nu skriver du ikke noget om, hvad I har tænkt jer at opleve i Los Angeles – eller om I også har tænkt jer at tage på opdagelse i omegnen. Hvis vi “kun” taler om Los Angeles og de klassiske seværdigheder som Universal Studios, Hollywood Boulevard, Beverly Hills, Santa Monica, m.v. er 9 – 10 dage nok lige i overkanten. 4 eller 5 dage er nok mere passende. Jeg går ud fra, at I har tænkt jer at leje en bil, så I nemt kan komme rundt, og hvis vi tager udgangspunkt i den løsning, så ville jeg sigte efter et hotel i Santa Monica, som dels er en skøn (og sikker) bydel lige ud til Stillehavet, og med en god placering i forhold til byens seværdigheder. Men lad være med at være så nervøs for sikkerheden: L.A. er som nævnt i indledningen, ikke værre end så mange andre byer i USA. Fortsat god rejseplanlægning!
Hej, mig og min familie snakker om at tage til USA næste år. Men der er lidt diskussioner som går på, om hvorvidt vi kan nå at se både New York og Californien på 3 uger? Jeg selv mener godt, vi kan nå det, men mine forældre siger nej. Men er det realistisk?
Når du skriver Californien, går jeg ud fra, at I mener Californien, Las Vegas, Grand Canyon og nogle af de klassiske nationalparker ude vestpå. Det er ihvertfald det, som det fleste vælger at fokusere på, når de er i Californien og omegn. Og hvis det er udgangspunktet, er der så mange oplevelser i “Californien”, at I har rigeligt med ting at opleve på de tre uger. Dermed siger jeg så også, at jeg nok ville skille tingene ad og tage New York ved en senere lejlighed. Personligt foretrækker jeg at fokusere på en ting ad gangen, og Californien med nationalparker og New York City er to så vidt forskellige oplevelser, at jeg ville tage dem hver for sig. Det er lige som med god mad og vin: Det skal nydes lidt ad gangen. Så mit svar handler ikke så meget om, hvad man kan nå rent praktisk, men at det simpelthen – efter min mening – er at proppe for mange ting ind på tre uger. Afstandene i Californien og ude vestpå er også så store, at 14 dage vil være lige i underkanten til for alvor at kunne nå nogle af de store oplevelser i Californien. Så jeg hælder altså til at give dine forældre ret: I får efter min mening en mere helstøbt ferie, hvis I nøjes med Californien og det vestlige USA og gemmer New York City til en anden gang – selvom man godt kan klemme begge dele ind på tre uger. Fortsat god rejseplanlægning 😉
Er der nogen der har et bud på, hvor man skal bo i Los Angeles? Vi skal bo 3 dage i Los Angeles i forbindelse med en road trip. Vi er 4 voksne og 3 børn. MVH Sune
Hej Sune, jeg vil anbefale dg at læse min nye artikel om hoteller og overnatning i Los Angeles, der kan du finde svar på dit spørgsmål – https://www.highways-usa.com/los-angeles-hoteller/
Vi er i Los Angeles den 4. og 5. juli – hvor meget er lukket ned i Los Angeles den 4. juli? Vi skal i Universal Studios en af dagene – da er den 5. juli vel den bedste? Vh Marianne
Der er faktisk ikke tradition for, at seværdigheder lukker den 4. juli. Offentlige kontorer, banker og postkontorer holder lukket denne dag, men da 4. juli er midt i højsæsonen, er de fleste seværdigheder og museer åbne denne dag. 4. juli falder på en fredag i 2014, og det betyder at hele weekenden fra den 4. til den 6. juli vil være en store turistweekend i USA, da amerikanerne selv har fri. Så både den 4. og 5. og 6. juli 2014 bliver formentlig nogle ekstremt travle dage i både Universal Studios og ved alle andre attraktioner og seværdigheder i USA. Jeg ville i stedet forsøg mig 3. juli (torsdag), hvis I har mulighed for det. De traditionelle lukkedage blandt attraktioner i USA er Thanksgiving (4. torsdag i november) og juledag (25. december). Her er der næsten garanti for, at der er lukket. Resten af året er de fleste større seværdigheder åbne.